Salg af grund til boligformål - Ritavej 38, Vejgård
Aalborg Kommune udbyder hermed grunden matr. nr. 15kø, Nr. Tranders, Aalborg Jorder, m.fl., beliggende Ritavej 38, 9000 Aalborg, til salg.
Grunden andrager efter arealoverførsel ca. 555 m2 og kan ifølge lokalplan 11-003 bl.a. anvendes til boligformål. Ifølge lokalplanen er bebyggelsesprocenten maks. 25.
Mindsteprisen er fastsat til kr. 500.000, inkl. moms.
Købstilbud modtages, indtil der er indgået endelig aftale om salg.
Du kan nederst på siden i "Læs mere"-boksen finde udbudsvilkår og bilag hertil, hvoraf de nærmere vilkår for køb af ejendommen fremgår.
Aalborg Kommune er ikke forpligtet til at sælge ejendommen for den anførte mindstepris, men kan forkaste samtlige tilbud eller vælge frit mellem de afgivne tilbud eller søge at opnå overbud.
Senest opdateret den 21. februar 2012