De himmerlandske Heder
De himmerlandske Heder er resterne af et kæmpestort hedeområde, der indtil 1800-tallet dækkede store dele af Vesthimmerland fra Limfjorden til Rold Skov. En stor del af området er i dag fredet med offentlig adgang, hvor en ca. 20 km lang afmærket vandrerute fører dig gennem en helt enestående, nærmest vildmarksagtig, natur.
Landskabet
Opdyrkning og tilplantning af de titusinder af hektar hede, der fandtes engang, betyder at der idag reelt kun er omkring 900 ha tilbage. Fire store bakkedrag præger området. Det er mod vest Vindblæs Hede og øst herfor Oudrup Østerhede, Lundby - Ajstrup Hede og Kyødale. Den uregulerede Bruså løber i en smal, frodig dal gennem hederne.
Sandflugt
De sandede morænebakker, hvor De himmerlandske Heder ligger, har været ramt af sandflugt i flere omgange, første gang formentlig ret hurtigt efter istidens afslutning for 12.000 år siden. Et tørt og blæsende klima satte dengang sandet på vandring i det skovfattige landskab. Også i jernalderen og middelalderen har der formodentlig været sandflugtsperioder på grund af overgræsning og anden hårdhændet udnyttelse af heden.
Kulturspor
I dag fremtræder De himmerlandske Heder som et øde og ubeboet naturområde, men ved nærmere eftersyn findes der masser af kulturspor i form af bl.a. gravhøje og oldtidsagre, der fortæller om tidligere tiders bosætning og opdyrkning af området.
Vejspor og hulveje
De himmerlandske Heder gennemkrydses af talrige gamle vejspor og hulveje, der vidner om livlig færdsel i området. På Lundby Hede gemmer lyngen op mod hundrede gamle vejspor i et kilometerbredt bælte på begge sider af den nuværende asfaltvej mellem Lundby og Borup. De er spor efter den gamle hærvejsforbindelse fra Viborg til Aggersborg og er en af de største samlinger af tidligere vejspor i Jylland. Vinkelret på disse spor ligger resterne af den gamle Aalborg-Løgstør landevej, der er anlagt i 1700-tallet.
Planter
Hedens karakterplanter er dværgbuske, især Hedelyng og Revling. Revling er i dag den dominerende dværgbusk på De himmerlandske Heder, men der findes stadig områder med Hedelyng især på Vindblæs Hede. Tyttebær og Blåbær findes overalt på hederne.
På Vindblæs Hede og i Kyødale findes store bestande af enebær. Enkelte steder på hederne, bl.a. nord for Bruså Mølle, findes egekrat, der opfattes som rester af den oprindelig egeblandingsskov, der har dækket landskabet før opdyrkning og overgræsning skabte hederne.
I dag er hedens træer især domineret af bjergfyr, der spreder sig fra de nærliggende plantager.
Hvis denne tilgroning ikke standses med naturpleje, f.eks. fældning og afgræsning, er det enestående natur- og kulturlandskab i fare for at forsvinde.
Dyreliv
Hederne rummer et rigt dyreliv med både hugorm, stålorm, markfirben og alm. firben. Af større dyr findes især hare, ræv og grævling på den åbne hede, medens råvildtet holder til på de mere tilgroede dele af heden.
De himmerlandske Heder er kendt for deres rige bestand af dagsommerfugle, idet 36 forskellige arter er fundet i området bl.a. den sjældne og truede Hedepletvinge (Euphydras aurinia), der her har et af sine få danske levesteder. Det skyldes, at planten Djævelsbid trives godt i nærings-fattige fugtige lavninger i heden, og det er netop denne plante, der er fødegrundlaget for sommerfuglens larver.
Natura 2000-område
Over 1000 ha af De himmerlandske Heder er udpeget som et Natura 2000-område.
Disse områder danner et netværk af særligt beskyttelsesværdige områder i EU, og De himmerlandske Heder er udpeget på grund af forekomsten af sjældne og udryddelsestruede arter og naturtyper.
Udpegningen indebærer et særligt ansvar for at sikre og forbedre vilkårene for
disse arter og naturtyper, fx Hedepletvinge samt naturtyperne indlandsklitter, heder,
artsrige overdrev på sur jordbund og egekrat.
Information
De himmerlandske Heder ligger i Aalborg og Vesthimmerland kommuner, og de to kommuner har netop nu udgivet en ny folder for området, som du kan hente som PDF under Læs mere.
Du kan også få folderen tilsendt ved at kontakte Linda Brix Christensen lbc-teknik@aalborg.dk
Senest opdateret den 7. februar 2012