Forside Borger Kultur, natur og fritid Natur Naturen netop nu Efterår Tag på svampejagt

Med september starter den egentlige svampesæson. Overalt i byens parker og skove vil der  med stor sandsynlighed myldre op med svampe i mange former og farver. Især hvis de sidste dage i august har været regnfulde. Det er en både spændende og sjov familieaktivitet at opleve og at indsamle vilde svampe.

Indsamling af svampe i kommunale områder

I Aalborg Kommune findes flere fine svampelokaliteter i de offentlige skove, hvor det (i modsætning til i private skove) er tilladt at indsamle svampe udenfor vej og sti. Det er specielt herligt at opleve, hvor dygtige børn er som svampesamlere, og hvordan de kan finde svampe de mest utrolige steder. Ofte bliver de første kantareller og de fine Karl Johan Rørhatte fundet af børn med næsen helt nede i skovbunden.

Medbring en svampekurv, en lille børste, en svampekniv og en god nyere svampebog til turen.

Giftige svampe - pas på!

Indsamling af vilde svampe kan give store intense natur­oplevelser, men pas alligevel på! Manglende kendskab til vilde svampe kan i værste fald føre til livsfarlige forgiftningstilfælde.

I Danmark har vi mange giftige svampe, og gamle råd om at giftige svampe smager grimt er helt forkerte. Vore to farligste giftsvampe, Snehvid Fluesvamp og Grøn Fluesvamp, smager f.eks. ikke ubehageligt. Bare få småbidder af grøn fluesvamp kan medføre døden, og der findes ingen modgift.

Børn skal lære at de aldrig må smage på vilde svampe, medmindre de har en voksen svampe­sagkyndig i hånden.

Giftige svampe vokser også i byen. Under træerne ved Svalegården i Aalborg-bydelen Hasseris og under Mølleparkens bøgetræer vokser der f.eks. hvert år Grøn Fluesvamp, så vær forsigtig!

Giftig Grøn Fluesvamp        Giftig Snehvid Fluesvamp

Spiselige svampe - vær forsigtig!

Svampeinteresserede kan lære om de vigtigste spise- og giftsvampe ved hjælp af en god nyere svampebog. Allerbedst er det dog at deltage i guidede svampeture - og i Aalborg Kommune arrangerer Park & Natur sammen med Foreningen til Svampekundskabens Fremme sådanne ture.

Her kan nybegyndere få deres svampe gennem­gået og bestemt 100% sikkert på finde­stedet, ude i skoven. Se turprogrammmet, Naturoplevelser 2009, hvor der er flere guidede svampeture. Du kan hente den som Pdf under Læs mere.

Undgå lamelsvampe - start med rørhatte og kantareller

Vil familien på svampetur efter spiselige svampe, er det en god ide at starte med få arter fra de letgenkendelige svampegrupper. Start med Rørhattene og undgå Lamelsvampene i første omgang. Rørhattene kendes let fra de andre svampe på, at svampehatten set oppefra nærmest minder om en halv overkrydder. Hattens underside er hullet som en si.

Karl Johan Rørhat og en svampebog

Skæres hat og stok igennem, bliver det tydeligt, at hullerne i virkeligheden er åbninger på små rør, der sidder så tæt sammen, at de er lette at adskille fra hattens kød. Rørhattenes stok er i reglen kraftig, massiv og ofte lidt opsvulmet i bunden.

Rørhattene har en fast konsistens ligesom cham­pig­nonerne. De vokser altid på jorden og altid i nærheden af træer. Rørhatte ernærer sig som svamperods­dannere, og nogle arter er knyttet til ganske bestemte træarter. Andre danner svamperod med både løv- og nåletræer.

I Danmark findes omkring 85 forskellige arter. De fleste rørhatte smager mildt og er gode spisesvampe. Giftig er den sjældne Satans Rørhat, som endnu ikke er fundet i Aalborg Kommune, mens Galde Rørhat, Peber Rørhat samt en række sjældnere arter er uspiselige på grund af smagen.

Vær opmærksom på at ikke alle tåler at spise rørhatte fra slægten Leccinum eller de skælstokkede, bl.a. Brun Birkerørhat. Start altid med små portioner fra denne gruppe. Skælstokkede rørhatte og indigorørhatte skal under alle omstæn­dig­he­der altid opvarmes og tilberedes grundigt!

Spiselig rørhat eller Karl Johan Rørhat

Netop nu er den fine spiselige rørhat eller karljohansvampen fremme i kommunens offentlige skove. Her først i september skal der først og fremmes ledes efter svampen under løvtræer, især under gamle bøge- og egetræer. Senere i oktober kommer svampen frem under nåletræer.

Beskrivelse

Hatten er brun og har form som en overkrydder og kan blive helt op til 25 cm. Farven varierer fra mørkebrun til lysebrun og rødbrun. Rørerne under hatten er først nærmest hvide og i begyndelsen lukkede. De bliver siden gullige eller olivengrønne og åbner sig.

Stokken er først lidt klumpformet, men strækker sig og bliver cylindrisk og lidt opsvulmet i bunden. Dens bundfarve er hvidlig eller gråbrun, og stokken er beklædt med et hvidligt net der især ses øverst oppe, hvor stok og hat går sammen.

