Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Hustage i Aalborg
 

Mentor - en professionel ven til socialt udsatte

Mentorordningen er et tilbud til misbrugere og andre socialt udsatte beboere i opgangsfællesskaberne Istedgade/Poul Paghs Gade og Signalvej. En mentor kan hjælpe borgeren med at leve i egen bolig, med dagligdagens gøremål, med at opnå et bedre socialt liv og med at integrere borgeren i det almindelige samfundsliv.

Formål

Mentoren er "en professionel ven". Mentoren tilbyder intensiv vejledning, støtte og motivation. Han eller hun kan oplære beboerne i praktiske og sociale færdigheder. Målet er:

  • at højne den almene livskvalitet
  • at bibringe beboerne en varig evne til at bo i egen bolig 

Et af målene med mentorens hjælp er at forebygge at borgeren får et liv som hjemløs samt at forbedre muligheden for integration i samfundet.

Målgruppe

Udvalgte beboere fra opgangsfællesskaberne. Kendetegnende for beboerne er, at de på grund af særlige sociale og/eller personlige forhold har vanskeligt ved – eller er ude af stand til – at bo i egen bolig uden støtte.

Kendetegnene for beboere tilknyttet mentorordningen er:

  • at beboeren og mentoren har valgt hinanden
  • at de kan og vil bidrage til og selv have glæde af at være med i mentorforløbet
  • at de fleste har et misbrug, som dog ikke fylder hele dagligdagen
  • at de har en adfærd, der er forenelig med at kunne omgås andre hensigtsmæssigt
  • at de (med støtte) kan opbygge og bevare et hjem
  • at en bolig samt et mentorforløb vil kunne medvirke til et opadgående funktionsniveau

Metoder

Udgangspunkter er at møde beboerne, hvor de nu engang er - og i beboernes eget tempo.
Gennem involvering, sociale aktiviteter og praktisk hjælp i eget hjem. I fællesrummene prøver mentorerne at motivere, inspirere, vejlede, hjælpe og støtte borgerne i dagligdagens problematikker.
I fællesskab udarbejder borgere og mentorer både lang- og kortsigtede mål. Målene opdeles i små overskuelige delmål, og beboeren får på denne måde en del succesoplevelser, forståelse af at ting kan lykkes og øget selvtillid.
Hver beboer har en fast dag med sin mentor. Mentorerne benyttes også i akutte tilfælde.

Mentorer samarbejder

Til mentorordningen er der dels tilknyttet en professionel fuldtidsansat socialarbejder med mentorfunktion for 4-5 beboere, dels ikke-professionelle deltidsansat studerende, der pt. har mentorfunktionen for en gruppe kvinder på Signalvej.

Mentorerne og den sociale vicevært, der er tilknyttet opgangsfællesskaberne, har i dagligdagen et tæt samarbejde og faglig sparring, da arbejdsopgaverne ofte overlapper hinanden.

Senest opdateret den 23. februar 2012
 

Emneregister

Kontakt

Bo- og Gadeteamet
Badehusvej 1,1.
9000 Aalborg
Tlf. 9982 7607
Vis kort Find vej

Kontakt

Peter G Mathiesen
Tlf.: 25 20 00 03
Mail: pgm-fb@aalborg.dk