Forside Borger Kultur, natur og fritid Natur Naturen netop nu Vinter Tag på sporjagt

Når vinterens sne i perioder dækker landskabet, kan det blive en spændende naturoplevelse for hele familien at gå på jagt efter dyrespor.

Prøv en vinterdag med nyfalden sne at tage på tur i et af Aalborg Kommunes naturområder, og følg nogle af de dyrespor, der er afsat i sneen. Den bedste sporsne er nyfalden tøsne på nogle få centimeters lagtykkelse.

Sporene giver spændende oplysninger om dyrenes liv og færden. Når dyrene bevæger sig rundt i naturen, efterlader de sig flere forskellige sporformer og udover fodspor er også løse hår fra deres vinterpels, fuglefjer, aftryk af vingeslag i sneen, duftmarkeringer, ekskrementer og ædespor ofte synlige.

På sporjagt i Lundby Krat

En meget fin lokalitet til familiens sporjagt med store chancer for at finde mange forskellige dyrespor er i skoven Lundby Krat øst for Hadsund Landevej syd for Gistrup. Biler kan parkeres på Festpladsen i Lundby Bakker, hvortil også flere bybusser kører forbi og har stoppested.

Følg stien til skoven gennem den sikre tunnel under landevejen. Bare få meter inde i skoven kan sporjagten begynde. Flere steder i Lundby Krat kan der lige nu ses spor efter bl.a. egern, ræv, rådyr, fasan og hare.

Egernspor

Billedet til venstre viser spor fra egernet, der altid bevæger sig  i spring, når det er nede på jorden. Bagerst i sporet ses tydeligt de små forfodsspor som regel side om side og ret tæt ved hinanden. Aftrykkene af egernets store langstrakte bagfødder på ca. 5 cm står sidestillede lige foran forfodssporene med lidt større afstand og ofte noget udadrettede. Et særkende for et egernspor er, at det næsten altid begynder og slutter ved et træ.

På billedet i midten ses ædespor ved et egerndepot i skovbunden. Her har egernet tydeligvis knækket hasselnødder med sin helt specielle teknik, der efterlader skallen tilbage i to dele.

Billede til højre viser egernspor med tydelige aftryk af kløer.

Rævespor

Billedet til venstre viser rævens urinafmærkning, hvor der overalt i skoven lige nu både kan ses og lugtes rigtig mange rævespor. Rævene har parringstid her i februar og det rævespor vi ofte støder på er den ramme lugt af ræv, der kan stå i luften tværs over en sti. Lugten stammer fra rævens urinmarkering, der er særlig kraftig i den helt aktuelle parringstid. Ræveurin indeholder bl.a. hormoner, der gør andre ræve i stand til at skelne den markerende rævs køn, alder og evt. dens fase i forplantningscyklusen.

Midterbilledet viser rævefodsporet, der er lettest at genkende, når ræven har gået i stille gang. Her står sporet ofte som nærmest på en lige linie med ca. 25-30 cm mellem hvert aftryk. I dyb sne ses ofte slæbespor efter rævens lange hale. Løber ræven i trav, står sporet tydeligt i sneen med parvise aftryk af poterne. I trav og galop kan rævesporet ret let forvekles med et hundespor.

På billedet til højre ses ræven ved højlys dag. Netop nu i parringstiden er dette syn ofte muligt.

Rådyrspor

Billedet til venstre viser et tydeligt rådyrspor. Rådyret bevæger sig mest i gang rundt i skoven og efterlader ofte ædespor som små opskrabede områder af skovbunden, hvor dyrene har spist anemonerødder og andre grønne spirer. Rådyrsporet er meget let at genkende på de små kloves tydelige aftryk. Selve sporet er ca. 4,5 cm. langt og ca. 3 cm. Bredt, uden nogen tydelig forskel mellem bukkens og råens spor. Hos ældre dyr er aftrykket af klovspidserne dog ofte noget afrundede i formen.

Billedet midt i viser tydeligt, at rådyrets spor, når dyret bevæger sig i trav, næsten altid kommer  til at stå som på en linie med de enkelte klovaftryk fremadrettede. Hvis et rådyr springer eller løber galop afsættes der ofte spor af dyrets små såkaldte biklove, ligesom springsporet ofte viser aftryk af spredte v-formede forklove.

Billedet til højre viser råvildt på markerne omkring Lundby Krat.

Fasanspor

Billedet til venstre viser, at når fasanen bevæger sig på jorden sker det enten i hop, gang eller løb. Ved hop står sporaftrykkene parvis mens de ved gang og løb, næsten står på linje.

Midterbilledet viser et tydeligt fasanspor i sneen. Fasansporet er som regel ret kraftigt ca. 6-8 cm. langt og med tydelige klomærker også af bagtåens klo.

På billedet til højre ses en voksen fasan. Fasaner følger ofte de samme ruter og danner små fasanstier, der fører fra fødetogter på markerne og ind i skoven ved Lundby Krat. Bemærk også hvordan der på disse små stier ofte kan ses aftryk i sneen af fasanernes lange haler. I sneen vil der også ofte være aftryk af vingefjerene på de steder hvorfra fuglen er fløjet op, mens der som regel kun er aftryk af kroppen hvor fasanen er landet.

Harespor

På billedet til venstre ses harens let genkendelige spor. Sporstillingen er altid den samme, uanset om haren bevæger sig i spring eller i galop. Kendes på de regelmæssige sporgrupper, hver med fire adskilte fodaftryk, bagerst de to korte forfodsspor og forrest de noget længere bagfodsspor, der står mere side om side.

Midterbilledet viser tydelige aftryk af en hare, der har vendt om. Følges et harespor et det ganske spændende at opdage hvordan haren ofte vender om og følger sit eget spor et stykke tilbage, for derefter at gøre at stort spring ud til siden og så efterfølgende fortsætte i en helt anden retning. Denne handling er sikkert en form for afledningsmanøvre, der skal forvirre og aflede et rovdyr, der måtte følge en hare.

Billedet til højre viser hare i sit leje.

God fornøjelse med sporjagten

Husk varm vindtæt påklædning og lidt varmt at drikke. Prøv også her i februar, at besøge bålpladserne i Lundby Krat øst for Hadsund Landevej ved "Krathuset" eller ved områdets primitive lejrplads.

Et varmende båls gnistrende rødgule flammer i februars mørke og kulde er  en stor oplevelse i sig selv. Medbring selv tørt brænde til formålet.

Besøges bålpladserne efter mørkets frembrud er der netop nu store chancer for at høre rævenes karakteristiske parringskald, og natuglernes uhyggelige tuden og ki-wik skrig.