Oplev foråret og pluk anemoner i Lundby Krat
Lundby Krat er Aalborg Kommunes anemonelokalitet nr. 1. Her findes så store bestande af anemoner, formentligt flere millioner, at det helt sikkert går an at plukke en forårsbuket eller to.
Lundby Krat ligger syd for Gistrup og blot 10 km sydøst for Aalborg Centrum. Der er gode busforbindelser fra Aalborg Busterminal til Festpladsen i Lundby Bakker. Benyt rute 36 og 54.
Start din forårstur på festpladsen
En herlig forårstur kan starte fra festpladsen centralt i området. Her kan biler og cykler parkeres. På pladsen findes borde, bænke og et stort oversigtskort, hvor du kan få et hurtigt overblik, og hvor du kan få en folder med områdets markerede vandreruter. Benyt tunnellen under Hadsund Landevej som en trafiksikker vej til Lundby Krat og anemonerne øst for landevejen.
På oversigtskortet herunder kan du se de bedste anemonelokaliteter.
Anemoner som dekorative "åkander"
Bare ganske få meter inde i Lundby Krat øst for Hadsund Landevej kan du overalt se anemoner spire op i skovbunden. Det er en sjov og livsbekræftende familieaktivitet at plukke vilde forårsblomster. En buket anemoner falder desværre meget hurtigt, allerede efter et døgn eller to. Derimod holder blomsterne fint en hel uge, når de frit svævende i vand, i en lille skål, anvendes som dekorative "åkander".
Anemonefakta
I Danmark findes fire vilde anemonearter: en blå, en blegblå, en gul og den almindelige hvide anemone. Da både blå og gul anemone vokser meget fåtalligt i Aalborg Kommune, og da blegblå anemone kun findes på Bornholm - omtales de ikke nærmere i denne artikel.
Tidligere blev hvid anemone ofte kaldt hvidsimmerblomsten. Simmer er et gammelt ord for sommer og passer faktisk meget godt på hvid anemone, da blomstringen før træernes løvspring varsler sommerens komme. Navnet anemone er et gammelt græsk plantenavn afledt af anemos, der betyder vind.
Navnet blev i oldtiden brugt som betegnelse for korn-valmue, hvis kronblade let falder af og føres bort af vinden.
Anemonens biologi
Modsat mange andre planter har anemonerne deres vigtigste vækstperiode her i foråret og forsommeren.
Fra en rund brun jordstængel, fuld af oplagsnæring fra året før, skyder anemoneblomsterne op i skovbunden de første milde dage i marts og april. Jordstænglen vokser vandret frem gennem skovbunden samtidig med, at den forgrener sig og dør bort bagtil.
Jordstænglens underjordiske vækst forklarer også, hvordan anemoner langsomt, men sikkert, kan flytte sig rundt i skoven og vokse ind i nye områder.
Da frøplanter af anemoner er sjældne, kommer blomsterne i en større anemonegruppe ofte fra den samme plante og giver derfor gruppen af blomster et helt ensartet udseende.
Det er faktisk ganske spændende at gå helt tæt på en blomstrende anemonebund, tilsyneladende med ens udseende, men alligevel efter et nærmere studium, med helt forskellige blomster.
Både blomsternes størrelse og farve kan variere en del - ligesom bladenes størrelse og deres fligethed.
Skovmyrer spreder frøene
Som før omtalt dannes der sjældent frø i anemoneblomsterne, men hvis det sker, spredes frøene bl.a. af skovmyrer, der er kendte for at kunne udnytte anemonefrøenes helt specielle olieholdige stoffer.
Sommerdvale - Genvækst i efteråret
Når skovens træer over anemonerne er fuldt udsprungne, visner blomsterne bort, og anemonerne går i en form for dvaletilstand.
I løbet af efteråret begynder anemonernes vækst på ny, og på rødderne udvikles der nye blomsterknopper, parate til at bryde frem det følgende forår.
Skovens rådyr græsser på anemoner
Skønt hvid anemone bl.a. indeholder giftstoffet anemonin (giftigt for mennesker, se nedenfor) ædes planten gerne af skovens rådyr. I Aalborg Kommunes skove æder rådyr både anemonerødder, -blomster og -blade, men blot som et beskedent supplement til den øvrige føde.
At rådyr meget ensidigt kan opsøge anemoner som fødekilde blev tydeligt demonstreret i begyndelsen af 1981, hvor der for første gang kom rådyr til det naturvidenskabelige reservat på øen Vorsø i Horsens Fjord. De efterfølgende år græssede dyrene stort set alle anemoner væk fra øens gamle skov, kaldet Vesterskoven, hvor der tidligere var et tykt anemonetæppe!
Anemoner er giftige for mennesker
Smag ikke på stænglerne og undgå øjenkontakt, da friske anemoner indeholder de giftige stoffer anemonin og protoanemonin. Evt. forgiftningssymptomer er opkastning, blæredannelse på huden mv. - Da smagen af anemonen imidlertid er skarp og ubehagelig, er dette i sig selv en god advarsel.
Spørgsmål og lokale observationer
Har du spørgsmål eller kommentarer til denne side, er du velkommen til at kontakte naturvejleder Esben Buch på e-mail.
esb-teknik@aalborg.dk
Senest opdateret den 2. marts 2012