Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Brug grillen med omtanke
 

Brandsikker brug af grill og bålsted

Når der skal hygges med grill eller et flytbart bålsted, så er det vigtigt, at du har taget nogle forholdsregler. Der er nemlig intet der kan ødelægge en hyggestund som et bål, der futter huset af...!

Vær tålmodig, når du tænder op

Du kender det sikkert godt, når kullene bare ikke vil brænde. Du kan nemt blive fristet af lige at hælde lidt husholdningssprit eller benzin fra plæneklipperen over, for at sætte fut i bålet.
Lad være! Ofte er der alligevel en lille glød et sted i kullene og så kan der uden varsel opstå en eksplosionsagtig brand. Resultatet er alvorlige forbrændinger hos dig og alle andre i nærheden.

Pas på kulilte-forgiftning

Din grill eller dit bålsted skal naturligvis stå på et fast og sikkert underlag, sådan at en gnist ikke kan antænde omgivelser. Vær især opmærksom på dette om sommeren, når græsset kan være meget tørt. Det danske sommervejr er dog lunefuldt og mange bliver fristet til at sætte grillen ind i udestuen eller garagen, når det regner.

Lad være med det! Ved forbrænding af grillkul udvikles nemlig CO og CO2. Stoffer som begge er meget farlige. CO vinder konkurrencen over de frie iltmolekyler nede i lungerne, idet CO optages ca. 300 gange nemmere i blodet end ilt. Der er således ikke plads til ilten i blodet og hjernen får ikke tilstrækkeligt ilt. CO2 derimod vinder konkurrencen over ilten allerede inden, det når ned i lungerne. Ilten opsluges simpelthen fra rummet.
Når dette forekommer i en udestue, så vil mennesker og dyr simpelthen kunne besvime på grund af manglende ilttilførsel til hjernen. Det kan man dø af!

Ryd op efter dig

Heldigvis går det godt for langt de fleste mennesker, når grillmaden tilberedes. Nu er der kun oprydningen tilbage.
Selv om man tror, at kullene er helt slukkede, så vær opmærksom på, at der ofte kan være små gløder tilbage. Ofte får kullene tilført ny ilt, når du roder med dem under oprydningen og kan ligge og ulme. Hvis de ligger i skraldespanden eller der falder noget brændbart ned på grillen i garagen, så er risikoen for en egentlig brand stor.

Derfor, hvis det så meget som ryger en lille smule, så lad grillen stå udenfor natten over eller sluk kulresterne helt med lidt vand.

 
Senest opdateret den 2. maj 2012
 

Emneregister

Kontakt

Beredskabscenter
Aalborg

Thomas Boss Gade 6
Postboks 529
9000 Aalborg
Tlf. 7011 5511
beredskab@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.00 - 14.00
Torsdag
09.00 - 17.00
Fredag
09.00 - 14.00

Telefontid
Døgnåbent