Gadeteamet
Gadeteamet laver opsøgende arbejde på gadeplan og i de forskellige væresteder for socialt udsatte, hjemløse og misbrugere. Teamet består af tre opsøgende medarbejdere samt gadesygeplejersken.
Gadeteamets målgruppe er den dårligst fungerende gruppe af socialt udsatte borgere. De kræver meget omsorg, støtte og opmærksomhed.
Gadeteamets kerneydelser er:
- at være bindeled mellem borgeren og offentlige myndigheder.
- at lave opsøgende arbejde på gadeplan og være til stede i miljøet som personer, der har tid, mod og rummelighed til at opnå kontakt og tillid.
- at yde praktisk hjælp, støtte og omsorg for at fremme livsmod og livskvalitet.
- hurtigt og fleksibelt at opsøge og skabe kontakt til borgeren ved fx udeblivelse fra aftale med rådgiver eller som forebyggende ift. at miste kontanthjælpen .
- at være lydhør, respektfuld og medvirke til problemløsning.
Gadeteamet kommer de steder i byen, hvor målgruppen færdes. Det er fx på gaden, på bænken, byens åbne pladser, værestederne eller hjemme hos borgeren selv.
Gadeteamet arbejder med ”harm-reduction”. Det betyder, at målet er at mindske de skader, som misbrugere, hjemløse og andre socialt udsatte påfører sig selv og det omgivende samfund. Målet er også at højne livskvaliteten blandt de udsatte borgere.
Senest opdateret den 23. februar 2012