Støtte til børn og unge
Støttemuligheder til aktiviteter på børn- og ungeområdet:
- Aktivitetstilskud til børn og unge i foreninger - Aalborg Kommune
- SIFA-puljen - Aalborg
- Theodores Fond - Aalborg Kommune
- Ungepuljen - Aalborg Kommune
- CIRIUS - Aktive Unge
- Nordiske støtteordninger
- 5. Sct. Georgs Gildes Hjælpefond Aalborg
- Børge Thuen og Solafs Fond
- Nordeas Lokalpulje
- BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk
- Bustrupfonden
- Dansk Ungdoms Fællesråd
- Egmont Fonden
- Foreningen Roskilde Festival
- Idéer for Livet Fonden
- Knud Højgaards Fond
- Ole Kirk's Fond (Lego)
- Oticon Fonden
- TrygFonden
- Støttemuligheder på Børnekulturportalen
- Europa-Kommissionen - oversigt over støttemuligheder
- Socialministeriets fondsdatabase
Aktivitetstilskud til børn og unge i foreninger - Aalborg Kommune
Formål: At yde tilskud til foreningers medlemmer under 25 år til brug for aktiviteter.
Hvem kan søge: Foreninger i kommunen, som Folkeoplysningsudvalget har godkendt som tilskudsberettigede.
Ansøgningsfrister: Kultur- og Fritidsafdelingen udsender ansøgningsskema til foreningerne i slutningen af året, som foreningerne skal returnere senest 28. februar.
Max. støtte: Tilskuddet tildeles ud fra et pointsystem baseret på medlemmernes alder og omregnes derpå til et beløb i kroner.
Kontakt: Nini Vestmar, Kultur- og Fritidsafdelingen, tlf. 9931 4152, mail: nmv-kultur@aalborg.dk
SIFA-puljen - Aalborg
Formål: At understøtte foreningers arbejde i forbindelse med partnerskaber med skoler, DUS-ordninger (skolefritidsordninger) og øvrige institutioner omkring sundheds- og bevægelsesfremmende aktiviteter. Puljen finansieres af idrætssamvirket SIFA.
Hvem kan søge: Foreninger.
Projekttype: Lokalt forankrede projekter af forskellig varighed. Der gives støtte til både enkeltstående events og længevarende partnerskaber.
Ansøgningsfrister: Løbende ansøgning.
Max. støtte: Beløbene aftales individuelt i samarbejde med playmaker Søren Ørgaard.
Medfinansiering: Ingen krav.
Kontakt: Søren Ørgaard, Kultur- og Fritidsafdelingen, tlf. 9931 4167, mail: soen-kultur@aalborg.dk
Theodores Fond - Aalborg Kommune
Formål: At yde tilskud til børns egne ideer og projekter, der vil forbedre deres hverdag i skole og institution, samt initiativer, som børn og voksne er fælles om.
Hvem kan søge: Børn i alderen 0-16 år fra Aalborg Kommune, eventuelt med hjælp fra voksne.
Ansøgningsfrister: Den 1. i hver måned.
Max. støtte: Ingen maksimumgrænse.
Medfinansiering: Ingen krav.
Læs mere om Theodores Fond
Ungepuljen - Aalborg Kommune
Formål: At hjælpe unge med at føre gode ideer ud i livet, som også andre end ansøgerne selv får noget ud af.
Hvem kan søge: Unge i Aalborg Kommune mellem 13 og 19 år
Ansøgningsfrister: Løbende ansøgning
Max. støtte: 10.000 kr.
Kontakt: Brian Larsen, tlf. 9811 3420/2520 0620
Læs mere om Ungepuljen
Cirius - Aktive Unge
CIRIUS er en institution i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Via CIRIUS kan der for eksempel søges om tilskud fra Aktive Unge, som er EU´s program for ungdomsaktiviteter uden for det formelle uddannelsessystem. Der kan blandt andet gives tilskud til ungdomsaktiviteter for og af unge. Se mere på hjemmesiden.
Læs mere om mulighederne på CIRIUS' hjemmeside
Nordiske støtteordninger
Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd støtter forskellige aktiviteter, som fremmer og initierer nordisk samarbejde. Det kan være alt fra børn- og ungearbejde, folkeoplysende arbejde til kulturprojekter og lignende.
Læs mere om støtteordningerne på Nordisk Råds hjemmeside
5. Sct. Georgs Gildes Hjælpefond Aalborg
Formål: At yde økonomisk støtte til enhver form for spejder- og upolitisk ungdomsarbejde, velgørende eller andet socialt arbejde samt til almennyttige formål, fortrinsvis i Nordjylland. Er en fælles fond for Sct. Georgs Gilderne i Aalborg ved navn Hjælpefonden.
Administrator: Gildeborgen, Rafns Allé 1, 9000 Aalborg, tlf. 9813 6755.
Børge Thuen og Solafs Fond
Formål: At støtte spejderarbejdet i Nordjylland, fortrinsvis spejderarbejdet i Jens Bang Division, eller hvad der måtte træde i stedet for den.
Administrator: DDS Jens Bang Division, Kong Hans Gade 1, 9000 Aalborg.
Kontakt: Jørgen Haugaard, Under Lindene 6, 9400 Nørresundby, tlf. 9819 1481.
Nordeas Lokalpulje
Formål: Primært at støtte lokale børnearrangementer og foreninger.
Administrator: Ansøgning sendes til Nordea-filialen i den bydel, hvor arrangementet finder sted.
BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk
Formål: Via pædagogisk udviklingsarbejde og forskning at udvikle det pædagogiske fag i teori og praksis. Målgruppen skal være pædagoger. Der udvælges årligt nogle fokusområder. Ansøgningsskemaet sendes med posten.
Administration: SL's og BUPL's Udviklings- og Forskningsfond, Blegdamsvej 124, 2100 København Ø.
Læs mere på BUPL's hjemmeside
Bustrupfonden
Formål: At yde tilskud til registrerede institutioner for børn og unge eller foreninger og selskaber, der beskæftiger sig med børn og unge. Tilskud bevilges til aktiviteter og tiltag over for børn og unge.
Administrator: Skive Kommune, Byrådssekretariatet, Torvegade 10, 7800 Skive.
Læs mere om Bustrupfonden
Dansk Ungdoms Fællesråd
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) fordeler tilskud til frivilligt børne- og ungdomsarbejde. Det sker dels via tipsmidlerne og dels via forskellige aftaler med Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet. Hjemmesiden indeholder også en oversigt over andre fonde.
Besøg DUF's hjemmeside
Egmont Fonden
Formål: At yde støtte til almenvelgørende projekter med børn og unge som den primære målgruppe, eksempelvis inden for uddannelse, oplysning og afhjælpning af sociale/sundhedsmæssige problemer. Særligt udsatte grupper af børn og unge støttes også.
Administrator: Egmont Fonden, Støtte- og bevillingsadministrationen, Møntergade 1, 1., 1116 København K, tlf. 3391 3644, fax 3391 3736.
Læs mere på Egmont Fondens hjemmeside
Foreningen Roskilde Festival
Formål: At støtte initiativer, der er til gavn for børn og unge, samt at støtte humanitært og kulturelt arbejde. Foreningens arbejde er uafhængigt af partipolitik og har ingen geografiske grænser.
Administrator: Foreningen Roskilde Festival, Havsteensvej 11, 4000 Roskilde, tlf. 4636 6613, fax 4632 1499.
Læs mere på hjemmesiden for Foreningen Roskilde Festival
Idéer for Livet Fonden
Formål: Skandias Idéer for livet Fond yder støtte til enkeltpersoner, foreninger, organisationer og institutioner, som yder en frivillig indsats for at opnå et trygt og mere venligt samfund for børn og unge i Danmark. Der er særligt fokus på kriminalpræventivt arbejde.
Hjemmesiden indeholder også en oversigt over andre fonde og legater.
Administrator: Idéer for livet Fonden, c/o Skandia, Kay Fiskers Plads 9, 2300 København S, tlf. 7020 2909, mail: ideer.for.livet@skandia.dk
Læs mere på hjemmesiden for Idéer for Livet
Knud Højgaards Fond
Formål: At støtte erhvervsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale og kunstneriske formål og i forbindelse hermed bidrage til dansk ungdoms dygtiggørelse og uddannelse. Kun ansøgninger pr. post modtages.
Administrator: Knud Højgaards Fond, Klampenborgvej 221, 2., 2800 Kgs. Lyngby.
Læs mere på hjemmesiden for Knud Højgaards Fond
Ole Kirk's Fond (Lego)
Formål: At støtte almennyttige og -velgørende formål og fremme af menneskers vel, uddannelse og udfoldelse kulturelt etc. Projekter rettet mod børn, unge og familien som institution prioriteres. Enkeltpersoner støttes ikke.
Administrator: Ole Kirk's Fond, Sekretær Rita Nielsen, Koldingvej 2, 7190 Billund, tlf. 7950 5164.
Læs mere på hjemmesiden for Ole Kirk´s Fond
Oticon Fonden
Formål: At yde støtte til projekter, der beskæftiger sig med at forbedre livskvaliteten for børn og voksne gennem uddannelse, sociale aktiviteter og anvendelse af ny informationsteknologi. Derudover ydes der støtte til almene erhvervsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale, uddannelsesmæssige og kunstneriske formål.
Administrator: Oticon Fonden, Kongebakken 9, 2765 Smørum, tlf. 3917 7100, fax 3927 7900.
Læs mere på Oticon Fondens hjemmeside
TrygFonden
Formål: At støtte aktiviteter, der falder under fondens kerneområder: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Eksempler kan være trafiksikkerhed, førstehjælp, kost og bevægelse og tryghed for unge. Ansøgerne kan være institutioner, foreninger, kommuner og forskere. Bemærk, at der på hjemmesiden findes et ansøgningsskema til regionale initiativer og et til nationale.
Ansøgningsskema udfyldes på hjemmesiden og indsendes dér eller til TrygFonden, Lyngby Hovedgade 4, 2., 2800 Kgs. Lyngby, tlf. 4526 0800.
Læs mere på TrygFondens hjemmeside
Støttemuligheder på Børnekulturportalen
På børnekulturportalen er der en række støttemuligheder for børnekulturelle initiativer og projekter.
Læs mere på Børnekulturportalen
Europa-Kommissionen - oversigt over støttemuligheder
På Europa-Kommissionens hjemmeside kan du finde en oversigt over EU-puljer opdelt efter indsatsområder. Vælg menupunktet Finansiering.
Læs mere om mulighederne på Europa-Kommissionens hjemmeside
Socialministeriets fondsdatabase
Socialministeriets Fondsdatabase er en database over fonde, råd og lignende på det sociale område.
Søg i Socialministeriets fondsdatabase
Senest opdateret den 22. maj 2012