Ofte stillede spørgsmål om boliger (FAQ)
Hvordan får jeg en handicapbolig/botilbud?
Du skal rette henvendelse forskellige steder afhængig af, om du bor i Aalborg Kommune eller udenfor Aalborg Kommune:
- Er du pensionist og bosiddende i Aalborg Kommune skal du henvende dig til BevillingsenhedVoksen-Handicap, Rantzausgade 8, 2. sal, 9000 Aalborg, Tlf. 9931 3281
- Hvis du ikke modtager pension og bor i Aalborg Kommune, skal henvendelse ske til rådgiver i den afdeling i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, hvor du er tilknyttet – enten et socialcenter eller et jobcenter.
- Bor du udenfor Aalborg Kommune, skal du henvende dig til din rådgiver i hjemkommunen for at blive visiteret. Efterfølgende fremsender rådgiveren ansøgning til Handicapafdelingen, Rantzausgade 8, 2. sal, 9000 Aalborg, Tlf. 9931 3281.
Hvor kan jeg søge om støtte i eget hjem?
- Hvis du har andet forsørgelsesgrundlag end pension, skal du henvende dig til rådgiver i den afdeling i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, hvor du er tilknyttet – enten et socialcenter eller et jobcenter - Den digitale vejviser
- Hvis du vil vide mere om tilbuddet Kan du rette henvendelse til leder af tilbuddet
- Hvis du ikke bor i Aalborg Kommune, skal du kontakte den kommune du bor i
Må jeg have min hund med, hvis jeg flytter i botilbud?
1. Der er forskellige regler i de forskellige botilbud. Du kan gå ind på de enkelte botilbuds
hjemmeside for at se om det er tilladt at have husdyr.
Nye tilbud i 2012/13
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg ønsker plads i de nye tilbud?
1. Hvis du ønsker en plads i et af de nye botilbud, skal du kontakte din rådgiver i din egen
kommune vedr. muligheden for at komme på venteliste til et relevant tilbud.
Hvornår modtager jeg yderligere information om mit nye tilbud?
1. Ca. tre måneder inden du forventes at flytte fra dit eksisterende tilbud, vil din rådgiver i din
egen kommune sende et varslingsbrev, der varsler om nedlæggelsen af dit nuværende
tilbud, ligesom brevet forventes at indeholde navnet på det botilbud, hvori du vil blive tilbudt
en plads.
Ca. en måned inden du skal flytte vil du modtage et tilbudsbrev. Dette brev indeholder
det endelige tilbud om en ny bolig, herunder også en huslejeberegning.
Hvad skal jeg betale i indskud?
1. Hvis du flytter fra et botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108 skal du ikke betale
indskud i din nye bolig. Dette betales af Aalborg Kommune.
Hvis du bor i en bolig efter almenboliglovens § 105 skal du betale indskud i den nye bolig.
Størrelsen af dette indskud fremgår af tilbudsbrevet.
Skal jeg selv betale mine flytteomkostninger?
1. Aalborg Kommune har valgt at betale rimelige flytteomkostninger for borgere, der skal
fraflytte et tilbud efter servicelovens §107 eller §108 på grund af nedlæggelse.
Rimelige flytteomkostninger kan i denne forbindelse eks. være udgifter til flytning af
møbler, telefon,dørskilt, inventar, belysning, herunder stikkontakter, antennestik, tilslutning
af køleskab ogvaskemaskine og eventuelle stempelgebyrer i forbindelse med lejekontrak-
tens indgåelse.
Ansøgning om flyttegodtgørelse indgives til det pågældende botilbud, der afgør, hvorvidt
der er tale om rimelige flytteomkostninger. Det samme gør sig gældende for de borgere,
der flyttes fra boliger efter almenboliglovens §105.
Kan jeg få et indskudslån?
1. Ansøgning om lån til beboerindskud skal indsendes til den kommune, hvori boligen er
beliggende. Såfremt husstandsindkomsten er under 216.241 kr. (2012) er du som udgangs-
punkt berettiget til et lån til betaling af beboerindskud. Der kan dog være tilfælde, hvor
ikke er berettiget til et lån alligevel. Der er tale om en konkret og individuel vurdering i
hvert tilfælde og du kan kontakte Ydelses- og Socialcenter, John F. Kennedys Plads 1 B, 3.
og 5. sal, 9000 Aalborg, tlf. 99 31 37 44 for yderligere information.
Hvad sker der, hvis min handlekommune siger nej til det nye botilbud i Aalborg Kommune?
1. Så bliver du ud-visiteret fra dit nuværende tilbud i Aalborg Kommune og din egen
handlekommune skal herefter selv sørge for at finde et relevant tilbud til dig. Det er din
rådgiver i din egen kommune, der skal behandle denne sag og derfor også denne rådgiver,
du skal kontakte hvis du har spørgsmål hertil.
Senest opdateret den 9. maj 2012