Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Dreng header bold
 

Lokaler

Asylgården i Gudumholm
De Frivilliges Hus i Aalborg
Det gamle rådhus i Nørresundby
Haraldslund Vand- og Kulturhus
Hovedbiblioteket - Medborgerhuset i Aalborg
Huset i Hasserisgade, Aalborg
Huset i Grønnegade i Nibe
Kastetvej 15 i Aalborg
Kulturbroen
Nordkraft
Overnatning på folkeskoler
Skelagervej 375C i Aalborg
Solsiden i Nørresundby
Trekanten i Aalborg Øst
Vejgaard Bibliotek
Vestbyens Foreningshus i Aalborg
Vesterbro 62 A, 2. sal, i Aalborg
Østergade 45 i Nørresundby

Idrætshaller, gymnastiksale m.v. findes i menuen til venstre. 

Asylgården i Gudumholm

Foreningshus med fire lokaler til fritidsaktiviteter, møder og foredrag. På førstesalen (ingen elevator): Et på ca. 100 m2 og et på ca. 15 m2. I stuen (handicap-rampe): Et på ca. 20 m2 og et til ca. 70 personer, som kan opdeles i to af en skydedør.

Pris: Gratis for alle godkendte foreninger. Mindre gebyr pr. person ved uregistrerede foreninger og grupper.

Adresse: Aagade 26, Gudumholm, 9280 Storvorde

Kontakt: Lis Østergaard, tlf.: 9831 6010

De Frivilliges Hus i Aalborg

Foreningshus med tre lokaler til fritidsaktiviteter, møder og foredrag. På førstesalen (ingen elevator): Mødelokale til ca. 20-40 personer eller op til 60, hvis inventaret fjernes (med whiteboard, video og projektor). I stuen (handicaplift): Et til ca. 10-12 personer og et til ca. 14-16 personer (med whiteboard, video og projektor). Udstyret medfølger gratis. Dertil ret stort køkken med diverse faciliteter, handicaptoilet samt 40 gratis p-pladser og bus lige til døren.

Pris: Gratis for alle frivillige sociale foreninger. Pris for andre foreninger oplyses ved kontaktpersonen. Hele weekender kan også bookes.

Adresse: Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg

Kontakt: Tove Pedersen, tlf.: 9811 1344 eller mail: tove@frivillighuset.dk

Hjemmeside for De Frivilliges Hus

Det gamle rådhus i Nørresundby

To lokaler i det gamle rådhus i Nørresundby udlejes til foreninger: En sal med plads til ca. 100 personer og et mødelokale med plads til ca. 20. Lille tekøkken forefindes. Bemærk, at der er stor søgning, og at der desværre ikke er nem handicapadgang.

Pris: Lokalerne kan kun lejes af foreninger. Ring og hør nærmere om pris.

Adresse: Torvet 5, 9400 Nørresundby

Kontakt: Nørresundby Bibliotek via hovedomstillingen på tlf.: 9931 4300 eller mail: info-bibliotek@aalborg.dk

Hjemmeside for bibliotekerne - vælg "Om bibliotekerne"

Haraldslund Vand- og Kulturhus

Kombineret svømmehal, bibliotek og kulturhus med fire lokaler, alle beliggende i stueetagen: To mødelokaler med plads til mellem 12 og 24 personer og to sale, der kan slås sammen til én stor. Handicaptoiletter og -adgang overalt. Av-udstyr kan lånes mod depositum. Desuden et anretterkøkken og gratis p-pladser.

Pris: Priser afhænger af lokale og tidsrum. Se nærmere på hjemmesiden under "Om Haraldslund" eller i oversigten på Aalborg Bibliotekernes hjemmeside under "Om bibliotekerne". Av-udstyr er gratis at låne, dog opkræves depositum.

Adresse: Kastetvej 83, 9000 Aalborg

Kontakt: Ring på hovednummeret på tlf.: 9931 6751 eller skriv til Mai Brøndum på: mb-kultur@aalborg.dk

Hjemmeside for Haraldslund

Hjemmeside for Aalborg Bibliotekerne - se "Om bibliotekerne"

Hovedbiblioteket - Medborgerhuset i Aalborg

Aalborg Bibliotekerne udlåner og udlejer mødelokaler i Medborgerhuset ved hovedbiblioteket, på Vejgaard Bibliotek og i det gamle rådhus i Nørresundby. Lokalerne bookes på www.bibbook.dk
 
Lokalerne lånes fortrinsvis ud til foreninger af folkeoplysende karakter, institutioner og organisationer m.v. i Aalborg Kommune, hvor der er en person, der kan stå som erstatningspligtig. Lokalerne kan anvendes til møder og lignende samt kulturelle aktiviteter af ikke-kommerciel karakter, herunder også arrangementer og undervisning, der er godkendt af Folkeoplysningsudvalget.

