Forside Borger Kultur, natur og fritid Natur Naturen netop nu Forår Se på hugorme

Hvis du vil opleve et af Danmarks mest spændende krybdyr, hugormen, er det lige nu her i marts, du skal besøge den del af Nordsøstien, som går mellem Hals og Hou. Netop her føres du forbi flere af hugormens foretrukne levesteder, som er udyrkede, solbeskinnede arealer med et tæt plantedække, mindre hedearealer, klitter, strandenge, skovlysninger og moser.

Når martssolen har skinnet i to til tre dage, kommer de første hanner frem fra deres vinterdvale og ligger ofte frit fremme på lune pletter tæt ved stien og suger varme til sig. I slutningen af marts og først i april følger hunnerne efter, og ofte kan du være heldig at se mindre klynger af hugorme samlet, der hvor solen har særlig magt.

Start din hugormetur på havnen i Hals eller Hou

En hugormetur kan eksempelvis starte på Hals havn. Herfra kan du følge Nordsøstien østpå, langs Limfjorden til P-pladsen ved Nordmandshage og videre langs kysten nordpå mod Hou. Eller du kan starte din tur fra Hou havn og følge stien sydpå langs kysten. Strækningen fra Hou til Hals er en del af Nordsøstien og er ca. 8 km lang. Dette forløb indgår i en delfolder om Nordsøstien i Region Nordjylland, der kan hentes som PDF herunder.

Folder om Nordsøstien, strækningen Melholt - Lille Vildmose 

Oplev altid hugorme på afstand

Det er både spændende og en lille smule farligt at gå på udkig efter hugorme!
Børn skal lære, at de selvfølgelig ikke må røre ved hugorme men blot undres og glædes ved selve oplevelsen i en behørig sikkerhedsafstand, som er 2-3 meter.

Hugorme hugger kun, hvis de føler sig truet, og mange mennesker er blevet bidt i et ubetænktsomt førsøg på at fange dem med hænderne, hvilket må frarådes på det kraftigste.

For både børn og voksne gælder det altid om at være iført hugsikre gummistøvler.

Pas på din egen skygge og gå stille frem

Det er ret sjældent, at se hugorme ude i naturen, da de dels er godt camoufleret med deres brune, grå og sorte farver dels er meget sky, og fordi de lever meget skjult i vegetationen.
Alligevel har du lige nu en stor chance, bare du bærer dig rigtigt ad!

Da hugorme elsker sol og varme, er det klart at du først og fremmest skal satse på at få hugormeoplevelser i et strålende solskinsvejr. Vær også meget opmærksom på, hvor din egen skygge rammer jorden. Hvis en hugorm rammes af skyggen gemmer den sig som regel ret hurtigt. Undgå støj og hurtige bevægelser, da dette også kan skræmme hugorme.

Gå derfor stille og roligt frem ad Nordsøstien, og se dig godt for til siderne både øst og vest for stien. Se især efter hugorme i de små lune hede og klit-lavninger.

Det er en god ide at medbringe et digitalt kamera med zoom for på afstand at fotografere hugorme, og på denne måde få sig et smukt visuelt minde med hjem!

Naturvejleder Klaus Godiksen observerer fra Nordsøstien. Og Ja! Klaus fandt den hugorm du ser på denne side. En stor flot brun hun på omkring 70 cm med den klassiske sortbrune zikzak-stribe på ryggen. Hun lå og solede sig omkring 10 meter fra Nordsøstien, umiddelbart nord for Nordmandshage øst for Hals. Billederne er optaget primo marts 2008.

Hugorme er fredede dyr

I Danmark blev alle krybdyr, herunder hugorme, fredet i 1981. Fredningen indebærer bl.a. at alle vildtlevende krybdyr ikke må indsamles eller slås ihjel.

