Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Stejlgabet ved Dokkedal med bademolen i baggrunden
 

Spor med ord - Stejlgabet ved Dokkedal

Park & Natur inviterer i samarbejde med Skoletjenesten i Aalborg Kommune på en spændende oplevelsestur på det lave vand omkring bademolen ved Stejlgabet og den milde Kattegatkyst. 

Aktivitetsforslagene er skræddersyet til skolebørn fra 4. til 7. klasse, men kan også danne grundlag og give inspiration til en fantastisk familiedag ved havet. 

Du kan blive guided rundt med din egen "naturvejleder i øret". Omkring bademolen har to naturvejledere indtalt flere aktuelle informationer om havets fiske-, dyre- og planteliv og giver forslag til spændende aktiviteter på det lave vand.

Find vej

Fra byen Dokkedal skærer der sig en dal gennem Mulbjerge og ud til kysten. Dalen hedder Stejlgabet. Følg de opsatte skilte fra Dokkedal, der fører dig til startstedet, som er Stejlgabets P-plads og udstillingsbygning.
Se oversigtskort.

Luftfoto over Stejlgabet med waypoints

Lån grej ved udstillingsbygningen

Mindre grupper kan frit låne to rejestrygenet, hvide fangstbakker, balje, fangstdug og fangstglas til aktiviteter på egen hånd. Efter brug stilles grejet tilbage, således at andre også kan få glæde af det.

Download aktivitetsforslag og aktuelle informationer som lydfiler

Download evt. filerne til din computer først og overfør dem dernæst til din afspiller. Hvis du vil afspille MP4-filerne på din computer, kan det være nødvendigt at installere f.eks. QuickTime på din computer. 
Down­lo­ad Qui­ck­Ti­me

01 Intro
02 Udstillingsbygning
03 Aktivitetstilbud
04 Børsteorm/sandorm
05 Rur/musling
06 Krabber
07 Hornfisk
08 Krebsdyr
09 Primimad/fisk
10 Afslutning

Stemningsbilleder fra Stejlgabet

Aktiviteter og grej til fangst ved Stejlgabet

Yderligere information om Mulbjerge

Under Læs mere kan du hente en folder om Mulbjerge, der er et fredet område med offentlig adgang og afmærkede stier. Folderen fortæller i tekst og billeder om områdets geologi, landskab og kulturhistorie. Et detaljeret kort gør det nemt for dig at finde rundt.

Folderen er udarbejdet af det tidligere Nordjyllands Amt. Aalborg Kommune arbejder i øjeblikket på en ny folder for området. Den forventes udgivet i løbet af efteråret 2009.

I udstillingsbygningen er indrettet plancheudstilling om kystfiskeriets historie og fuglelivet i området

Udstilling om kystfiskeriets historie ved Stejlgabet

Besøg Stejlgabet med en naturvejleder

Skoler og institutioner kan bestille en naturvejleder, som kan medvirke til en spændende aktivitetsdag ved Stejlgabet.

Naturvejlederen kan bl.a. hjælpe med at arrangere saltvandsundersøgelser og små lærerige eksperimenter. Han medbringer desuden en stor trailer, der er indrettet med alt tænkeligt grej til undersøgelse af vandmiljøer. På traileren findes der også waders i børnestørrelser og redningsveste til en hel skoleklasse.

Booking af saltvandstrailer: Kontakt naturvejleder Ole Bech Henrichsen.
olh-teknik@aalborg.dk.

Lille Vildmosecentret's naturskole tilbyder ligeledes undervisning og saltvandsarrangementer ved Stejlgabet. Her er du velkommen til at kontakt naturvejleder Jakob Konnerup.
JAK@aalborg.dk.

 
Senest opdateret den 2. august 2011
 

Emneregister

Kontakt

Park & Natur
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2257
park.natur@aalborg.dk
Vis kort Find vej