Du kan få sygedagpenge, hvis du
- er ude af stand til at arbejde pga. din egen sygdom eller hvis
du er kommet til skade
- bor i Danmark
- betaler skat af din indtægt
- opfylder et nærmere fastsat krav om beskæftigelse.
Sygedagpenge udbetales bagud.
Hvor meget kan du få i sygedagpenge?
Sygedagpengene udgør højest 3.940 kr. pr. uge og højest
106,49 kr. pr. time (2012).
Se mere om ydelser på Arbejdsmarkedsstyrelsens
hjemmeside.
Arbejdsmarkedsstyrelsen om sygedagpenge (nyt
vindue)
Hvis du bliver syg og er lønmodtager
Når du som lønmodtager er fraværende på grund af sygdom, er
det arbejdsgiveren og/eller kommunen, der udbetaler
sygedagpengene.
Sygedagpenge fra din arbejdsgiver
Din arbejdsgiver udbetaler sygedagpenge til dig i 30 dage
fra 1. fraværsdag, hvis du bliver syg, og hvis du
- ikke får fuld løn under sygdom
- har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos
din arbejdsgiver og i denne periode har været beskæftiget i
mindst 74 timer.
Sygemelding til arbejdsgiveren
Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt.
Med mindre der er fastsat noget andet i et personalecirkulære, skal
sygemeldingen ske telefonisk og senest to timer efter, at du skulle
være mødt på arbejde.
Hvis du melder dig syg for sent, har du ikke ret til
sygedagpenge, før sygemeldingen sker.
Sygedagpenge fra kommunen
Hvis arbejdsgiveren har udbetalt sygedagpenge og du skal have
sygedagpenge fra kommunen, skal du anmelde din sygdom til kommunen
senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.
Det sker, ved at din arbejdsgiver afgiver oplysninger i
NemRefusion, hvorefter du modtager et brev, som du skal udfylde og
aflevere til kommune.
Kommunen udbetaler sygedagpenge til dig, hvis du
- har været i arbejde uafbrudt i de seneste 13 uger før du blev
syg og i den periode har været beskæftiget i mindst 120 timer, samt
ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode
og ansættelse
- ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en
ydelse, der træder i stedet herfor, hvis uarbejdsdygtigheden ikke
var indtrådt
- inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig
uddannelse af mindst 18 måneders varighed
- er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved
eller i henhold til lov
- er ansat i fleksjob.
Udbetaling for lønmodtagere
Din arbejdsgiver skal afgive oplysninger i NemRefusion, hvis det
er dig selv, der skal modtage sygedagpenge.
Hvis du får løn under dit fravær, søger din arbejdsgiver
refusion fra kommunen via NemRefusion svarende til de sygedagpenge,
du er berettiget til.
I begge tilfælde vil du modtage et brev fra NemRefusion, som du
skal sende tilbage med supplerende oplysninger, hvis du bliver bedt
om det.
Langvarigt sygefravær hvis du er lønmodtager
Sygefraværssamtale
Senest efter fire ugers sygdom, skal din arbejdsgiver indkalde
dig til en samtale, der har til formål at finde løsninger på,
hvordan du i en eller anden grad kan bevare kontakten til din
arbejdsplads. Hvis din sygdom er langvarig, er der måske mulighed
for at starte op på nedsat tid eller med arbejdsopgaver, der bliver
tilpasset dine behov.
Ved samtalen kan du og din arbejdsgiver udfylde en
mulighedserklæring.
Mulighedserklæring
En mulighedserklæring er en lægeerklæring. Den skal udfyldes i
fællesskab af dig og din arbejdsgiver, for at skabe
klarhed over hvilke arbejdsopgaver du evt. kan løse på trods af din
sygdom.
Din arbejdsgiver kan kræve, at du møder op og bidrager til
at udfylde en mulighedserklæring. Hvis din sygdom forhindrer, at du
kan møde frem, har du pligt til at medvirke i en telefonsamtale,
hvor erklæringen bliver udfyldt. Hvis du ikke deltager i samtalen,
bortfalder din ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver fra og med
den dag, hvor du skulle deltage i samtalen, og til og med den dag,
hvor samtalen gennemføres
Når du og din arbejdsgiver har udfyldt side et i
mulighedserklæringen, skal du tage erklæringen med op til din læge,
som på side to giver sin lægefaglige vurdering. Bagefter skal du
aflevere mulighedserklæringen til din arbejdsgiver efter
aftale.
