Forside Borger Kultur, natur og fritid Natur Naturen netop nu Forår Hasselblomster i Lundby Krat

For at opleve nogle af naturens allertidligste vilde forårs­blomster er det på høje tid her i marts at besøge Lundby Krat og Lundby Bakker. Netop her på Aalborg Kommunes arealer blomstrer lige nu i tusindvis af vilde hassel­buske og varsler forårets komme, med varme, sol og milde vinde.

Find vej

En forårstur i Lundby Krat kan evt. startes fra Festpladsen centralt i området. Her kan biler og cykler parkeres, ligesom der her findes et stort oversigtskort over området, borde, bænke m.v. Buslinierne 36 og 54 fra Aalborg Busterminal har stoppested ved Festpladsen. Benyt tunnellen under Hadsund Landevej som en sikker vej til Lundby Krat og de mange herlige hassel­blomster, der især kan opleves øst for landevejen.

Ved at følge stien fra Festpladsen til den sydøstligste del af Lundby Krat kan du her opleve en meget spændende hasselsti, kaldet bånd­kæppe­stien, med mange gamle hasselbuske, der tydeligvis har været stævnet tidligere.

Turfolder om Lundby Krat og Lundby Bakker

På kortet i folderen om Lundby Krat og Lundby Bakker, som du hente som PDF herunder, går Båndkæppestien, der hvor områdeafgrænsningen er vist ved punkt 12. Folderen indeholder desuden beskrivelse af landskab, kulturhistorie og dyre- og planteliv i området samt et detaljeret kort med områdets markerede ruter.

Folder om Lundby Krat og Lundby Bakker.

Hasselblomster

Hasselblomster er noget at det smukkeste naturen frembringer for det menneskelige øje her i det tidlige forår.

Ganske tæt ved stien lige efter tunnellen møder du skovens første hasselbuske. Hasselraklerne med de gule hanblomster er ganske tydelige selv på lang afstand, mens hunblomsterne straks er noget sværere at få øje på. Gå helt tæt på en hasselbusk og se så godt efter. Hunblomsterne er bare få millimeter store, men røbes af deres knald­røde støvfang, der som en lille dusk stikker ud af selve blomsten.

Det fantastiske ved denne lille undselige hunblomst er, at den efter bestøvning kan udvikle sig med op til flere store hasselnødder fra hver eneste blomst.

Det gule pollenstøv fra hanblomsterne bæres af vinden til bestøvning af hunblomster på andre hasselbuske. Hasselpollen kan bæres af vinden over store afstande og er så fint, at det desværre kan give nogle mennesker høfeber. Oftest er hassel selvsteril dvs. ude af af stand til at bestøve sig selv, hvorfor det i haver og nøddeplantager er nødvendigt at plante forskellige hasselsorter side om side.

Udvælg en hasselbusk

Det er en ganske spændende familieaktivitet at udvælge sig en markant og genkendelig hasselbusk her i det tidlige forår, for så efterfølgende, i hele sommerhalvåret, at besøge selvsamme busk med jævne mellemrum. Hvis et par hunblomster bliver markeret evt. med en lille rød snor på den udvalgte hasselbusk, kan det blive en fascinerende oplevelse, at følge hasselnøddernes udvikling fra blomster her i marts, til færdige hasselnødder i september.

Græsning og gærdsel

Tidligere blev Lundby Krat udnyttet som græsningsskov til bl.a. kreaturer - og som gærdselsskov. I gamle dage var der et meget stort behov for hasselkæppe til bl.a. gærdselhegn og tøndebånd og skafter til forskellige land­brugs­redskaber.

I områdets sydøstlige del findes der stadigvæk rester af gammel gærdselsskov, hvor lokalbefolkningen netop udnyttede hasselbuskens evne til at skyde fra stødet igen efter en stævning. Stævning er et gammelt ord for en nedhugning eller en nedskæring.

Fakta om hassel

• Hassel har vokset i Danmark i over 10.000 år.
• Blev anvendt allerede i ældre stenalder for 8000 år siden. Veddet bl.a. til fiskeruser og nødderne til vinterforråd.
• Kan blive op til 12 meter høj og er et såkaldt skyggetræ, der ikke levner meget lys til skovbunden efter udspring.
• Kan blomstre i januar. Springer ud i maj, har modne nødder i september og taber bladene i oktober.
• Hasselnavnet er formentligt afledt af hase (af latin casa, om et hus), brugt om det grønne hylster, der omgiver nødden.
• Hassel optræder i flere lokale stednavne som f.eks. Aalborg-bydelen, Hasseris. 

Lundby Krat er i dag urørt skov

Lundby Krat øst for Hadsund Landevej har i dag driftsmæssig status som urørt skov, hvilket bl.a. betyder at gamle træer ikke fældes og at stormfældede træer ikke fjernes.

En undtagelse gælder dog langs skovens offentlige veje og stier, hvor vi alligevel fjerner enkelte træer af sikkerhedsmæssige grunde. Eksempelvis spærrede orkanen i januar 2005 flere stier i Lundby Krat, som nu atter er ryddet til passage. 

Gamle træer er levested for mange forskellige fugle, og næppe noget andet sted i Aalborg Kommune findes der så mange fuglearter samlet på én lokalitet.

Spætmejse og ravn kan høres

En højaktuel og markant karakterfugl i Lundby Krat er spætmejsen, hvis territorriesang lige nu genlyder overalt i skoven. Sangen lyder nærmest som hurtige "pju-pju-pju-pju"-lyde.

Også Lundby Krats største ynglefugl, ravnen, markerer netop nu territoriet med flyvende styrtdyk og dybe sære ravneskrig, nærmest formet som "krroap" med tydeligt markerede r-lyde.