Ansøgning, visitation og klage, voksne
For at komme i betragtning til Handicapafdelingens botilbud, individuel støtte i eget hjem og dag – og beskæftigelsestilbud skal der ske en individuel vurdering af støttebehov – både med hensyn til indhold og omfang, og du skal visiteres til tilbuddet. (undtaget visse åbne ikke-visiterede aktivitets- og samværstilbud samt akutte og opsøgende tilbud)
Ansøgning
Hvis du er pensionist og bosiddende i Aalborg Kommune skal du rette henvendelse til Bevillingsenheden.
Hvis du ikke modtager pension og er bosiddende i Aalborg Kommune, skal du rette henvendelse til din rådgiver i den afdeling i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, hvor du er tilknyttet – enten et socialcenter eller et jobcenter.
Hvis du bor udenfor Aalborg Kommune skal du rette henvendelse til din rådgiver i hjemkommunen for at blive visiteret.
Efterfølgende fremsender rådgiveren ansøgning til Handicapafdelingen i Aalborg Kommune med henblik på, at indgå aftaler og finde det rette bo- eller støttetilbud.
Rådgiver fra hjemkommunen sender ansøgning sendes til Bevillingsenheden.
Klagemulighed
Hvis du er utilfreds med den afgørelse, der er truffet i sagen, kan du klage til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Nordjylland.
Hvis du vil klage, skal du inden 4 uger fra modtagelse af afgørelsen sende klagen til den afdeling, som har meddelt afgørelsen til dig.
Hvis Aalborg Kommune efter at have revurderet afgørelsen ikke kan give dig medhold i din klage, bliver du orienteret om, at klagen bliver sendt til Statsforvaltningen Nordjylland, Aalborghus Slot, Slotspladsen 1, 9000 Aalborg.
Nævnet har ret til at efterprøve hele sagen, og er i den forbindelse ikke bundet af tidligere afgørelser eller indstillinger i sagen.
Senest opdateret den 6. februar 2012