Pas på med stearinlys
I den mørke tid findes der ikke noget hyggeligere end at tænde stearinlys.
For at være på den sikre side er der dog lige nogle regler, som du bør huske:
- Hold altid levende lys under opsyn.
- Sluk dem, hvis du forlader rummet eller hjemmet.
- Anbring aldrig levende lys, så de kan nås af børn eller hunde- og kattehaler.
- Brug selvslukkende lys i kranse og dekorationer.
- Brug lysmanchetter af stanniol.
- Fastgør lysene, så de står stabilt.
- Placer lysene, så de kan brænde frit med god afstand til brændbart pynt og bånd.
- Placer lysende, så de ikke er i nærheden af gardiner eller andet, der let kan antændes.
- Stil dem på et ubrændbart underlag frem for direkte på bordet.
- Hav altid vand i nærheden.
- Ved en lille brand er en sodavand desuden en effektiv ildslukker: ryst flasken, hold en finger for åbningen samtidig med, at du holder flasken med bunden opad. Sluk i fejende bevægelser.
- Tjek husets røgalarmer og hav altid ekstra batterier liggende.
- Planlæg og øv hvordan du og din familie kommer ud af huset, hvis uheldet er ude.
- Skyl forbrændinger med tempereret (lunkent) vand indtil smerterne forsvinder.
- Går det alligevel galt og kan du ikke selv slukke branden, så få alle ud af lokalet og luk døren til det brændende rum.
- Ring derefter 1-1-2 for at alarmere brandvæsenet og fortæl
HVAD der er sket
HVOR det er sket
HVEM der ringer
Senest opdateret den 12. oktober 2009