Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Billede af et hus i Aalborg
Forside Brødkrumme seperatorBorger Brødkrumme seperatorVoksne Brødkrumme seperatorMisbrug Brødkrumme seperatorBo- og Gadeteamet
 

Bo- og Gadeteamet

Læs om hjælp til socialt udsatte borgere og hjemløse. Hjælpen kan bestå i social støtte, sygepleje, bolighjælp, og meget mere.

Bo og Gadeteamet

Bo- og Gadeteamet er driftsenheden for Aalborg Kommunes indsats på udstødteområdet.
Teamet udfører opsøgende arbejde, og tilbyder botilbud til målgruppen af hjemløse og socialt udsatte borgere.

  • Opgangsfællesskaberne på Signalvej og Istedgade/Poul Paghs Gade
  • Opsøgende arbejde i Gadeteamet – herunder gadesygeplejeprojesken
  • Støttende arbejde i Mentorordningen

Bo- og Gadeteamets overordnede mål er at forbedre livsvilkår for de socialt udsatte og hjemløse, som opholder sig i Aalborg. Ideen er således, at de kan opleve en større grad af kvalitet og værdighed i deres tilværelse samt en større accept fra omgivelserne. Det gør vi i form af differentierede botilbud og opsøgende arbejde.

Signalvej

Der er 42 lejligheder i karréen Signalvej 1-5, Øster Sundbyvej 10-12 samt Lundbyes Passage 2.
Ejendommen har tidligere været kommunalt ejet og anvendt til boliger for mennesker, der af forskellige årsager har haft svært ved at klare sig i andre boliger.

Boligforeningen Vanggården har overtaget ejendommen, men Aalborg Kommune har anvisningsretten til boligerne.

Der er tilknyttet en social vicevært til boligerne.

Poul Paghs Gade/Istedgade

Opgangsfællesskaberne er etableret i 2003 og består af i alt 17 lejligheder. De udlejes som permanente boliger til tidligere hjemløse misbrugere, der har vanskeligt ved - eller er ude af stand til - at bo i egen bolig uden støtte.

Ejendommene ejes af to private udlejere, men Aalborg Kommune har anvisningsretten til boligerne.

Der er tilknyttet en social vicevært til opgangsfællesskabet.

Gadeteamet

Gadeteamet laver opsøgende arbejde på gadeplan og i de forskellige væresteder for socialt udsatte, hjemløse og misbrugere.

Teamet består af tre opsøgende medarbejdere samt gadesygeplejersken.

Gadesygeplejeprojesken

Der er ansat én gadesygeplejerske, der via opsøgende arbejde tilbyder sygeplejefaglig bistand til de socialt udsatte borgere. Gadesygeplejersken forsøger at reducere følgeskaderne af misbrug og forsøger, at integrere målgruppen i det etablerede sundhedsvæsen.

Mentorordningen

Mentorordningen er et tilbud til 5 -7 udvalgte beboere fra opgangsfællesskaberne i Poul Paghs gade/Istedgade og Signalvej

Formålet er - gennem intensiv bostøtte, involvering og social træning - at forbedre og sikre en varig boevne og derved imødegå fremtidig hjemløshed samt skabe en bedre almen livskvalitet.

Der er én fuldtidsansat og to deltidsansatte medarbejdere i ordningen.

 
Senest opdateret den 15. august 2011
 

Emneregister

Kontakt

Bo- og Gadeteamet

Badehusvej 1, 1 sal

9000 Aalborg

Tlf. 99 82 76 07