Ungerådgivningen

Ungerådgivningen er et tilbud til dig, hvis du er ung og har det svært med dig selv eller i din familie. Vores tilbud gælder også dine forældre.
Vi har i Ungerådgivningen 4 tilbud:
Den åbne rådgivning
Er et tilbud til dig mellem 14 og 25 år eller dine forældre (Forældrerådgivning). Vi kalder det også Hoveddøren i Ungdomscentret. Her har du mulighed for at være anonym, hvis det drejer sig om kort rådgivning.
Familiebehandling
Er et tilbud til dig mellem 14 og 18 år og/eller dine forældre, hvis der er vanskeligheder hjemme hos jer.
Rådgivning i længere tid
Er et tilbud om samtaleforløb til dig mellem 18 og 25 år - alene eller i grupper - der har alvorlige sociale, psykiske og/eller andre problemer.
Rusmiddelteamet
Er et tilbud til dig mellem 14 og 18 år, der har problemer i forhold til stoffer eller alkohol.
Vil du læse mere om de enkelte tilbud i Ungerådgivningen, kan du klikke dig videre under "Læs mere".
Her skal du henvende dig: Åben rådgivning
Hvis du har behov for hjælp eller støtte, henvend dig i
Ungdomscentrets Ungerådgivnings åbne rådgivning
eller til din socialrådgiver.
I den åbne rådgivning kan du få 1 til 4 samtaler. Vi vil hjælpe dig videre, hvis du har brug for det - eventuelt til et af de andre tilbud i Ungerådgivningen eller i Ungdomscentret.
Senest opdateret den 2. maj 2012