Vinterfiskeri i Lindholm Å
Netop nu byder en vinterfisketur i Lindholm Å på store naturoplevelser.
Lindholm Å er en af Aalborg Kommunes frie fiskepladser. Og netop nu er der langs det nedre løb af åen en god chance for at få en "Grønlænder" på krogen. I lystfiskersprog er det betegnelsen for en ung sølvblank havørred.
Find vej
Fiskepladsen findes nedstrøms broen, hvor åen deler Lindholm Strandpark og Lindholm Fjordpark. Den strækker sig fra broen til åens udløb ved Limfjorden.
Respekter fredningszonen på 500 meter, der strækker sig ud fra åudløbet.
Parker evt. bilen på P-pladsen i bunden af Gadegårdsvej i Nørresundby. Spadser herefter ad stien vestpå gennem Lindholm Strandpark til åen (Lufthavnsstien). Fra Aalborg Busterminal skal der med bybus stiges af ved Lindholm Kirke, og herfra går man ad Thistedvej og cykelstien (igen Lufthavnsstien) mod syd, langs åen til fiskepladsen.
Cyklister kan også køre en flot tur på cykelsti fra Limfjordsbroen; sving ned forbi Nordre Bådehavn i Nørresundby og kør vestpå langs kajen og fjorden til Lindholm Å.
"En grønlænder" - en rigtig Aalborg-historie
Engang i 1920´erne opstod i Aalborg udtrykket "en grønlænder" første gang om en sølvblank, ikke kønsmoden, mindre dansk havørred.
Fabrikant Elimar Schmidt havde dengang konservesfabrik og røgeri på Ny Kastetvej i Aalborgs vestby. Han importerede store mængder af grønlandske fjeldørreder, der til forveksling minder om vore hjemmehørende danske havørreder.
Når de importerede fjeldørreder efterfølgende lå til salg i byens fiskeforetninger som "grønlændere" gav det lokale lystfiskere ny navneinspiration til deres egne fangster af unge havørreder fra nordjyske vandløb.
Uden synlig forskel på de to fiskearter udviklede navnet sig efterhånden til det enslydende "en grønlænder" for begge fiskearter. - I dag anvendes navnet af lystfiskere overalt i Danmark og det øvrige Nordeuropa, og det har ligeledes bredt sig til tidsskrifter og litteratur om havørreder.
Derfor bruger vi uden tøven ordet om mindre eksemplarer af vore unge havørreder.
Lidt grønlænderbiologi
Med faldende vandtemperaturer trækker Limfjordens blanke grønlændere op i bl.a. Lindholm Å med ferskvand for at overvintre. Kombinationen af fjordens saltvand, lave temperaturer og fødemangel påvirker ørredens stofskifte og hæmmer fiskens naturlige evne til dens livsnødvendige saltudskillelse.
Grønlændere trækker også op i åen for at jage aktivt efter småfisk og små krebsdyr. Ofte pendler grønlænderne i små flokke mellem fjorden og åen, alt afhængig af vandtemperatur og fødeudbud. Derfor er grønlænderfiskeriet ofte bedre i Limfjorden og Nørredyb (udenfor fredningszonen) end i selve åen, i milde perioder i februar og marts.
Benyt evt. den primitive lejrplads i Lindholm Fjordpark som fiskebase til fjordfiskeri. Lejrpladsens shelter kan frit benyttes til enkeltovernatninger og har bålplads til madlavning.
Fisk dybt og langsomt
Fødeudbuddet i åen er noget begrænset i vinterhalvåret, og grønlændere er sjældent særligt kræsne og kan fanges på et bredt udvalg af agn. Den vigtigste del af fiskeriet er at præsentere agnen fristende; fisk den langsomt og gerne med svingninger i strømmen nogle få centimeter over bunden.
Et suverænt agn til grønlænderfiskeri er små rejelignende jigs, fisket som små hoppende krebsdyr hen over bunden. Også langsomtgående synkende woblere i orange, grønne og gule farver kan ofte lokke en grønlænder til at hugge.
Nogle dage kan enkle bladspinnere i røde, orange og sølvskinnende farver være ganske effektive, fisket med det roterende blad i bevægelse ganske langsomt hen over bunden. For at være sikker på at du fisker dybt nok, skal du helst have bundhug med jævne mellemrum.
Grønlændere jager helt nede ved bunden, ofte i dele af åen hvor strømmen er langsom eller på kanten af åens hovedstrøm.
Husk:
Obligatorisk fisketegn, der kan indløses på et posthus. Gælder for alle mellem 18 og 65 år.
Mindstemål for havørreder: 40 cm.
Genudsæt farvede nedfaldsfisk.
Varm, vindtæt påklædning og lidt lunt at drikke; varmen giver overskud til mere fiskeri!
Vær varsom med undermålere
Grønlænderne er som regel mindre fisk omkring havørredens mindstemål på 40 cm, der endnu ikke er blevet kønsmodne. Vinterfiskeri giver ofte en stor andel af undermålere der skal genudsættes, og derfor fraråder Park & Natur fiskeri med orm, rejer og rogn. Kroge med disse agn sluges ofte helt af fisken. Efter afkrogning vil undermålerne da være skadet så meget, at det senere får døden til følge.
Omvendt anbefales det at fiske med jigs, flue, wobler, bladspinner eller blink som agn, da krogene her langt lettere kan løsnes.
I frostvejr kan det ligeledes give undermålshavørreder frostskader på øjnene, hvis de løftes helt op af vandet. Derfor er det fornuftigt at løsne krogen, mens fisken stadig er i vandet evt. i selve fangstnettet. Det anbefales ligeledes at anvende knudeløst fangstnet og at afkroge med våde hænder for at skåne fiskene så meget som muligt.
Tilberedning
Næppe nogen fisk har så mange fine smagsnuancer som en friskfanget grønlænder. Sådan en havørred tilberedes allerbedst mens den endnu er helt frisk, gerne samme dag som den er fanget. Selvfølgelig kan en renset fisk nedfryses til senere brug, men den friske smag går noget tabt.
Fisken renses, skrabes og skylles grundigt. Gnides med groft salt indvendigt og udvendigt og lægges i et ildfast fad med 1 cm vand i bunden. Efter 45 min. ved 200 grader sættes fisken rygende varm på bordet.
Som tilbehør kan anvendes en kogt kartoffel med en let persille- eller hollandaisesauce. Også frisk citron og letkogte bønner er fint som tilbehør. Hertil nydes en lys bourgogne eller endnu bedre, en kraftig chablis. For børn og unge med intakte smagsløg serveres frisk vand fra hanen.
Velbekomme!
Spørgsmål om fiskeri og lokale observationer
Har du spørgsmål og kommentarer til fiskeri er du velkommen til at kontakte naturvejlederne Klaus Godiksen eller Esben Buch på e-mail.
kvg-teknik@aalborg.dk
esb-teknik@aalborg.dk
Frie fiskepladser og primitive lejrpladser
Du kan få meget mere at vide om frie fiskepladser og primitive lejrpladser i Aalborg Kommune ved at klikke på nedenstående link.
Senest opdateret den 7. februar 2012