Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Bjørneklo
Forside Brødkrumme seperatorBorger Brødkrumme seperatorKultur, natur og fritid Brødkrumme seperatorNatur Brødkrumme seperatorSkadedyr/invasive arter
 

Skadedyr og invasive arter

Begrebet "Invasive arter" optræder i fagsproget og dækker over plante- og dyrearter, der ofte ved en tilfældighed, er blevet flyttet fra en del af verden til en anden. I nye miljøer kan disse fremmede arter påvirke naturligt forekommende arter, og det er i flere tilfælde negativt. 

Andre arter som eksempelvis stære, der opsøger en kirsebærplantage eller larmende råger i en bypark er ikke invasive. Men kan ved deres tilstedeværelse i stort antal være meget generende for mennesker og gøre skade på afgrøder. De regnes derfor som skadedyr.

Invasive arter

Introduktion af fremmede arter sker formentlig året rundt. Nogle af de nye arter vil dø umiddelbart efter introduktionen, andre vil etablere sig for en kort periode ofte på beskyttede og afgrænsede lokaliteter. En mindre del – de invasive – vil etablere og sprede sig i den danske natur.

I Danmark er der registreret 2655 nye arter og af dem regnes kun 63 for invasive, eksempelvis dræbersnegl, mink og Kæmpe-bjørneklo.

Globalt set er invasive arter i dag en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed.

Et eksempel på en invasiv art

Kæmpe-bjørneklo vokser naturligt i Kaukasus-bjergene ved Sortehavet og er oprindeligt indført til Danmark som en prydplante. Fra haver og parker har planten gennem de sidste hundrede år bredt sig til naturen. Når Kæmpe-bjørneklo vokser ind i fx moser, eller langs vandløb og på fugtige enge, kan den her med sin voldsomme vækst fuldstændigt udkonkurrere naturligt forekommende plantearter, der skygges ihjel og dermed forsvinder. 

Skadedyr

Rågen en fredet spurvefugl, men mange mennesker føler sig meget forstyrrede af rågekolonier i bymæssige områder. Især tidligt om morgenen. Enhver, der gennem længere tid får nattesøvnen spoleret, oplever hvor plagsomt, det kan være. Der er derfor mulighed for at kommunen med tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen kan regulere bestanden af rågeunger inden for bestemte tidsrum.

Det er Aalborg Kommunes generelle politik ikke at regulere/bekæmpe dyr og fugle, men i enkelte tilfælde kan generne blive så store i de centrale bydele, at kommunen gør en undtagelse.

Byrådet har eksempelvis i 2008 vedtaget, at kommunen via et privat firma skal gå ind i en regulering af due- og mågebestanden i de centrale bydele, specielt hvor disse er til stor gene for lokale beboerne.

Rotter

Rotter er skadedyr, og deres forekomst skal tages meget alvorligt. Rotter er særligt problematiske, fordi de kan bære smitte og sprede en række forskellige sygdomme, hvoraf nogle kan være direkte livstruende for mennesker.

Det er derfor kommunens ansvar at bekæmpe rotter hurtigt og effektivt. Rottebekæmpelse er gratis for alle private grundejere. Har du mistanke eller konstaterer du rotter på din ejendom, skal du straks henvende dig til kommunen. Se kontaktoplysninger vedr. rottebekæmpelse.

Senest opdateret den 16. januar 2012
 

Emneregister

Kontakt

Park & Natur
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2257
park.natur@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Naturstyrelsens hjemmeside om invasive arter