HelPark
Aalborg Kommune, Park & Natur har primært som mål at sikre smukke, frodige og tilgængelige friarealer til glæde for borgerne i Aalborg.
Derfor har Park & Natur arbejdet med at forvaltningen af de grønne områder sker ud fra et forholdsvist nyt koncept - HelPark.
Med Helpark forstås at friarealerne forvaltes efter:
- De mål- og plejebeskrivelser der er udarbejdet for de enkelte områder.
- Brugen af områderne.
- Hvorledes områderne skal udvikle sig både i udformning og i indhold af funktioner/aktiviteter. Dette er meget vigtigt, da det er "levende" elementer med blandt andet træer, græs og stauder, og dynamiske processer hvor årstiderne og udtryk i områderne skifter. Ligeledes skifter ønskerne til brugen af de grønne områders aktiviteter over tid.
Derfor er det vigtigt, at områdernes potentiale udvikles dynamisk og ikke mindst sammen med de medarbejdere som har deres daglige arbejde i områderne. De opsamler erfaringer og skal sammen med det øvrige personale medvirke til at sikre en udvikling af levedygtige friarealer med nye aktiviteter og oplevelser. Ligeledes kan de borgere som bruger områderne hjælpe Park & Natur med udviklingen og forvaltningen af de grønne områder, ved at fortælle os om deres gode ideer, oplevelser og iagttagelser.

Helpark er en måde hvorpå flere mennesker bidrager til at grønne områder bliver smukkere og bedre gennem en helhedsorienteret forvaltning.
Det er vigtigt, at borgernes ønsker kommer frem. Derfor ønsker vi, at borgerne deltager i en dialog med medarbejderne i marken eller direkte til Park og Natur.
Vi vil tilgodese borgernes ønsker i den udstrækning, hvor der er økonomisk mulighed for det - og vi vil prioriterer de ideer, der kan medvirke til oplevelsen af en samlet og god forvaltning af vores alle sammens grønne områder.
Senest opdateret den 5. december 2011