Lokalerne kan ikke lånes til aktiviteter, hvis formål er agitation, behandling, forkyndelse eller udbredelse af overtro, og de kan ikke lånes til fester, bankospil og lignende.
 
Lokalerne kan lejes af andre, dog har kulturel almennyttig aktivitet første prioritet.
Lokalerne kan ikke lejes til fester, bankospil og lignende.
Prisen for at leje lokaler ligger mellem 100 og 200 kr. pr. time alt efter lokalets størrelse.
 
På Medborgerhuset kan man leje av-udstyr til markedspris, ligesom det i foredragssalen er muligt at betale sig fra selv at skulle stille borde og stole op.

Se mere på www.aalborgbibliotekerne.dk eller mail til bib-planbook@aalborg.dk
Adresse: Rendsburggade 2, 9000 Aalborg

Huset i Hasserisgade, Aalborg

Kultur- og aktivitetshus med arbejdende værksteder samt otte møde- og konferencelokaler med plads til op mod 120 personer og fordelt på to etager. Se hjemmesiden for en fyldig beskrivelse af de enkelte rum samt billeder og bookingfunktion. Av-udstyr som TV og projektor kan desuden lånes/lejes til lokalerne.

Pris: Mødelokalerne er gratis at låne, men som hovedregel kun til brug for ikke-kommercielle formål. Ved brug af værkstederne betales for de materialer, man anvender. Se detaljer på hjemmesiden.

Adresse: Hasserisgade 10, 9000 Aalborg

Kontakt: Forskellige kontaktpersoner alt efter emne. Se hjemmesiden.

Hjemmeside for Huset

Huset i Grønnegade i Nibe

Foreningslokaler på 1. sal (elevator). Fire rum på tilsammen 140 m2 med skydevægge, så rummene kan kombineres. Køkkenafsnit i det ene rum. Handicaptoilet.
 
Pris: Gratis. Dog kan brugerne fastsætte mindre bidrag til fællesudgifter.
 
Adresse: Grønnegade, 9240 Nibe

Kontakt: Jess Trier Lauritzen, tlf. 9931 1972 eller mail: jtl-sbu@aalborg.dk

Kastetvej 15 i Aalborg

Foreningslokale på ca. 43 m2 i separat bygning. Toilet.

Pris: Gratis. Dog kan brugerne fastsætte mindre bidrag til fællesudgifter.

Adresse: Kastetvej 15, 9000 Aalborg

Kontakt: Jess Trier Lauritzen, tlf. 9931 1972 eller mail: jtl-sbu@aalborg.dk

Kulturbroen

Foreningshus med to lokaler til fritidsaktiviteter, møder og foredrag: Henholdsvis en sal (94 m2, max. 100 personer) og et lille lokale (33 m2, max. 30 personer). Dertil lille tekøkken med service til 72 personer samt omklædning og bad. Udstyr som projektor, pc, lydanlæg og el-klaver kan bookes gratis. Handicaptoilet forefindes.

Pris: Gratis for alle ikke-erhvervsmæssige og ikke-politiske foreninger fra både Aalborg og Nørresundby.

Adresse: Strandgade 3, 9400 Nørresundby (under brolandingen)

Kontakt: Ældre Sagen, tlf.: 9812 0344 (hverdage kl. 10-14, fredage dog kl. 10-12), eller send en mail: post@aeldresagenaalborg.dk

Hjemmeside for Kulturbroen

På Kulturbroens hjemmeside fremgår det, hvornår der er ledige lokaler.

Nordkraft

For kortere tid ad gangen er det muligt fx at præsentere sin forening med nogle aktiviteter eller andet i Kedelhallen eller de andre fællesområder i Nordkraft. Det er gratis, når det handler om kulturelle eller fritidspolitiske formål.

Kontakt Bramwell Flyckt i Nordkraft Event på tlf. 9931 4180, mail: bf-kultur@aalborg.dk

Overnatning på folkeskoler

Flere af Aalborg Kommunes folkeskoler stiller lokaler til rådighed for overnatning mod et mindre beløb.

Pris:  Et mindre beløb pr. person afhængig af, om foreningen er godkendt af Folkeoplysningsudvalget som støtteberettiget eller ikke.

Kontakt: Den tekniske serviceleder på den enkelte skole.