Kødet er hvidt, har fast konsistens og smager mildt, nærmest nøddeagtigt.

Forveksling

Svampen spiselig rørhat kan let forveksles med andre rørhatte. Pas især på med den utroligt bitre galderørhat. Galde Rørhattens rør bliver lyserøde med alderen og kendes bl.a. på at stokkens net er mørkebrunt og groft.

Anvendelse og tilberedning

Karl Johan Rørhatte hører til nogle af vore allerfineste spisesvampe og er nemme at tilberede. Alligevel er det vigtigt at gennemgå de indsamlede svampe for skimmelpletter, der gerne begynder som et fint overtræk over rørmundingerne. Skimlede rørhatte kasseres.

Også svampe med meget snegle- og ormegnav kasseres. Af og til kan dele af en ormegnavet svamp dog renskæres og alligevel blive til et par spiselige stykker. Det er i det hele taget en god ide renskære svampe for urenheder med kniv frem for at skylle med vand.

Helt unge Karl Johan­ Rørhatte tilberedes med de faste hvide rør på hatkødet, ældre svampe uden.

De ituskårne rørhatte kommes på panden og steges ganske langsomt i en blanding at smør og olivenolie. Hvis svampene afgiver megen væske undervejs, hældes denne fra løbende under stegningen.

Rørhattene kan sprødsteges eller stuves med lidt fløde eller kraftsky. De bliver et lækkert tilbehør til de fleste kødretter. Lidt sydesalt fremmer svampe­smagen yderligere. Rørhatte kan i øvrigt nemt tørres eller dybfryses fra frisk tilstand til senere brug.

På billedet til venstre ses de velsmagende kantareller og på billedet til højre ses karljohansvampe

Almindelig kantarel

Også skovens almindelige Kantareller er fremme nu og hører til blandt de sikre og gode spisesvampe. Ligesom Rørhatte vokser Kantareller udelukkende under levende træer, ofte gemt i græsarten bølget bunke. Derfor skal skovbunden ses grundigt efter, når svampejagten er efter kantareller.

Almindelige Kantareller kan findes fra juni til oktober og foretrækker at vokse under både bøge, ege og nåletræer, ofte på næringsfattige forblæste steder.

Beskrivelse

Kantarellens hat kan være fra 2-9 cm i bredden, flad, tør, eller svagt fedtet og med en uregelmæssig bølget rand. Bemærkes skal det faste gule svampekød, der er abrikosduftende og de grove ribber under hatten, der løber ned ad stokken og danner talrige tværribber. Stokken er kort 2-6 cm tyk, massiv og har hattens farve. Den rå kantarel har en let bitter smag.

Forveksling

Den almindelige kantarel bliver ofte forvekslet med den såkaldte orangekantarel eller "falske" kantarel, der ligner overfladisk, men som navnet antyder, er mere orange og blød i konsistensen.

Orangekantarellen er spiselig, men har slet ikke den "ægte" kantarels kulinariske kvaliteter og vokser desuden udelukkende i nåleskov. Også andre sjældnere kantarel-arter ligner, men er ligesom orangekantarellen spiselige. 

Anvendelse og tilberedning

Almindelige kantareller hører til blandt vore fineste og mest eftertragtede spisesvampe. Allerede under indsamlingen ude i skoven er det dog vigtigt, at kantarellernes ribber børstes og renses forsigtigt for sand og jord, således at svampene kan tilberedes direkte fra svampekurven uden efterfølgende skylning under rindende vand.

Megen god kantarelsmag går tabt ved denne behandling. Kan skylning ikke undgås, skal kantarellerne direkte på en tør varm pande bagefter, indtil vandet er fordampet.

Herefter kan selve tilberedningen begynde. I modsætning til rørhatte skal kantareller tilberedes ved høj og hurtig varme for at blive sprøde og møre. Kan efter nedristning på en pande efterfølgende stuves med lidt fløde og anvendes som et lækkert tilbehør til især retter med vildt.

Har du kun fundet ganske få kantareller, bør disse efter tilberedning nydes ganske særligt, f.eks. som velsmagende pynt på et stykke groft rugbrød med lun leverpostej.

Denne svampejagt har helt sikkert været en succes - og skal nu nydes i fulde drag!

Fem gode råd til svampesamlere

• Spis kun svampe som du kender 100%.
• Spis kun anerkendte spisesvampe. 
• Brug kun friske svampe til madlavning, nedfrys eventuelle rester straks. 
• Begynd altid med en kun lille portion af en ny spisesvamp - så vil eventuel overfølsomhed vise sig i mindre smertende omfang. 
• Spis aldrig vilde svampe rå - mange såkaldt spiselige svampe er kun spiselige for mennesker når svampen er opvarmet og tilberedt. 

Digitale svampefotos til artsbestemmelse

Du er velkommen til at sende digitale svampefotos til artsbestemmelse. Naturvejleder Esben Buch, Park & Natur har diplom i svampebestemmelse bestået på Århus Universitet 2003 i Foreningen til Svampekundskabens Fremmes regi. Esben Buch svarer også gerne på spørgsmål om svampe.
esb-teknik@aalborg.dk