Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Snarlig ankomst med færgen til Egholm
 

Spor med ord - på Egholm

Park & Natur inviterer i samarbejde med Skole- og Kulturforvaltningen, skoleklasser og børnefamilier på en spændende Ø-vandring, hvor du guides rundt ad øens markerede gule rute med kyndige naturvejlederstemmer i øret!

En frisk travetur på limfjordsøen Egholm her om vinteren kan give naturinteresserede helt unikke og meget store oplevelser.

Flere sjældne trækfugle som lysbugede knortegæs og mosehornugler foretrækker Egholm som deres vinterkvarter, ligesom meget store flokke af vadefugle bl.a. hjejler, viber og ryler lige nu raster på øen. På Egholms åbne marsk­lignende flader er der også, lige nu, store chancer for at få små­flokke af græssende rådyr i kikkerten.

Start turen

Hver hele og halve time sejler den lille hyggelig færge fra Aalborgsiden til Egholm. Fra Aalborg Busterminal er der busforbindelse til færgelejet på Egholm Færgevej i Aalborgs Vestby.

Turen starter på Egholm ved naturinfohuset tæt ved færgelejet og Kronborg Skov. Herfra kan turen følges ad kommunevejen. Ruten er markeret med sorte pæle med gule farvecirkler.

Turen kan foretages på cykel men kun til rutens vestligste way-punkt 9 og retur, da ruten herfra blot følger en smal sti ad digerne tilbage til Kronborg, som er uegnet for cyklister.

Længde og varighed

Gul rute er på 8,8 kilometer og kan gennemføres på cirka 4 timer til fods. Husk varm vindtæt påklædning, en fuglekikkert, en madpakke og lidt lunt at drikke. En god ny fuglebog kan ligeledes være en nyttig hjælp til bestemmelse af de mange fuglearter du møder undervejs.

Se turen via Google Earth. (kræver at Google Earth er installeret på din computer)

Kort over Egholm med waypoints

Regler for færdsel på Egholm

Respektér at vejen og det gule turruteforslag flere steder er under 50 meter fra private gårde og stuehuse, og vis derfor det fornødne hensyn til de fastboende. Efter aftale med Søren Linnemann Nielsen er det dog helt ok at gøre et kort ophold på vejen ved waypoint 5 og slægtsgårdsstenen i forhaven ved hans private ejendom.  

Tag hensyn til naturen

Selvom færdsel på Egholms udyrkede arealer og strandenge ifølge naturbeskyttelsesloven er tilladt, hvis arealerne ikke er indhegnet, så skal der også her vises naturen respekt. Ofte medfører færdsel eksempelvis på udyrkede strandenge, at fugle og dyr forstyrres så meget, at de ganske enkelt forsvinder. Fra waypoint 9 følger ruten derfor strandkanten og hoveddiget via waypoint 10, tilbage til Kronborg Bugten og way-point 11.

Af hensyn til Egholms fine råvildtbestand er det særdeles vigtigt, at føre hunde i snor på hele ruten. Vis også særligt hensyn til råvildtet i Kronborg Skov og undgå så vidt muligt færdsel udenfor stierne.

Bemærk venligst at løse hunde og gennemgangstrafik af jægere med skydevåben betragtes som krybskytteri og anmeldes omgående efter aftale med Aalborg Politi, til samme.

Download billed- og lydfiler

Turens lydfiler kan downloades herunder. Download evt. filerne til din computer først og overfør dem dernæst til din mp3-afspiller.

WP01:NaturInfo
WP02:Knortegæs
WP03:Låen
WP04:Statsbroen
WP05:Slægtssten
WP06:Gl. Skole
WP07:Egholm By
WP08:Stormflodspæl
WP09:Udsigt "Sibirien"
WP10:Udsigt fra diget 
WP11:Kronborg Bugten 

Download billed/lydfilerne herunder. Download evt. filerne til din computer først og overfør dem dernæst til din afspiller. Hvis du vil afspille MP4-filerne på din computer, kan det være nødvendigt at installere QuickTime på din computer. Down­lo­ad Qui­ck­Ti­me .

WP01:NaturInfo
WP02:Knortegæs
WP03:Låen
WP04:Statsbroen
WP05:Slægtssten
WP06:Gl. Skole
WP07:Egholm By
WP08:Stormflodspæl
WP09:Udsigt "Sibirien"
WP10:Udsigt fra diget 
WP11:Kronborg Bugten 

Hvis du har en GPS, kan du herunder downloade GPS-waypoints til hele ruten (højreklik og gem destination som).

GPX-fil  -  Garmin-fil

Stemningsbilleder fra lydoptagelserne til Spor med ord på Egholm

Stemningsbilleder fra Egholm i forbindelse med optagelserne til Spor med ord.

Kontaktpersoner og relevante oplysninger

Har du spørgsmål eller kommentarer til Spor med ord, er du velkommen til at kontakte naturvejlederne Esben Buch eller Ole Henrichsen 
esb-teknik@aalborg.dk
olh-teknik@aalbork.dk.

Nyttige telefonnumre:

Egholmfærgen: 9811 7823
Restaurant Kronborg: 9817 2775  
Egholm Vestergård: 9819 4722  
Egholm Samråd: 9817 4969
Egholms Venner: 9810 9777

 
Senest opdateret den 13. oktober 2011
 

Emneregister

Kontakt

Park & Natur
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2257
park.natur@aalborg.dk
Vis kort Find vej