Forside Borger Kultur, natur og fritid Natur Skadedyr/invasive arter Dræbersnegle

På vandre­ture rundt i Aalborg Kommunes parker og naturområder kan du her om sommeren se den iberiske skovsnegl (populært kaldet dræber­sneglen). Ofte i massevis, når sneglene krydser skovveje og offentlige stier. Regnfuldt sommervejr får bestandene af dræbersnegle til nærmest at eksplodere i Aalborg Kommune.

At iagttage den hurtigt krybende dræbersnegl langt ude i skoven kan blive en ganske spændende aktivitet for alle natur­interesserede. Blot på behørig afstand og uden at røre ved det slimede dyr. Slimen kan indeholde sundheds­farlige bakterier, som colibakterier og salmonella.

Dræbersnegle i private haver

Rigtigt problematisk bliver det først, når måske i hundredvis af slimede dræbersnegle pludselig vrimler rundt i din egen baghave! I private haver kan sneglene i stort antal gøre megen skade på både afgrøder og blomster. Også slimede spor og levende snegle på havemøbler, fliser og trappetrin er ganske ubehagelige. Park & Natur kan ikke hindre, at dræbersnegle fra offentlige arealer evt. spreder sig til private haver, men det vi kan anbefale er forebyggelse (se nedenfor).

Sneglegift gør ondt værre

Park & Natur foretager ikke nogen egentlig bekæmpelse af dræbersneglen i offentlige parker og skove. Manuel indsamling i disse områder er en helt umulig opgave, og spredning af sneglegift i naturen vil desværre blot gør ondt værre. Sneglegift har bl.a. den negative virkning, at den slår alle arter af nøgensnegle (snegle uden hus) ihjel, - også de rovsnegle, der faktisk angriber og dræber den iberiske skovsnegl.

To arter af rovsnegle, stor glanssnegl (Oxychilus draparnaudi) og kælder­glanssnegl (Oxychilus cellarius), angriber især æggene fra den iberiske skovsnegl og virker således som en regulerende faktor, omend i begrænset omfang.

Aalborg Kommune har desuden den overordnede politik ikke at anvende sprøjtemidler og gifte overhovedet på de kommunale arealer. Anvendelse af sneglegifte frarådes helt generelt, også til private haver.

Ingen lette løsninger

Der findes ingen lette løsninger med hensyn til bekæmpelse af dræbersnegle. I de kommende år vil snegle­bestandene sandsynligvis sprede sig til endnu flere levesteder i Aalborg Kommune, - desværre. Den vigtigste bestandsregulerende faktor er betinget af klimaet. Tørre somre og kolde vintre kan heldigvis reducere antallet af iberiske skovsnegle ganske betragteligt.

Vi må lære at leve med de iberiske skovsnegle, men fortvivl ikke helt. For den aktive haveejer er der meget, der kan gøres for at begrænse skaderne. Længere nede på denne side kan du læse meget mere om dræbersnegle - og få gode råd om bekæmpelse af snegle i private haver.

Fakta om iberisk skovsnegl - alias dræbersneglen

Betegnelsen "dræbersneglen" fik den iberiske skovsnegl af den danske presse, da de første avisartikler dukkede op sammen med sneglen i Danmark i begyndensen af 1990-erne.

Sandsynligvis som en fri oversættelse af sneglens svenske tilnavn "mördarsnigel" Det træffende tilnavn forklares ved at sneglen nærmest er altædende og kan optræde både kannibalistisk og som ådselæder. - Det officielle danske navn på sneglen er iberisk skovsnegl og sneglens videnskabelige navn er Arion lusitanicus.

Herkomst og forekomst:

[sådan skrev vi i 2006: Sneglen kommer oprindeligt fra Den Iberiske Halvø (dvs. Portugal og Spanien). Den er blevet indslæbt som "blind passager" med planter og jord til hele Norden og det øvrige Europa de seneste 25-30 år. ] ...men måske er oprindelsen en anden (note 2007).

