Naturvejledning og naturvejledertilbud i Aalborg Kommune
Alle kommunens borgere og gæster er velkomne til at deltage i de fastlagte offentlige ture og arrangementer, som fremgår af turprogrammet: Naturguiden 2012, (udgives primo februar). Desuden kan skoler, børnehaver, undervisningsinstitutioner og seniorgrupper også benytte Park & Naturs naturvejledere til bl.a. undervisning og guidede ture indenfor normal arbejdstid.
Som udgangspunkt skal turen eller arrangementet foregår i dagtimerne på hverdage, være indenfor kommunegrænsen, og som minimum have 20-25 deltagere og tage udgangspunkt i et offentligt naturområde administreret af Park & Natur.
I begrænset omfang arrangeres der lukkede guidede ture for eksempelvis større grundejerforeninger og borgerforeninger aften og weekend.


Naturvejleder Ole Henrichsen fortæller om havets Naturvejleder Esben Buch har senoirer forunderlige skabninger for mindre børn med på tur
Hvem skal jeg kontakte:
Foredrag, kurser, voksenarrangementer
Er der tale om foredrag, kurser, voksenarrangementer og besvarelse af naturfaglige spørgsmål, så skal du kontakte naturvejleder Esben Buch på telefon 9931 2292 eller via e-mail.
esb-teknik@aalborg.dk
Naturskoleundervisning på Halkær Mølle Naturcenter
Hvis der er tale om naturskoleundervisning på Halkær Mølle Naturcenter, undervisning ved mobil saltvandstrailer, undervisning af skolebørn lokalt, skal du kontakte naturvejleder Ole Henrichsen på tlf. 6170 2448 eller via mail: olh-teknik@aalborg.dk
Infohuset i Østerådalen
Infohuset er beliggende i Østerådalen Nord med indkørsel fra Over Kæret i Aalborg. Hele året kan du her opleve husets udendørs plancheudstilling og få inspiration til ture på egen hånd i Østerådalen. Inde i huset kan du sammen med naturvejlederen få en mere uddybende orientering om dyre- og planteliv i ådalen.
Infohuset er normalt åbent for besøgende hele året på tirsdage, onsdage og torsdage fra kl. 09.00-14.00. Undtaget er dog skolernes sommerferie. Her vil naturvejleder Ole Sørensen være til stede med gode råd og vejledning.
Skoler, børnehaver, institutioner og større grupper, der ønsker at besøge stedet med naturvejleder, kan desuden booke en fast aftale.
Desuden er der mulighed for at låne naturvogne med rekvisitter, GPS- og MP3 afspillere m.m. til feltundersøgelser i Østerådalen på egen hånd, primært for skoler og børnehaver.
Åbnings- og træffetider i Infohuset:
Skal du have en faste aftale ved Infohuset eller låne en af naturvognene, så kontakt naturvejleder Ole Sørensen.
Åbningstider: Tirsdage og torsdage kl. 09.00-14.00
Telefontræffetider: tir- ons- og torsdage kl. 09.00-10.00 på tlf. 2520 2283 eller send en mail: ols-teknik@aalborg.dk


Naturvejleder Infohuset benyttes til mange arrangementer
Ole Sørensen Her bygges fuglehuse
Lundby Hedehus
Børnehaver kan leje Lundby Hedehus i Lundby Bakker på ugebasis til naturaktiviteter.
For booking og afhentning af nøgle: Kontakt Steen Bruun Andersen, Park & Naturs sekretariat på tlf: 9931 2253 eller via mail sba-teknik@aalborg.dk

Sommer ved Lundby Hedehus
Saltvandstrailer
Skoler og andre grupper har mulighed for at se nærmere på Limfjordens spændende dyre- og planteliv.
Du kan bestille en naturvejleder til at komme ud til en lokalitet ved Limfjorden. Her vil han hjælpe med at lave vandundersøgelser og små eksperimenter.
Han medbringer en stor trailer, der er indrettet med alt tænkeligt grej til undersøgelse af vandmiljøer. Her findes også waders og redningsveste til en hel klasse.


Saltvandstrailer Limfjordsudstilling
Limfjordsudstilling
En dag med saltvandstraileren kan suppleres med et besøg i den nyindrettede "Limfjordsudstilling". Udstillingen findes i lokaler på Skydebanevej ved Aalborg Friluftsbad og indeholder flotte fotos, tekster og genstande fra fjorden. Gulvet er et kæmpemæssigt søkort over Limfjorden. Her kan du gå midt i fjorden - fra Hals til Nibe.
Praktiske oplysninger
- Alderstrin: Alle
- Varighed: 3 timer i tidsrummet 9.00 – 14.00
- Tid på året: Fra 1. april til 31. oktober, tirsdage.
- Lokaliteter, du kan vælge imellem: Alle Blå Flag strande og havne i Aalborg Kommune ex. Nibe Havn, Friluftsbadet i Aalborg, Hals Havn, Hou Havn, Egense Havn og Hesteskoen.
Booking:
Naturvejleder Ole Henrichsen:
olh-teknik@aalborg.dk
Senest opdateret den 26. januar 2012