Støtte til skov og natur
Støttemuligheder til skov og natur:
- Friluftsrådet
- Landdistriktsprogrammet: Natur- og miljøprojekter
- Lokale grønne partnerskaber
- Støtteordninger for natur og miljø
- Fonden for Træer og Miljø
- Matas Miljøfond
- Aage V. Jensens Fonde
Friluftsrådet
Formål: At forbedre menneskers adgang til naturen og de gode naturoplevelser samt yde støtte til projekter, der arbejder herfor. Friluftsrådet administrerer både tips- og lottomidler, der kan søges tre gange årligt, samt en række tidsbegrænsede puljer og satsninger. Alle kan søge.
Der kan søges til: friluftsaktiviteter, naturformidling og grønne områder, faste anlæg, forskning og udvikling, kursusvirksomhed og til formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien.
Administrator: Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV. Mrk.: Naturrum.
Læs mere om Friluftsrådet
Landdistriktsprogrammet: Natur- og miljøprojekter
På hjemmesiden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan du læse om støttemuligheder til naturprojekter under deres landdistriktsprogram. Formålet med ordningen er bl.a. at fremme natur- og miljøvenlig drift på landbrugs- og naturarealer, bevare og fremme den biologiske mangfoldighed i den danske natur og fremme dyrevelfærd for græssende husdyr i natur- og landskabsplejen. Der kan ydes støtte til private og offentlige virksomheder, fonde, foreninger, organisationer, offentlige institutioner og kommunale fællesskaber. Vejledning og ansøgningsskemaer på hjemmesiden.
Administrator: FødevareErhverv, Miljøkontoret, Pionér Allé 9, 6270 Tønder, tlf. 3395 8000.
Læs mere om landdistriktsprogrammet
Lokale Grønne Partnerskaber
Grønne partnerskaber er en bestemt måde at arbejde sammen på. Det er ligeværdige og længerevarende samarbejder om løsningen af en fælles opgave. Alle deltagere i et partnerskab bidrager til projektet i form af penge, arealer, bygninger, materialer eller andre faciliteter, som stilles til rådighed for aktiviteterne samt arbejdskraft, herunder frivillig arbejdskraft fra foreninger. Alle lokale foreninger, organisationer, borgergrupper, sammenslutninger af grund- og lodsejere, institutioner, virksomheder og myndigheder kan etablere og indgå i lokale grønne partnerskabsprojekter.
Læs mere om Lokale Grønne Partnerskaber
Støtteordninger for natur og miljø
På Naturstyrelsens hjemmeside finder man en oversigt over støtteordninger til konkrete naturprojekter som vandhuller og skovrejsning.
Gå til Naturstyrelsens oversigt over støtteordninger
Fonden for Træer og Miljø
Formål: Gennem oplysning, forskning og støtte at bevare eller sørge for træplantninger, enkelttræer og buske inden for landets grænser, der er værdifulde miljømæssigt eller i botanisk, kulturhistorisk eller æstetisk henseende. Støtten gives som regel i form af træer eller buske, ligesom der ydes gratis konsulentbistand.
Administrator: Fonden for Træer og Miljø, Bentzonsvej 52, 2000 Frederiksberg, tlf. og fax: 3811 3205.
Læs mere om Fonden for Træer og Miljø
Matas Miljøfond
Formål: Matas Miljøfond giver støtte til planter og fjernelse af asfalt på legepladser. Alle, som ønsker grønnere områder til deres børn, kan søge fonden. Støtten er blandt andet hidtil gået til vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem samt beboer- og ejerforeninger. Ansøgningsskema og vejledning på hjemmesiden.
Administrator: Dorthe Vaabengaard, tlf. 4816 5581.
Læs mere om Matas Miljøfond
Aage V. Jensens Fonde
Formål: At støtte naturens bevarelse og udvikling samt de vilde dyrs beskyttelse. Dette kan bl.a. ske via opkøb af naturarealer, udførelse af genopretningsprojekter, støtte til andre naturprojekter og støtte til forsknings- og formidlingsprojekter med tilknytning til bevarelsen og udviklingen af natur.
Fondene lægger stor vægt på, at projekterne kan anbefales af eller sker i samarbejde med eksempelvis grønne organisationer eller myndigheder; disse kan også stå for selve ansøgningen. Se mere på hjemmesiden under menupunktet Kontakt.
Læs mere om Aage V. Jensens Fonde
Senest opdateret den 22. maj 2012