I Spanien og Portugal anses iberisk skovsnegl ikke for et skadedyr, fordi tørre somre i nogen grad regulerer sneglenes yngeludvikling og forhindrer masseforekomster. Helt modsat den eksplosion vi aktuelt oplever i Danmarks fugtige klima.

Feltkendetegn og biologi

Iberisk skovsnegl kan i fugtige somre vokse sig op til 15 cm lang og er som regel brunlig i farven, men den optræder faktisk i mange forskellige farvevarianter. De fleste er lyse- eller mørkebrune, men også orangerøde og næsten sorte individer forekommer.

Et sikkert kendetegn der er fælles for alle farvevarianter, er kanten rundt langs sneglens fodplade. Her ses små sorte tværstriber, der ligner zigzag-sting som kunne være syet på med sort sytråd.

I Danmarks fugtige klima kan den iberiske skovsnegl nå at formere flere snegle­genera­tioner på samme sommer, da sneglene bliver kønsmodne efter bare 5-6 uger. Alle snegle er tvekønnede hermafroditter og kan efter gensidig befrugtning lægge op til i alt 400 æg i løbet af hele sommersæsonen.

Normalt er sneglene et-årige. De begynder at lægge æg i juli og dør i løbet af efteråret. Æggene lægges bl.a. under åbne kvas- og kompostbunker og klækkes efter 2-4 uger. I private haver er det derfor særdeles vigtigt at fjerne kvas og blade helt, eller kun anvende en helt lukket kompost­beholder for at begrænse sneglenes mulighed for op­forme­ring.

I løbet af efteråret graver de små nyklækkede snegle sig ned i jorden for at overvintre. Hårde vintre med tidlig og stærk frost kan medvirke til at reducere antallet af iberisk skovsnegl.
Afhængig af temperaturen kravler de overlevende frem i løbet af april måned og starter deres livscyklus forfra.

På billedet yderst til venstre ses den iberiske skovsnegl med de karakteristiske zigzagstriber ved fodbræmmen, og yderst til højre ses den iberiske skovsnegl med æg i en kompostbunke.

Gode råd om regulering og bekæmpelse af dræbersnegle i egne haver

• Køb og opsæt et såkaldt sneglehegn (galvaniseret og formet som et et-tal), rundt om hele din have og problemet er løst en gang for alle. Sneglehegnet er umuligt at forcere for dræbersnegle. Sneglehegn forhandles flere steder (se nedenstående links).
• Iberisk skovsnegl afskyr tør jord. Hold derfor rent mellem nytteplanter og opret et tørt stykke jord rundt om haven.
• Slå græsplænen oftere og skab på den måde et mere tørt plænemiljø, som sneglene afskyr.
• Anlæg bræmmer af grofthakket flis med små træstykker rundt om haven; sneglene afskyr at glide over groft tørt træ.
• Anlæg bræmmer af groft jordbrugskalk; sneglene afskyr at glide på grove tørre kalkstykker.
• Undgå åbne kvas- og kompostbunker, hvor sneglene ynder at lægge æg.
• Indsaml voksne snegle morgen og aften, til øjeblikkelig aflivning med kogende vand og nedgravning.
• Nedgrav opvaskebaljer i jordhøjde som fælder med lokkemiddel f.eks. et æbleskrog; afliv sneglene med kogende vand og grav dem ned.
• Vask altid hænder grundigt hvis du har rørt ved en snegl, da slimen kan indeholde store mængder af salmonella- og colibakterier.
• Hold store høns og moskusænder i baghaven. Disse kan være en regulerende faktor og æder især mindre dræbersnegle.
• Pindsvin er med til at holde antallet af dræbersnegle nede i private haver

Spørgsmål og lokale observationer

Har du spørgsmål eller gjort lokale observationer om dræbersnegle, er du velkommen til at kontakte naturvejleder Esben Buch.
esb-teknik@aalborg.dk