Ved kort sygefravær
Der er ingen regler for, hvor tidligt en arbejdsgiver kan kræve
en mulighedserklæring. Så selvom fraværet kun er kortvarigt, kan
din arbejdsgiver bede om at få udarbejdet en mulighedserklæring
hvis han eller hun vurderer det er nødvendigt.
Læs mere om mulighedserklæringen på Arbejdsmarkedsstyrelsens
hjemmeside
Arbejdsmarkedsstyrelsen om mulighedserklæring (nyt
vindue)
Friattest som dokumentation for sygefravær
En lægeerklæring på friattest er lægens faglige vurdering
af sygdommen, udfyldt på en såkaldt friattest. Den
dokumenterer, at dit fravær skyldes sygdom. Det afhænger af en
konkret vurdering, og er som regel fastlagt i overenskomsten,
hvornår din arbejdsgiver kan bede om at få tilsendt en
lægeerklæring på friattest.
Hvis du bliver syg, og er ledig
Kommunen udbetaler sygedagpenge til dig hvis du er ledig, hvis
du:
- har været tilknyttet arbejdsmarkedet de sidste 13 uger før
sygefraværet og i den periode har arbejdet mindst 120 timer.
- er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse
- er selvstændig erhvervsdrivende og har tegnet en
sygedagpengeforsikring
- har afsluttet en uddannelse på mindst 18 måneder inden for den
sidste måned, eller
- er elev i lønnet praktik.
Udbetaling for ledige
Du skal som ledig melde dig syg på jobnet på din
første sygedag. Herefter indberetter a-kassen i
NemRefusion. Du modtager så et underretningsbrev, som du
skal udfylde. Bemærk, at det først er ved
indsendelsen af underretningsbrevet, at du anmoder om
sygedagpenge.
Anmeldelse af sygdom til kommunen
Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter
1. fraværsdag.
Langvarigt sygefravær hvis du er ledig
Oplysningsskema fra kommunen
Hvis du stadig er sygemeldt den dag, kommunen modtager dit
underretningsbrev, vil kommunen snarest sende dig et
oplysningsskema, som du skal besvare og sende tilbage inden
otte dage.
Herefter vil kommunen indkalde dig til en samtale eller ringe
til dig senest otte uger efter første sygedag. Formålet med
samtalen med kommunen er, at du får hjælp til at fastholde dit
arbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Opfølgning på sygefravær
Kommunen skal mellem hver fjerde uge og tredje måned under hele
sygeforløbet følge op på din sygemelding for at støtte dig
i at fastholde dit arbejde. Hvor tit kommunen følger op
afhænger af din konkrete helbredssituation.
Senest ved anden opfølgning skal kommunen udarbejde en plan for,
hvornår du kan vende helt eller delvist tilbage på arbejde. Du har
pligt til at medvirke i kommunens opfølgning.
Hvis du vil vide mere om sygedagpenge og kommunens opfølgning,
kan du kontakte jobcenteret i kommunen
Find dit
lokale jobcenter (nyt vindue)
Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende
Hvis du driver en selvstændig erhvervsvirksomhed kan du
tegne en forsikring og dermed sikre dig sygedagpenge i de første to
uger af en sygeperiode.
Det er en betingelse for optagelse i ordningen, at der er
indtægt i virksomheden.
Du kan vælge mellem at sikre dig sygedagpenge fra 3. fraværsdag
(type 1-forsikring) eller fra 1. fraværsdag (type
2-forsikring).
Der er mulighed for at tegne forsikring til fuld sats, der
svarer til sygedagpengenes højeste beløb (maksimumsydelsen), eller
til 2/3 af fuld sats (minimumsydelsen). Hvis
arbejdsfortjenesten ved den selvstændige erhvervsvirksomhed er ca.
120.000 kr. eller mere, kan det betale sig at sikre sig til fuld
sats.
Sygedagpengeforsikring for selvstændige
erhvervsdrivende (nyt vindue)
Udbetaling for selvstændige erhvervsdrivende
Som selvstændig erhvervsdrivende er det kommunen (normalt
bopælskommunen), der udbetaler sygedagpengene.
