Regler for afbrænding af bål
Vi skal tage hensyn til miljøet og derfor må du som udgangspunkt ikke brænde affald, haveaffald og lignende i Aalborg kommune. Der er dog undtagelser som f.eks. bål til Sankt Hans.
Ved enhver afbrænding er det vigtigt, at du har fokus på brandsikkerheden og bl.a. sikre, at der er tilstrækkelig afstand til bygninger og andet der kan blive antændt.
Vi anbefaler også, at du tænker på sikkerhed for dyrelivet, og kontrollere, at der ikke er dyr som har søgt tilflugt i bålet. Det kan være en rigtig god ide, at flytte hele bålet nogle meter inden det antændes - herved opdager du de dyr der måtte have søgt tilflugt eller måske endda har bygget rede.
Hent en folder om bål- og afbrændingsregler
I vores folder, som du kan hente nederst på siden, kan du læse om de samlede regler gældende for afbrænding i Aalborg Kommune.
Senest opdateret den 2. november 2011