Støtte til køb af bil
Målgruppen
er personer som har har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.
Du skal have et kørselsbehov
- til og fra et arbejde, som skaffer dig et væsentligt bidrag til din og eventuelle families forsørgelse
- eller til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet tilrettelagt uddannelsesforløb sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder
- eller der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af din funktionsnedsættelse og derved i væsentlig grad kan lette din daglige tilværelse.
Kommunen kan ikke yde støtte, hvis dit kørselsbehov kan løses mere hensigtsmæssigt ved andre ordninger - fx gennem NT Handicapkørsel.
Fritagelse for vægtafgift
Du kan søge om fritagelse for betaling af vægtafgift, hvis du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil. Vær opmærksom på, at du kan søge fritagelse for vægtafgift selv om du ikke samtidig søger støtte til bil.
Senest opdateret den 12. marts 2012