Selvstændige erhvervsdrivende skal anmode om sygedagpenge via
NemRefusion. For selvstændige erhvervsdrivende er fristen for
anmodning om sygedagpenge fra kommunen senest tre uger efter
første fraværsdag. Hvis du som selvstændig
erhvervsdrivende har tegnet en forsikring efter
sygedagpengelovens § 45, skal fraværet dog være anmeldt
senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden. Dvs.
senest en uge efter første eller tredje fraværsdag
afhængig af forsikringen.
Nemrefusion (nyt
vindue)
Hvor længe kan du få sygedagpenge?
Udbetalingen af sygedagpenge ophører den dag, du er
arbejdsdygtig igen, også selv om du ikke raskmelder dig.
Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 52 uger inden for
de seneste 18 måneder. Udbetaling af sygedagpengene kan
undtagelsesvis forlænges ud over de 52 uger.
Kommunen har pligt til at tage stilling til, om der er mulighed
for at forlænge sygedagpengeperioden efter de særlige
undtagelsesbestemmelser:
- når det på det foreliggende grundlag anses for overvejende
sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder
virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage
til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale
vilkår.
- det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller
andre afklarende foranstaltninger med henblik på at
klarlægge din arbejdsevne.
- du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger
en lægelig vurdering med en sikker forventning om, at du vil
kunne genoptage ordinær erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2
gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens
indtræden.
- hvor kommunen vurderer, at du ikke kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår, men hvor det endnu ikke
er fuldt afklaret, om du vil være berettiget til fleksjob eller
førtidspension.
- du som sygedagpengemodtager er sygemeldt på grund af en
livstruende sygdom, der skønnes uhelbredelig. Sygdommen skal være
aktuel livstruende.
- hvis der ved varighedsbegrænsningens indtræden er rejst sag om
ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om
sikring mod følger af arbejdsskade, kan udbetalingen af
sygedagpenge fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet
(evt. midlertidig) afgørelse om
erhvervsevnetabserstatning.
- når der er påbegyndt en sag om førtidspension. En forlængelse
er betinget af, at pensionssagen er påbegyndt, inden retten til
sygedagpenge ophører.
At miste retten til sygedagpenge
Din ret til sygedagpenge bortfalder:
- hvis du imod lægens opfordring afviser at lade dig indlægge på
sygehus, afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller hvis du
mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i
hensigtsmæssig optræning for at genvinde din arbejdsevne
- hvis du forhaler helbredelsen
- hvis du uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens
opfølgning og tilbud
- hvis du ikke opfylder din pligt til at anmelde eller
dokumentere fraværet
Delvis uarbejdsdygtighed
Ved delvis uarbejdsdygtighed kan du få nedsatte
sygedagpenge. Det er en betingelse, at lægen skønner, at du
kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante
behandlinger.
Som lønmodtager skal du være fraværende fra arbejdet i
mindst fire timer om ugen.
Som selvstændig erhvervsdrivende kan du få udbetalt
nedsatte sygedagpenge, når du, efter kommunens vurdering, højst er
i stand til at udføre 1/4 eller halvdelen af dit normale
arbejde.
Syg inden ferien
Du kan udskyde ferien, hvis du bliver syg, inden ferien starter.
Du skal senest sygemelde dig den 1. feriedag på det tidspunkt, hvor
din arbejdstid normalt ville begynde. Når sygdommen er overstået,
skal du melde dig rask.
Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som
du oprindelig havde planlagt, i forlængelse af raskmeldingen. Gør
du ikke det, skal du møde på arbejde, når du er blevet rask.
Syg under ferien
Hvis du bliver syg under en ferie, har du ikke ret til
sygedagpenge, men er du stadig syg efter feriens afslutning, har du
ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.
Klagemuligheder
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om sygedagpenge,
kan du klage til kommunen senest fire uger efter, du har modtaget
kommunens afgørelse.
Hvis kommunen ikke er enige i klagen, sender kommunen
den videre til Beskæftigelsesankenævnet i den
statsforvaltning, som hører til den region, hvor du bor.
Statsforvaltningerne om Beskæftigelsesankenævnet
(nyt vindue)
Du kan klage over afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Ankestyrelsen om Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg (nyt vindue)
Flere oplysninger
Du kan få flere oplysninger i kommunen, din fagforening eller i
Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Arbejdsmarkedsstyrelsen (nyt vindue)