Se oversigt over skolerne

Skelagervej 375 C i Aalborg

Foreningslokale i lejlighed på 54 m2. Benyttes af Gigtforeningen. Kan eventuelt efter nærmere aftale benyttes af andre.

Pris: Gratis. Dog kan brugerne fastsætte mindre bidrag til fællesudgifter.

Adresse: Skelagervej 375 C, 9000 Aalborg

Kontakt: Jess Trier Lauritzen, tlf. 9931 1972 eller mail: jtl-sbu@aalborg.dk

Solsiden i Nørresundby

Foreningshus i to etager med lokaler til fritidsaktiviteter, møder og foredrag. På førstesalen (ingen elevator): To kontorer og to sammenhængende lokaler, et lille toilet og et stort køkken, i alt 115 m2. I stuen (handicap-rampe): Tre rum a 9,5 m2 og to rum a 13,5 m2, et rum på 28 m2 samt mødelokale på 30 m2. Dertil et handicapegnet toilet, bad og et lille køkken.

Pris: Gratis for frivillige sociale foreninger. Dog kan brugerne fastsætte mindre bidrag til fællesudgifter. Andre kan leje mødelokalet til ikke-kommercielle formål – pris oplyses ved kontaktpersonen.

Adresse: Galstersgade 3, 9400 Nørresundby
 
Kontakt: Anita Eriksen, tlf.: 9817 3373

Trekanten i Aalborg Øst

Kombineret bibliotek og kulturhus med syv lokaler med plads til mellem seks og 120 personer samt et musikøverum. Handicaptoiletter og -adgang overalt. Av-udstyr, teleslynge, flygel m.m. udlånes. Bus lige til døren.

Pris: Inden for åbningstiden er det gratis for foreninger. Priser for andre oplyses af Trekanten. Udstyr medfølger gratis ved lån/leje af lokaler. Der er stor efterspørgsel.

Adresse: Sebbersundvej 2 A, 9220 Aalborg

Kontakt: Ingelise Pedersen, tlf.: 9931 7608

Hjemmeside for Trekanten

Vejgaard Bibliotek

Biblioteket i Vejgaard har seks mødelokaler med plads til mellem 20 og 80 personer.  Der er mulighed for at lave kaffe/te, ligesom en overheadprojektor forefindes. Alle lokaler ligger på førstesalen, men der er en god elevator og rampe. Dog kan kørestolsbrugere have svært ved at bruge toiletterne.

Pris: Gratis at låne for foreninger og andre non-profit foretagender, mens andre (fx foredragsarrangementer) skal betale gebyr. Oplyses på biblioteket.

Adresse: Hadsundvej 35, 9000 Aalborg

Kontakt: Hovedomstillingen på tlf.: 9931 4300 eller mail: info-bibliotek@aalborg.dk

Hjemmeside for Aalborg Bibliotekerne - se "Om bibliotekerne"

Vestbyens Foreningshus i Aalborg

Foreningslokaler i lejlighed på 93 m2.  To rum, et køkken og et toilet. Desuden opbevaringsrum i kælderen.

Pris: Gratis. Dog kan brugerne fastsætte mindre bidrag til fællesudgifter.

Adresse: Kastetvej 49, st., 9000 Aalborg

Kontakt: John Sørensen, tlf.: 9813 5786

Vesterbro 62 A, 2. sal, i Aalborg

Foreningslokaler på 2. sal (elevator). Et stort lokale på ca. 80 m2, et mindre lokale på ca. 20 m2, spisekøkken, garderobe og handicaptoilet.

Pris: Gratis. Dog kan brugerne fastsætte mindre bidrag til fællesudgifter.

Adresse: Vesterbro 62 A, 2. sal, 9000 Aalborg
 
Kontakt: Ældre Sagen, tlf.: 9812 0344 (hverdage kl. 10-14, fredage dog kl. 10-12), eller send en mail: post@aeldresagenaalborg.dk

Østergade 45 i Nørresundby

Beskrivelse: Foreningslokale i lejlighed på 125 m2. Kan ifølge lejeaftale alene benyttes af de to nuværende brugere.

Pris: Gratis. Dog kan brugerne fastsætte mindre bidrag til fællesudgifter.

Adresse: Østergade 45, st. th., 9400 Nørresundby

Kontakt: Jess Trier Lauritzen, tlf. 9931 1972 eller mail: jtl-sbu@aalborg.dk

 

Senest opdateret den 2. maj 2012
 

Emneregister

Kontakt

Kultur- og
Fritidsafdelingen

Godthåbsgade 8
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 4000
kultur-fritid@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
8.00 - 15.00
Torsdag
8.00 - 17.00
Fredag
8.00 - 15.00