Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Boldbane ved B52
 

Udendørs idrætsanlæg

I Aalborg Kommune findes et større antal udendørs idrætsanlæg, der stilles til rådighed for boldklubber og foreninger. De fleste anlæg har som oftest en boldklub eller forening fast tilknyttet.

Specielt for fodboldbaner

I det tidlige forår er græs-fodboldbanerne meget følsomme over for slid. Hvis spillesæsonen indledes, mens jorden endnu er kold og fugtig - og græsset derfor ikke er begyndt at gro - opstår der let alvorlige slidskader på græstæppet. Skader, som der budgetmæssigt ikke er penge til at reparere, og som i værste fald vil sænke banernes kvalitet sæsoner fremover.

Så derfor, vær altid varsom i forbindelse med sæsonstart.

Vigtig information til brugerne af de udendørs idrætsanlæg

Når der er vigtig information om benyttelse af de enkelte udendørs idrætsanlæg, vil denne side blive opdateret løbende. Det kan f.eks være i forbindelse med megen nedbør eller sen vinterophør, der gør, at banerne midlertidigt lukkes eller ved større renoveringer af enkelte boldbaner.

Aktuelt på idrætsanlæggene lige nu: 

Gødskning af fodboldbaner:
Fra mandag d. 16. april gødskes fodboldbanerne.

Klipning af fodboldbaner:
På grund af helligdage, er der mulighed for at klubberne ikke får klippet på de normale klippedage i ugerne: 18, 20, 22, og 23.

Alle skal nok få klippet, men Entreprenørenheden kan ikke sige hvornår i de nævnte uger.

Vertikalskæring:
Vertikalskæring af fodboldbaner med element GR51 og GR52 påbegyndes uge 20 og forventes udført uge 26.

Spørgsmål vedr. gødskning, klipning og vertikalskæring kan rettes til kørselsleder Erik Bro epb-teknik@aalborg.dk eller på tlf.  9931 2483.

Klubservice

Har du brug for hjælp til hverdagen i klubben eller brug for en dialog med DBU og andre klubber, kan Klubservice være stedet. DBU har oprettet en hjemmeside, som du kan se herunder:

DBU - Klubservice

Hunde på kommunens idrætsanlæg

Hunde på kommunens idrætsanlæg

Hunde skal altid føres i snor på kommunale idrætsanlæg. Det skal dog præciseres, at idrætsanlæggene ikke er beregnet til luftning af hunde. Er uheldet alligevel ude, skal du altid sørge for at opsamle hundens efterladenskaber.

Det er ikke tilladt at lufte hund på boldbanen

Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer til de udendørs idrætsanlæg, er du velkommen til at kontakte driftplanlægger Erik Johnsen, tlf. 9931 2261, mail ejo-teknik@aalborg.dk

 
Senest opdateret den 7. maj 2012
 

Emneregister

Kontakt

Park & Natur
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2257
park.natur@aalborg.dk
Vis kort Find vej