Oplev det spirende forår i Lundby Krat - se vorterod i tusindvis
Vil du opleve det spirende forår og nogle af naturens tidligste vilde forårsblomster, er det lige nu du skal besøge Lundby Krat syd for Gistrup, bare 10 km sydøst for Aalborg Centrum. Det milde februarvejr med høje temperaturer har for alvor sat liv i skovbunden, og under den lune martssol udspringer i disse dage den smukke gule vorterod.
Netop her findes så store bestande af vilde forårsblomster, at det helt sikkert går an at plukke til en forårsbuket eller to.
Find vej
En herlig forårstur kan starte fra festpladsen centralt i området. Her kan biler og cykler parkeres. På pladsen findes borde, bænke og et helt nyt stort oversigtskort, der viser området med markerede vandreruter. Buslinierne 36 og 54 fra Aalborg Busterminal har stoppested ved festpladsen.
Vælg den gule rute og benyt tunnellen under Hadsund Landevej som en trafiksikker vej til Lundby Krat og forårsblomsterne øst for landevejen. Se PDF af folder om Lundby Krat og Lundby Bakker herunder, der indeholder et detaljeret kort med de afmærkede ruter, bekrivelse af landskab, kulturhistorie og dyre- og planteliv i området.
Folder om Lundby Bakker og Lundby Krat
Oplev vorterod i tusindvis og pluk en forårsbuket
Bare ganske få meter inde i Lundby Krat skal du især se på skovbunden til venstre for stien. Her vil du gennem det meste af marts måned, kunne opleve blomstrende vorterod i tusindvis. Det er en sjov og livsbekræftende familieaktivitet at plukke vilde forårsblomster.
Billedet til venstre viser den nyudsprungne vorterod. Billedet til højre kan give inspiration til anvendelse af forskellige forårsblomster. Blomsten af vorterod kan svæve rundt på vandet i en lille balje i mange dage, som en lille dekorativ gul åkande, båret oppe af blomstens små kanoformede bægerblade. Se også hasselraklerne, der som små brune træstammer, svømmer rundt på vandet.
Fakta om vorterod
- Vorterod er nært beslægtet med Engblomme og Eng-kappeleje og hører botanisk set til ranunkelfamilien.
- På latin kaldes vorterod, Ficaria verna. Ficaria er afledt af det latinske ord ficus, som betyder figen og hentyder til ammerøddernes lighed med figenfrugter.
Artsbetegnelsen verna betyder ”hørende til foråret”.
- Det danske navn kommer imidlertid af ammerøddernes klare lighed med brystvorter. Se de kødfulde vorterødder på billedet med de mindre lyse sugerødder imellem.
Vorterod kaldes også smørblomst
Smørblomster er en samlebetegnelse for alle gule blomster i ranunkelfamilien. Den tidligst blomstrende smørblomst er således den aktuelle vorterod. Landbefolkningen antog tidligere at smørret blev mere gult, når køerne havde græsset på enge og i moser, hvor der eksempelvis voksede vorterod eller gule eng- kappelejer.
Når der kom et tykt lag smør på brødet, sagde man ligefrem om køerne, at de nok havde græsset i smørmosen. Om fakta ved vi i vore dage, at det forholder sig lige omvendt. Når køer selv kan vælge, undgår de netop at græsse de bitre, giftige og skarptsmagende ranunkler.
Kan du li’ smør eller har du god smørlykke?
En kendt børneleg kan henføres til netop vorterod, hvor blomstens gule pollen påsmøres en anden person omkring munden, mens vi siger ”Ka’ du li smør med et grin! ”Eller har du god smørlykke?”
En anden mere kuriøs forklaring på navnet smørblomst kan henføres til en sjov anvendelse af blomsten i gamle dage, dengang hvor malkedrenge og piger håndmalkede køerne ude på engene.
Når flere børn var på malkearbejde samtidigt, gik legen ud på, at børnene hver især nippede et blomsterhoved af vorterodstænglen og lagde blomsten i bunden af malkespanden før selve malkningen af koen.
Når malkearbejdet senere var afsluttet, skulle det kunne ses ganske tydeligt i hvilken spand blomsterhovedet flød højest. Netop mælken med den højestflydende blomst måtte have den højeste fedtprocent og således være den bedst egnede til den efterfølgende smørproduktion. Dette forhold giver jo en helt anden forklaring på navnet en smørblomst.
Det er sjovt at efterprøve gamle anvendelser, og det er ganske vist, at vorterodblomsterhovedet flyder højest på overfladen af fløde, og at det synker noget dybere i eksempelvis skummetmælk.
Vorterod som naturens lægemiddel
Selvom vorterod indeholder giftstoffer i små mængder bl.a. protoanemonin og anemonin, som alle andre planter i ranunkelfamilien, blev de c-vitaminrige grønne blade tidligere i vid udstrækning, anvendt mod skørbug. Også ammerødderne blev tidligere anvendt mod hæmmoroider eller hele planten blev knust i vin og anvendt som hæmmoroideplaster, helt i overesstemmelse med 1500-1600-tallets signaturlære.
Signaturlære betyder, at datidens befolkning troede på, at alle planters signatur via form, farve eller duft indikerede, hvilken sygdom eller skavank planten skulle kunne helbrede. Eksempelvis blev leverformede blade anvendt mod leversygdomme og gul plantesaft mod gulsot og betændelse.
Besøg lokaliteten igen i april og maj
Allerede i løbet af april og maj visner vorterodplanterne bort og efterlader et væld af små yngleknopper tilbage på jorden. Det er derfor spændende at besøge lokaliteten igen for at opleve dette fænomen. Yngleknopperne ligner til forveksling små hvedekorn og gav tidligere anledning til fabler om korn, som man troede var regnet ned fra himlen. I flere egne af landet blev de kornlignede yngleknopper opfattet som et tegn på misvækst i kornet på markerne for den kommende sæson.
I løbet af efteråret genoptager vorterod sin vækst, og der kommer nye skud frem fra yngleknopperne ligesom de underjordiske ammerødders oplagsnæring bliver forbrugt til dannelsen af nye skud.
Spørgsmål og lokale observationer
Har du spørgsmål eller kommentarer til denne side, er du velkommen til at rette henvendelse til naturvejleder Esben Buch på e-mail.
esb-teknik@aalborg.dk
Senest opdateret den 2. marts 2012