Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
MTB-ruten ved poulstrup Sø
 

Mountainbikeruter i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune arbejder målrettet på at styrke et aktivt friluftsliv. Derfor har Park & Natur i samarbejde med lokale cykelklubber, anlagt og skiltet fire spændende mountainbikeruter med forskellige sværhedsgrader. Ruterne er anlagt så sværhedsgraden stiger med farten.

Vi anbefaler nybegyndere at vælge de nemmeste ruter først, så en grundlæggende køreteknik kan tilegnes for at få den bedste oplevelse. MTB-ruterne er anlagt i skov- og naturområderne:
Hammer Bakker, Kongshøj Skov, Lundby Bakker og Poulstrup Sø. Der arbejdes på at etablere transitruter mellem de sydlige ruter og evt. endnu en MTB-rute ved Frejlev.

Danmarks hidtil største satsning på MTB

Mountainbiking eller MTB-kørsel er en sports- og motionsform som er eksplosivt voksende i det meste af norden. Aalborg Kommune har derfor valgt en forvaltningsmæssig strategi, hvor der skabes gode og udfordrende rammer for aktiviteten, samtidig med at der strammes op - så egentlig MTB-kørsel fremover kun er tilladt på de officielle ruter. Reglerne for almindelig færdsel på cykel i naturen er selvfølgelig uændrede.

Indvielse af MTB-ruterne

Lørdag den 30. april blev hele 4 MTB-ruter indviet. De fire ruter ligger i hhv. Kongshøj Skov, Poulstrup Sø/Dall Hede, Hammer Bakker og Lundby Bakker. Ruterne varierer i længde og sværhedsgrad; fra det nemme til det køreteknisk krævende, og går gennem nogle af kommunens mest kuperede og smukke terræner. Ruterne ligger for 99% vedkommende i selvstændigt tracé, men deler selvfølgelig områder med en række andre friluftsaktiviteter og den stedlige natur.

MTB-ruten ved Poulstrup SøMountainbikeruterne er afmærket i terrænet

Aalborg Kommune i førertrøjen

Initiativet og satsningen med at udpege ruter i alle de kommunale arealer, der har størrelse og terræn til at være interessante for MTB’ere, er unik i Danmark og har afstedkommet stor ros fra miljøet.

Projektet er realiseret i samarbejde mellem Kultur & Fritid og Park & Natur, samt med god hjælp og sparring fra en række cykelklubber, Cycling Nord har særligt været aktive omkring ruteudpegning, opmærkning og rydning i terrænet.

Der arbejdes videre med at udvide MTB-tilbuddet omkring Kongshøj Skov, etablere forbindelsesruter mellem de enkelte ruter syd for fjorden, og måske endnu en rute.

Informationsmateriale

Under Læs mere kan du hente en PDF af den folder, der er blevet udarbejdet omkring mountainbikeruterne i Aalborg Kommune

Her kan du også hente luftfoto med GPS-koordinater for rutestart, ligesom der er link til detailkort udarbejdet af Aalborg Orienteringsklub.

Udlejning af mountainbikes

For at gøre det nemt at komme i gang med mountainbikesporten udlejer Aalborg Kommune mountainbikes.

Cyklerne udlejes fra Fusionsport, Danmarksgade 3, 9000 Aalborg.

Booking: Tlf.: 98 10 17 05 eller mail: php@fusion-aalborg.dk

Pris: Pr. døgn: 150 kr. - Weekend (fredag til mandag): 300 kr.

Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer omkring mountainbikeruterne i Aalborg Kommune er du velkommen til at kontakte skov & landskabsingeniør Lars Delfs Mortensen ldm-teknik@aalborg.dk

 
Senest opdateret den 13. marts 2012
 

Emneregister

Kontakt

Park & Natur
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2257
park.natur@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Lej en mountainbike af Aalborg Kommune