Træningshøjskolen
Træningshøjskolen er et tilbud til dig mellem 18 til 25 år, hvis du har behov for støtte i hverdagen i forhold til aktivering, uddannelse og/eller bolig. Træningshøjskolen har fokus på at skabe forbedret trivsel og stabilitet i din hverdag, så du bliver parat til at gå i gang med uddannelse eller arbejde.
Vi er en mulighed for dig, hvis
- du er mellem 18 og 25 år.
- har problemer med at klare et arbejde.
- det er gået skævt i forhold til uddannelse.
- du har svært ved at klare hverdagen i egen bolig.
- du oplever, at du har personlige eller psykiske problemer, der forhindrer dig i at komme i gang med uddannelse eller arbejde.
Træningshøjskolen tilbyder
- Hverdagsliv – Det er en opsøgende og direkte kontakt til dig på 10 timer hver uge, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med din aktivering. Kontakten foregår med udgangspunkt i din bolig. Vi hjælper dig i gang mod et job eller en uddannelse. I første omgang ofte via en indsats på vores kursus på Træningshøjskolen.
- Kursus – Det er en aktiveringsindsats på 25 timer om ugen for dig, hvis du er ung og har problemer ud over, at du er uden job eller under uddannelse. På kurset sætter vi din personlige udvikling i centrum. Gennem et varieret program vejleder og opkvalificerer dig til arbejdsmarkedet. Du kommer til at arbejde kreativt og med små projekter - ofte på et værksted. Vi har samtaler med dig, og vi arbejder med at udvikle dit netværk og dine relationer til andre mennesker. Vi sætter sammen med dig personlige mål for dit forløb. Vi træner og underviser dig i at ændre på "uheldige" vaner og adfærd. Og vi laver - sammen med dig - en realistisk plan for din fremtid. omgang ofte via en indsats på vores kursus på Træningshøjskolen.
- Støttebolig – Hvis du har svært ved at klare hverdagen i egen bolig, kan vores støttebolig være noget for dig. Vi tager udgangspunkt i dine problemer, og vi hjælper dig med indkøb, madlavning og rengøring, hvis du har brug for det. Hvis du har andre problemer - fx ensomhed eller for få venner - så hjælper vi dig også med det. Vi kan også hjælpe dig med at få styr på dit forbrug af penge, eller hvis du sover alt, alt for meget.
I vores støttebolig lærer du en masse om at få en hverdag til at fungere sammen med andre.
Her kan
du henvende dig
Mener du, at Hverdagsliv eller Kursus kunne være noget for dig, kan du henvende dig til din rådgiver i Job Center Ung (tlf. 9931 3131).
Er du interesseret i Støtteboligen, kan du henvende dig på Social Center Ung (tlf. 9931 3131).
Du kan også kontakte os direkte på Træningshøjskolen eller gennem Ungdomscenterets Ungerådgivning.
Træningshøjskolen er en afdeling af Aalborg Kommunes Ungdomscenter.
Senest opdateret den 7. marts 2012