Netværksfamilier
Målgruppe
Netværksfamiliers målgruppe er mere eller mindre velfungerende sindslidende, som har et meget spinkelt eller ikke eksisterende netværk. Det kan være personer, der:
- har behov for kompensation for tab af familierelationer
- har brug for at få aflastet og suppleret tyndslidte, spinkle eller ikke eksisterende pårørenderelationer
- har brug for at få understøttet en frigørelses- og selvstændiggørelsesproces i forhold til afhængighed af pårørende og professionelle
- kan undgå indlæggelse og tilbagefald ved jævnlig kontakt med en netværksfamilie
Ansøgning om netværksfamilie
Borgere, som har ønske om at få en Netværksfamilie skal rette henvendelse til projektkoordinator Lene Due.
Projektkoordinatoren vil ved samtaler med personen lave en faglig vurdering af,hvilken slags Netværksfamilie, der kan imødekomme personens ønsker og forventninger bedst muligt.
Brugerne her mulighed for at vælge familie, og det er meget vigtigt og altafgørende, at der er gensidig sympati mellem bruger og familie.
Brugerne er med til at indkredse og beskrive, hvilken type familie, de kan ønske sig.
Senest opdateret den 26. april 2010