Forside Borger Kultur, natur og fritid Natur Naturen netop nu Sommer Rejefiskeri

Aalborg Kommune rummer flere fine lokaliteter til spændende rejefiskeri for hele familien. Ved Lindholm Strandpark, i Hasserisbugten, i Kronborgbugten ved Egholm og ved Hesteskoen i Aalborg Øst nærmest myldrer Limfjordens lave vand om sommeren med så mange rejer, at det er realistisk at fange til en rejemad eller to. Ved den "milde" Kattegatkyst findes der ligeledes flere fine lokaliteter til rejefiskeri, og specielt ved Stejlgabet i Dokkedal, ved Nordmandshage øst for Hals og ved Hou Havn er chancerne gode.

Rejefisketeknik og grej

Rejer fanges bedst med et rejestrygenet eller en rejehov med lige kant nederst, der kan skubbes eller stryges, som det hedder, hen over bunden. De små runde "dafnienet" som mange familier allerede er i besiddelse af kan sagtens bruges til fangst af små saltvandsdyr, men de er ikke så velegnede til rejefiskeri. Gode rejestrygenet eller rejehove kan købes i flere velassorterede grej- og garnbutikker. Det giver som regel fin fangst at vade og skubbe rejehoven mod strømmen, således at rejerne hvirvles op fra bunden og fanges i den udspilede netpose medstrøms.

Det er også en god ide at anvende vadesko for at undgå ridser under fødderne fra fjordens skaller og skarpe sten. Vades der uden redningsvest, må børn aldrig være i fjorden uden en voksen ved hånden. Limfjordens stærke strøm kan blive et farligt bekendtskab, så lær børn at de skal have respekt for vandet og passe på derude! Når først fjorden læres at kende, kan den til gengæld blive et stort skatkammer af herlige sommer­oplevelser!

I Limfjorden kan der almindeligvis fanges to slags rejer. Hesterejer lever på lavt vand og sandbund, mens roskilderejer foretrækker områder med ålegræs og tang på lidt dybere vand. Især er ålegræsbælterne langs sejlrenden ofte den bedste fiskeplads, når roskilderejer skal i nettet.

Lån af grej

I udstillingsbygningen ved Stejlgabet og i infohytten på Egholm kan du låne grej til rejefiskeri. To rejestrygenet, fangstbakker, undersøgelsesglas og fangstbakker står her til fri disposition

Tilberedning af rejer - friske rejer smager bare herligt

• Medbring en lille gryde, et lille gasblus eller en trangia (spritkoger) og vand og salt.
• Bring vand og lidt salt i kog og nedsænk rejerne få ad gangen, allerbedst i spilkogende vand. Det er spændende at iagttage når rejerne bliver røde af det varme vand.
• Kog rejerne i 5 minutter,
• Hæld vandet fra og hæld derefter koldt vand over rejerne.
• Lad rejerne trække ca. 10 minutter i koldt vand før de pilles.
• Friskpillede rejer får smagen fremhævet med lidt frisk citron og kan nydes på lækkert brød.

En dag ved Limfjorden med rejer, glade børn, vand og solskin, kan samlet set blive en ganske stor naturoplevelse.

Hestereje

Kan opnå en størrelse på indtil 5-7 centimeter og har normalt en grålig farve. Når hesterejen ikke jager aktivt ligger den som regel nedgravet på fjordens sandbund med kun øjnene og de lange følehorn stikkende frem. Fra sit nedgravede skjul lurer hesterejen på bytte og kan være ganske glubsk. Føden består normalt af mindre krebsdyrlarver, børsteorme, tanglopper og mysis, men ind imellem fanger den også ret store byttedyr som bl.a. kutlinger og sågar artsfæller i sine brede klosakse.

En hestereje er i stand til både at skifte farve og køn. Et år gamle hanner kan over vinteren udvikle sig til hunner, der det følgende forår kan producere æg. Hesterejer kan også udvikle farver efter bundforholdene. Lever rejerne på mørk bund bliver de mørke i "skallen" og mere lyse på hvid sandbund.

Hesterejer yngler tre gange årligt, normalt i april, juli og august. Hunrejerne er ægbærende i 1-2 måneder ad gangen.

Roskildereje

5-7 centimeter stor med gulgrøn farve. Unge roskilderejer er ofte helt klare og gennensigtige. Kan også kendes på en savtakket og skarp pandetorn. Som ovennævnte kan også roskilderejen skifte farve efter omgivelserne. Navnet efter Roskilde Fjord er egentligt ganske misvisende, da roskilderejer findes overalt i Danmarks fjorde. Kaldes da også og kendes ved det langt mere retvisende navn, nemlig fjordreje.

Hvor hesterejen kan fanges på sandbund og lavt vand, lever roskilderejen mellem ålegræs og tang på lidt dybere vand. Roskilderejen er også langt mere kræsen med fødevalg i forhold til hesterejen. Den foretrækker små orme, fiskeæg, tanglopper og planteføde. Roskilderejen vandrer meget i fjorden og er meget påvirkelig af temperatur­udsving i vandet. Voksne roskilderejer kan få op til to kuld årligt med det sidste i august.

Spørgsmål og lokale observationer

Har du spørgsmål om rejefiskeri, er du velkommen til at kontakte naturvejleder Esben Buch på e-mail.
esb-teknik@aalborg.dk