Kommunale kapeller
Lidt fakta om de tre kommunale kapeller.
Almen Kirkegårds kapel
Kapellet er tegnet af arkitekt H.A. Boss og opført i 1891 i nyromansk stil af røde mursten og med skifertag. Kapellet ligger med indkørsel fra Hasserisgade. Salen er nyrenoveret i 2002.
I kapellet findes der 130 siddepladser og der er installeret teleslynge. Der kan ikke foretages individuel udsmykning. Det er muligt at parkere ved kapellet, hvortil der kan anbringes en sliske til kørestolsbruger.
Kapellets adresse er:
Almen Kirkegårds kapel
Hasserisgade 9, 9000 Aalborg

Søndre Kirkegårds kapel
Kapellet er tegnet af arkitekt K.W. Orland og opført i 1933. Kapellet er udvendig beklædt med granitkvadre og på østgavlen over hovedindgangen, er indhugget en engel af billedhugger Frantz Viggo Hansen.
I kapellet findes der 140 siddepladser og der er installeret teleslynge. Der kan ikke foretages individuel udsmykning. Det er muligt at parkere ved kapellet, hvortil der er kørestolsvenlig adgangsforhold.
Kapellets adresse er:
Søndre Kirkegårds kapel
Blomstermarken 62, 9000 Aalborg

Østre Kirkegårds kapel
Kapellet er tegnet af arkitekt Logan Nørgaard og blev indviet i 1969. Bygningen er opført i rød tegl og indeholder bl.a. 1 kapelsal.
I kapellet findes der 100 siddepladser og der er installeret teleslynge. Der kan ikke foretages individuel udsmykning. Det er muligt at parkere ved kapellet, hvortil der er kørestolsvenlig adgangsforhold.
Kapellets adresse er:
Østre Kirkegårds kapel
Filstedvej 76, 9000 Aalborg
Senest opdateret den 5. august 2011