Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Østerådalen
Forside Brødkrumme seperatorBorger Brødkrumme seperatorKultur, natur og fritid Brødkrumme seperatorNatur Brødkrumme seperatorNaturområder Brødkrumme seperatorØsterådalen Nord og Syd
 

Naturområderne Østerådalen Nord og Syd

Østerådalen Nord og Syd i Aalborg Kommune er to spændende naturområder med mange rekreative muligheder, der ligger meget tæt på Aalborg Centrum. Afmærkede vandrestier fører dig rundt til mange fine lokaliteter. Flere steder kan du også cykle, ligesom du kan tage hunden med og lade den løbe frit i hundeskoven i Østerådalen Nord.

Østerådalen Nord

Kun 3 km. fra Aalborg centrum finder du Østerådalen Nord - et omkring 100 ha stort område, der strækker sig fra Indkildevej mod nord til Over Kæret, og fremstår som en grøn kile fra det åbne land ind mod Aalborg Centrum. Østerådalen er således en vigtig brik i Aalborg Kommunes grønne struktur.

Østerådalen Nord er et naturgenopretningsprojekt for engarealerne omkring Østerå, udført i 1992-1993 af stat, amt og kommune i fællesskab.

Området ejes af Aalborg Kommune og blev i 1998 fredet.

Om sommeren er Østerådalens vådområder rige på frøer, mosegrise og småfisk, som lokker mange fiskehejrer til. Hejrerne yngler ikke i Østerådalen, men kommer hertil fra ynglekolonierne ude ved Limfjorden.

Østerådalen Syd

Østerådalen Syd strækker sig fra Indkildevej syd på til Bonderup Bro mellem Svenstrup og Ellidshøj.

I den sydlige del af Østerådalen er der siden 1995 genetableret en række mindre naturområder, i samarbejde med det daværende amt og kommunen. Eksempelvis kan nævnes, genslyngning af Østerå, kilderestaurering og etablering af lavvandede fuglesøer. Desuden er der i 2006 etableret en ny stiforbindelse der gør det muligt at cykle og gå fra Svenstrup til Aalborg centrum.

Bemærk at området kun delvist er ejet af Aalborg kommune, og der henstilles derfor til at færdsel foregår på de anlagte veje og stier.

Motion og hundeluftning i ØsterådalenDaseliv for ko i Østerådalen

Østerådalen benyttes af mange mennesker til et aktivt friluftsliv, hvor motion og rekreative oplevelser går op i en højere enhed. Det er slet ikke dårligt at være en ko på græs på engarealerne i Østerådalen.

Informationsmateriale om Østerådalen

Park & Natur har udgivet to foldere om henholdsvis Østerådalen Nord og Østerådalen Syd. Folderne fortæller bl.a. om kulturhistorie, naturgenopretning og om dyre- og planteliv. Foldere indeholder ligeledes områdekort, hvor de afmærkede ruter er indtegnet. Folderne kan ses som PDF-format nederst på siden under Læs mere.

Ønskes folderne tilsendt i en trykt version, er du velkommen til at kontakte
Linda Brix Christensen lbc-teknik@aalborg.dk

Ved Infohuset i Østerådalen Nord, med indkørsel fra Over Kæret, er der opsat en række plancher, der ligeledes fortæller om Østerådalen opdelt efter årstiderne.

Prøv også at tage med naturvejlederne rundt i Østerådalen Nord i Spor med Ord.

Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål om Østerådalen, eller har du gjort særlige iagttagelser, er du velkommen til at kontakte naturvejleder Esben Buch esb-teknik@aalborg.dk 

 
Senest opdateret den 13. april 2012
 

Emneregister

Kontakt

Park & Natur
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2257
park.natur@aalborg.dk
Vis kort Find vej