Vinbjergsnegle
August er årets bedste måned for oplevelser med vinbjergsnegle og med indsamling til privat spisebrug.
Selv om vinbjergsnegle i 1991 blev fredede mod erhvervsmæssig indsamling, findes der imidlertid i Aalborg Kommune flere så "rige" lokaliteter med tusindvis af vinbjergsnegle, at det her er muligt at opleve vinbjergsnegle, og ganske bæredygtigt at indsamle et par håndfulde til privat spisebrug.
Vinbjergsnegle
Vinbjergsnegle er Danmarks største skalbærende landsnegl, med et hus på op til 5 cm's bredde. I modsætning til f.eks. vore store skovsnegle uden hus spiser vinbjergsnegle udelukkende planteføde. Især planter, der vokser på kalkskrænter er vigtige for vinbjergsneglen, der har brug for meget calcium til opbygning af huset på ryggen.
Det er utroligt spændende på ganske tæt hold at iagttage, hvordan vinbjergsnegle "rasper" grønne planter i sig, nærmest som havde de en lille høvl i munden.
Vinbjergsnegle er hermafroditter, altså både han og hun, men parrer sig alligevel og vælger på skift køn under selve akten. Alle parrede snegle lægger efterfølgende mellem 20-60 æg i små gruber i de øverste jord eller kalklag i juni og juli måned. Efter få uger klækker æggene til små sneglelarver med et ganske lille, næsten gennemsigtigt hus.
Vinbjergsnegle overvintrer lige under jordoverfladen og danner forinden et fast vinterlåg af kalk, der lukker sneglehuset. Vinbjergsnegle kan blive ganske gamle, omkring 6-8 år.
Klostre og vinbjegsnegle
Der hersker nogen tvivl om, hvorvidt vinbjergsnegle er naturligt forekommende i Danmark. Sikkert er det dog, at vinbjergsnegle blev meget udbredte af munke i middelalderen. De avlede snegle i klosterhaverne til spisebrug, og i munkenes fastetid var snegle en yndet spise, da de ikke regnedes som værende "rigtigt" kød. Også omkring mange herregårde og borge, blev der tidligere udsat mange vinbjergsnegle til senere spisebrug. Det gamle danske navn voldsnegl henviser til, at det jo især er på volde og skrænter, vi finder vinbjergsnegle. Navnet "vinbjerg" kan henføres til sneglenes sikre naturlige udbredelsesområde, Mellemeuropas kalkrige bjergegne.
I Aalborg Kommune har tidligere råstofgravning efter ler og skrivekridt haft helt afgørende og meget positiv betydning for de meget store bestande, der i dag findes af vinbjergsnegle lokalt.
Sneglene har her nærmest fredet sig selv, da flere af råstofgravenes skrænter er så stejle, at kun snegle kan stå fast.
Gode vinbjergsnegle-lokaliteter
Nogle af de bedste oplevelses- og indsamlingslokaliteter i Aalborg Kommune, hvortil der er offentlig adgang er bl.a. Nordens Kridtgrav i Hasseris, Østerådalen Nord, Drastrup Skov sydvest for Aalborg, Kongshøj Skov, der ligger syd for Aalborg og Nørholm Skov vest for Aalborg ved den offentlige raste- og parkeringsplads
Indsamling til spisebrug
Vinbjergsnegle må allertidligst indsamles i august, så vi er sikre på, at de voksne snegle har lagt deres æg og sikret kommende sneglegenerationer. Indsaml kun store veludviklede snegle med en husstørrelse på mindst 3-4 cm. Om dagen foregår indsamlingen allerbedst i øsende regnvejr. Efter flere ugers tørke gemmer sneglene sig og går nærmest i en form for tørkedvale. Indsaml kun det antal snegle, du kan spise. Når vinbjergsnegle spises som forret er 6-8 snegle til hver person rigeligt.
Sneglekasser
Lad sneglene gå et par dage i store solide trækasser med låg et skyggefuldt sted. Trækassens låg skal have lufthuller under sneglestørrelse. I kassen tømmer sneglene deres spiserør og tarm for affaldsstoffer. Det er helt unødvendigt med salt og sand i kassen som beskrevet flere steder. Salt og sand er faktisk det rene dyrplageri.
Aflivning, afslimning og kogning
Sneglene aflives hurtigt og nemt i spilkogende vand. Kun et par håndfulde ad gangen. Efter et par minutter i kogende vand tages sneglene op med en hulske. Mens de stadig er lunkne, trækkes sneglenes snoede indvoldssække ud af huset med en lille to-tandet gaffel. Sneglene vendes på hovedet og indvoldssækkene klippes af med en skarp saks.
Herefter afslimes sneglene i flere hold kogende letsaltet vand. Der afskummes med en hulske undervejs. Når sneglene ikke afgiver mere slim, skylles de en sidste gang i et dørslag under rindende vand. De enkelte snegle skrubbes let med en lille børste for de allersidste slimrester.
De rensede snegle koges færdige i lidt suppe sammen med løg, gulerodsskiver, laurbærblade, persillerod, salt, peber og evt. lidt timian. Koges 2-3 timer ved svag varme. Efter afkøling kan større portioner fordeles i frostposer og indfryses i suppelagen. Det er en god ide at indfryse i portioner, der passer til 6 personer, ca. 40-50 stk.
Sneglehusene sorteres og renses. Kun hele huse uden rester af indvoldssækken kan genbruges. Resten kasseres. Efter skylning og rensning med en lille børste koges husene 30 minutter i vand tilsat lidt opvaskemiddel. Herefter skylles det enkelte hus grundigt under rindende vand og bages helt tørt i en ovn ved 200 grader. Husene afkøles og er herefter klar til genbrug.
Tilberedning af forkogte vinbjergsnegle og snegle i hus
1 eller 2 snegle lægges i hvert hus, der stilles med åbningen opad i et ildfast fad halvfyldt med groft salt. Oven i hvert hus lægges en god klat hvidløgs- eller persillesmør. Varmes i en ovn ved 225 grader i 10 minutter og serveres rygende varme med friskbagte flutes, der dyppes ned i husene under spisningen.
Spørgsmål og lokale observationer
Har du spørgsmål om vinbjergsnegle eller har du gjort lokale observationer, er du velkommen til at kontakte naturvejleder Esben Buch på e-mail.
esb-teknik@aalborg.dk
Bogen "Vinbjergsneglen" af Hugo Mikkelsen fra forlaget Pinus er intet mindre end en lille perle med alt om dette spændende dyr. Bogen rummer bl.a. afsnit om biologi, historie, opdræt - og mange fine opskrifter.
Ovenstående artikel er beskrevet ud fra naturvejleder Esben Buch´s egne erfaringer med vinbjergsnegle, men klart inspireret af Hugo Mikkelsens fine forarbejde.
Senest opdateret den 2. marts 2012