Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Trafik
 

Motorcykelparkering

På denne side kan du finde bestemmelserne for motorcykelparkering.

Standsning og parkering af motorcykel skal ske efter Færdselslovens generelle bestemmelser, Bekendtgørelsen om vejafmærkning samt eventuelle lokale bestemmelser om parkering.

Færdselslovens §§ 28 og 29 omhandler standsning og parkering. Herefter må standsning og parkering ikke ske på et sådan sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen.

Standsning og parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti, fortov, midterrabat, helleanlæg eller lignende.

Efter Transport- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006, Bekendtgørelse om vejafmærkning § 49 - omhandlende T33 Parkeringsbås - skal parkering i afmærkede parkeringsbåse ske indenfor  båsen.

I et område, der specielt er udlagt til parkering, og hvor færdsel primært foregår med henblik på parkering (parkeringsplads), og hvor der er afmærket parkeringsbåse, må parkering ikke finde sted uden for en p-bås.

Hvor parkeringsbåse er afmærket på eller ved kørebane uden for parkeringsplads, må parkering finde sted uden for en bås, hvis dette ikke strider mod andre bestemmelser.

Standsning og parkering med køretøjer, der har mere end to hjul, skal ske i båsens længderetning. Såfremt en køretøjsart, f.eks. bus, taxi, lastbil eller motorcykel er angivet med tekst eller symbol, må standsning og parkering kun foretages af denne køretøjsart. Hvor en parkeringsbås er forsynet med invalidesymbol eller skiltning for invalide, må kun denne køretøjsart benytte båsen.

Efter Bekendtgørelse om parkering i Aalborg Kommune er det forbudt at standse eller parkere helt eller delvist på fortov og torvepladser, med mindre det ved afmærkning på stedet er tilkendegivet, at sådan parkering kan finde sted.

På parkeringspladser, hvor der er opstillet parkometre (p-automater), som er beregnet til betaling af afgift for parkering, skal der betales den anførte timetakst for at parkere. Ved parkering af motorcykel, skal p-billetten medbringes og forevises for p-kontrollen / politiet som bevismateriale, hvis parkeringen har medført en parkeringsafgift.

Der skal ikke benyttes parkeringsskive i forbindelse med motorcykelparkering, men den tilladte parkeringstid skal overholdes i henhold til skiltningen.

Senest opdateret den 2. marts 2012
 

Emneregister

Kontakt

Parkering
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2323
trafik.veje@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.00 - 15.00
Torsdag
09.00 - 17.00
Fredag
09.00 - 14.00