Hugormegift og byttedyr

Hugormen er Danmarks eneste giftslange, men giften er først og fremmest beregnet til jagt og fangst af bytte. Når hugormen jager spiller den konstant med tungen for på denne måde at opfange duftstoffer, der fra tungen ledes til lugtesansen. På denne måde spores byttedyr som bl.a. er mus og firben. Når en mus ex. hugges og løber bort, søger hugormen videre ved hjælp af lugtesansen og finder byttet dødt, når giften har virket. På nært hold jager hugormen også ved hjælp af synet. Hugorme spiser også stålorme, frøer og kan plyndre mindre fuglereder for deres indhold.
Hugorme er sågar set plyndre fuglereder i helt op til 2 meters højde. Byttet sluges helt og altid med hovedet først.

Hugormens naturlige fjender

Hugorme har selv mange fjender bl.a. musvåger, krager og pindsvin. Men også tamkatte, hermeliner, ildere og grævlinger fanger hugorme som bytte. Den farligste fjende af alle er nok mennesket, der i ubetænksomhed
slår en hugorm ihjel.

Er hugormebid farlige for mennesker?

Mennesker reagerer meget forskelligt på hugormebid. Nogle reagerer slet ikke, mens andre bliver meget syge. Disse variationer kan skyldes mængden af indsprøjtet gift, personens alder, kropsvægt, bidstedet og graden af fysisk aktivitet efter biddet.
Det anbefales af Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, at både børn og voksne observeres på et sygehus efter et hugormebid. Tag derfor på skadestuen, hvis uheldet er ude.

Kroppens reaktion på hugormebid

Ifølge Giftlinjen giver et hugormebid i de fleste tilfælde smerter og hævelse omkring bidstedet. Hævelsen kan tiltage hurtigt i de første par timer, og huden bliver efterhånden blåligt misfarvet. Hævelsen kan tage til i et par døgn efter biddet. Biddet kan også forårsage få alvorlige og almene symptomer som bleghed, mathed, ildebefindende, mavesmerter, opkastninger, hurtig og svag puls samt åndedrætsbesvær.

Hugormens feltkendetegn og forveksling

Hugormen er svær at forveksle med andre dyr og kendes fra ex. den sorte snog på den karakteristiske mørkebrune eller sorte stribe, der løber i zigzag fra hovedet og ned langs ryggen. Farverne er noget forskellige mellem han og hun. Hanner er normalt grå med sorte tegninger mens hunner er mere brunlige med en mørkebrun zigzakstribe. Hanner måler normalt omkring 40-55 cm og hunner mellem 50-70 cm.

Hugormen mangler snogens nakkepletter

En hugorm mangler også snogens tydelige gule, orange, eller hvide halvmåneformede pletter i nakken. Snogen er længere op til 100 cm og slankt bygget, mens hugormen er kortere og virker lidt kraftigere og mere robust bygget. Mens snogen har runde øjenpupiller kendes hugormen på sine lodrette pupiller.

Snogen har glatte sorte skæl, mens hugormen er beklædt med ru, taglagte skæl på ryg og sider i brune og grå farver. På bugen har hugormen brede skæl, der når fra side til side, de såkaldte bugskinner, der virker som modhager, når slangen kravler eller svømmer.

Hugormens årscyklus kort fortalt

• De første hanner vågner af dvale i marts og ses ofte solbade.
• Sidst i marts og først i april vågner hunnerne og begynder en udvandring fra dvalestederne.
• Hugormen skifter normalt ham 2 gange om året. Hanner skifter den første ham før parring, mens hunner skifter efter parring.
• Parring sker på sommeropholdsstederne sidst i april eller i maj.
• I august vandrer de gravide hunner til dvalestedet og føder normalt 7-10 unger.
• Hugorme overvintrer enkeltvis eller samlet i store fælleshi i oktober-november.
• Dvalestedet er underjordisk og ofte på sydvendte skråninger med et tæt isolerende dække af græs og urter.

Spørgsmål og lokale observationer

Har du spørgsmål eller gjort nogle lokale observationer om hugorme, er du velkommen til at kontakte naturvejleder Esben Buch på e-mail.
esb-teknik@aalborg.dk