Forside Borger Kultur, natur og fritid Lokalhistorie Mindesmærke ved Lundby

Mindesmærket ved Lundby er rejst i 1914 for de danske soldater, der faldt ved træfningen i Lundby og ved sammenstødet mellem danske og preussiske soldater nordvest for Sønder Tranders d. 3. juli 1864.

Mindesmærket er udført som et Visby kors. Visby korset blev første gang rejst i 1361 på en kirkegård på øen Gotland til minde om ca. 1800 bønder, der blev nedkæmpet af den danske kong Valdemar Atterdags brutale hær, foran byen Visbys tykke mure.

I anledning af 100-års dagen for Lundbytræfningen blev der i 1964 nedsat en mindeplade. Pladen bærer navnene på de 34 danske soldater, der faldt d. 3. juli 1864.

Baggrund

Krigen i 1864 mellem Danmark og Preussen blev primært udkæmpet i Sønderjylland, men krigens sidste og meget blodige kamp fandt sted i Lundby d. 3. juli.

Den danske hærs rømning af Dannevirke-stillingen og den efterfølgende preussiske storm på Dybbøl d. 18. april sendte den danske hær på tilbagetog. I Jylland trak 4. division nordpå i en hast, så nogen danskere mente, at det eneste, som fjenden fik at se, var ”røven af 4. division”. Deraf talemåden.

Den preussiske hær fulgte efter op gennem Jylland, og d. 2. juli blev de set syd for Aalborg. I Nørresundby lå 5. kompagni af den danske hærs 1. regiment, og da efterretningerne om fjernden nåede deres chef oberstløjtnant Beck, besluttede han at tage kompagniets 184 mand med ud for at finde preusserne.

Kompagniet forlod Nørresundby kl. 21.00 og marcherede til Svenstrup, videre til Ellidshøj og Gunderup, hvor fjenden sidst var set. Da 5. kompagni nåede til Gunderup var kl. 05.00 om morgenen, og fjenden var marcheret videre til Lundby.

Træfningen

Oberstløjtnant Beck besluttede at følge preusserne, og da 5. kompagni nærmede sig Kongehøjen sendte Beck en rytter – en dragon – af sted for at se efter fjenden. Dragonen så, at preusserne var på nordsiden af Lundby, men dragonen blev også set af preusserne, og dermed var overraskelsesmomentet væk.

Bag Kongehøjen fortsatte det danske kompagni fremad i en kolonne med 16 geledder. Kolonner med mere end 6 geledder måtte ikke bruges ved angreb, så kompagniets chef kaptajn Hammerich bad om lov til at ændre formationen inden angrebet. Oberstløjtnant Beck nægtede ham det og gav kompagniet besked på at gå på med bajonetten.

Det fortælles, at lokale samtidig forsøgte at overbevise oberstløjtnanten om, at kompagniet skulle gå gennem slugten og angribe preusserne fra siden. Hertil skulle oberstløjtnant Beck have svaret: ” Mit regiment skal ikke ledes af en bonde.”

Det danske kompagni stormede ned ad bakken, men preusserne var kommet i stilling og åbnede en dødbringende ild mod danskerne. Tre preussiske salver blev det til, før det danske angreb gik i stå, og kompagniet gik i opløsning. Hornblæseren blæste retræte, og de danske soldater flygtede mod syd.

Udfaldet

På slagmarken lå 20 døde danske soldater, yderligere 12 døde senere af deres sår. Preusserne tog over 60 fanger, hvoraf mere end 40 var sårede heriblandt kompagnichef, kaptajn Hammerich. Preusserne havde 3 sårede.

Når resultatet blev så ulige skyldes det bl.a., at de preussiske soldater var udrustet med bagladegeværer, der kunne skyde op til fire gange så hurtigt, som de forladergeværer danskerne havde. Preusserne kunne i tilgift ligge ned i dækning og lade, hvor danskerne måtte stå op.

Nedskydningen af det danske kompagni efterlod et stærkt indtryk, som lokalbefolkningen i Lundby havde svært ved at glemme og acceptere. Det blev samtidig en grum slutning på en allerede tabt krig.

