Udviklingsteamet - støtte og vejledning i eget hjem
Udviklingsteamet er et tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade, der har behov for støtte eller vejledning i eget hjem. Støtten ydes overvejende hverdage i dagtimerne.
Målgruppe
Tilbuddet er målrettet voksne med erhvervet hjerneskade, samt borgere med tilgrænsende lidelser. Målgruppen bor i egen bolig og omfatter både pensionister og ikke pensionister.
Tilbuddet
Der er tale om et individuelt støtteforløb, som aftales og tilrettelægges i et tæt samarbejde med den enkelte borger. Det kan udmønte sig i mange forskellige opgaver og aktiviteter, men tager altid udgangspunkt i borgerens bevilling og handleplan.
Borgeren kan være bevilget én eller flere af følgende typer hjælp:
- praktisk bistand i hjemmet ud fra hjælp til selvhjælpsprincippet
- hjælp til planlægning og strukturering af hverdagen
- støtte til det sociale liv
- støtte til kontakt og formidling med/til forskellige instanser
- støttende samtaler
Desuden kan borgeren tilbydes vejledning i Aagades Passage, hvor en hjemmevejleder vil være tilstede i et aftalt tidsrum.
Der er mulighed for deltagelse i Cafétilbud for voksne med en erhvervet hjerneskade, hver torsdag.
Hvordan får jeg støtten?
Handicappede borgere ansøger om socialpædagogisk støtte hos:
Bevillingsenhed Voksen/Handicap
Rantzausgade 8, 2. sal
9000 Aalborg
tlf: 9931 3281
Hvis du har et andet forsørgelsesgrundlag end pension, skal du henvende dig til rådgiver i den afdeling i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, hvor du er tilknyttet.
Senest opdateret den 6. februar 2012