Svensker i dansk trøje ved træfningen i Lundby

Nogle nordmænd og svenskere kæmpede på dansk side i krigen, og én af dem var Pehr Johan Conrad Betzholz. Pehr Betzholz blev født uden for Stockholm i 1827. Han ville gerne være officer, men en rideulykke hindrede ham i at gennemføre uddannelsen.

I 1846 rejste han til Danmark og blev frivillig ved 4. Dragonregiment, hvor han blev forfremmet til korporal. I slaget på Isted Hede i 1850 udviste han tapperhed og lederskab over det sædvanlige. For denne indsats blev han i 1851 udnævnt til Dannebrogsmand og modtog Dannebrogsmændenes hæderstegn. Samme år vendte han hjem til Sverige, hvor han uddannede sig til gymnastiklærer og blev udnævnt til løjtnant i 1857.

Den svenske konge, Carl XV, fik sikkert kendskab til denne udmærkelse, og det har sikkert været grunden til, at han skænkede Betzholz en æressabel i 1859. Æressablen blev ellers kun givet til officerer efter en lang ærefuld tjenestetid.

Ved krigens udbrud i 1864 meldte Betzholtz sig igen som frivillig i Danmark og blev medlem af 1. regiments 5. kompani. Betzholz blev såret under træfningen i Lundby og blev taget til fange af preusserne. På feltlazarettet i Hobro døde han den 26. juli 1864.

Den tyske kommandant, kaptajn von Schlutterbach, havde taget Betzholz sabel som bytte. Da han fik at vide, at Betzholz gerne ville have sabelen igen, mødte han frem ved bisættelsen i Hobro og placerede den på kisten med skeden på kryds. Betzholz blev jordfæstet på Maria Magdalena Kirkegård i Stockholm ved siden af sin mor.

Per Betzholz slægtning, Arne Betzholz med frue, lagde en buket blomster i de svenske farver ved mindestenen i 1991. I 1964 deltog Arne Betzholzs forældre i markeringen af træfningens 100 års dag.

Hother August Paludan, arkitekten bag mindesmærket

Mindesmærket, der er udført som et Visby kors, blev tegnet af arkitekten Hother August Paludan(1871-1956).

Han blev født i Rårup ved Horsens og var færdiguddannet som arkitekt i 1904. Inden han kom til Aalborg var han på studierejser i udlandet, og i 1902 startede han egen virksomhed.

I 1905 kom han kom til Aalborg, hvor han fik en omfangsrig virksomhed. Han var også arkitekten til den tidligere politistation i Rantzausgade, Folkekøkkenet på C. W. Obels Plads, Skt. Josephs Hospital, amtssygehuset på Hobrovej m.fl.

Hother Paludan engagerede sig ligeledes i landsbykirkearbejde og var. arkitekten til Vejlby Kirke og udvidelsen af Ålestrup Kirke i barokstil. Som lærer ved Teknisk Skole i Aalborg indførte han som den første ved de tekniske skoler opmåling af gamle bygninger og anvendelse af de opmålte motiver i projekterne. Fra 1930 var han medlem af det særlige syn over landets hovedkirker.

Granitstenen

Granitstenen blev udhugget af stenhugger N. Larsen, der også behandlede soklen til kongestatuen i Aalborg.

Slaget ved Sankelmark

5. kompagni af 1. Regiment var også med ved slaget ved Sankelmark. Nogle tolkninger går på, at Oberstløjtnant Beck havde behov for at vise handling ved Lundby, da han havde udvist en nærmest kujonagtig adfærd ved Sankelmark.

På trods af dette blev både han og hans soldater besunget som helte. Slaget ved Sankelmark.

Lundbyfondens museum i Lundby

I 1970 blev der oprettet en fond med det formål at indsamle midler til at videreføre og udbygge traditionerne, der var blevet skabt  af lokalbefolkningen i Lundby, i forbindelse med markeringen af træfningen ved Lundby. Fonden og borgerne i Lundby har sammen oprettet et lille museum, hvor der er udstillet billeder, plancher og en model over træfningen.

Museet har ingen faste åbningstider, men interesserede, som ønsker at besøge museet, kan kontakte Leo Christensen, tlf. 98 31 46 84. (Se, hvor Lundbyfondens Museum ligger på kortet oven over).

Besøg også:

Gravminderne med faldne for træfningen på Almen Kirkegård i Aalborg og Gunderup Kirkegård, 2 km sydpå ad Hadsund Landevej.