Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Tolke
Forside Brødkrumme seperatorBorger Brødkrumme seperatorVoksne Brødkrumme seperatorIntegration Brødkrumme seperatorTolkebistand
 

Tolke

Her kan du læse om, hvordan du kan få hjælp fra Aalborg Kommunes tolke. Du kan også læse om, hvilke sprog de dækker, og hvilke opgaver de kan bistå med.

Vores tolke hører til i Socialcenter Integration. En række fastansatte tolke dækker hele kommunen. Opgaverne omfatter både mundtligt og skriftligt tolkning.

Brug af tolk er naturligt, når vi taler med mennesker med en anden etnisk baggrund. Når vi bruger tolk, skaber vi en ligeværdig situation. Her kan parterne føre en næsten normal og fortrolig samtale. Derved undgår vi mange misforståelser. For os er det vigtigt, at vi træffer beslutninger på et rigtigt grundlag. Tolke sikrer, at anvisninger, instrukser og råd bliver forstået.

For tiden er hovedsprogene somali, arabisk, kurdisk, bosnisk, albansk og dari/ farsi.

Ud over de faste tolke bruger vi også af en række freelance-tolke. De dækker de "mindre" sprog, fx vietnamesisk og russisk.

Erfarne tolke

Vores tolke er professionelle og erfarne. De deltager i kurser og faglige temadage.

Tolkene er fx med ved samtaler hos rådgivere ved kommunen, læge, sundhedsplejersker, psykolog og øvrige myndigheds- og sundhedspersonale bestilt af rådgiver.

Andre myndigheder end Aalborg Kommune kan, evt. mod betaling, få hjælp fra tolke.

Det er den enkelte myndighed, som beslutter, om den vil bruge tolk.

Du kan bestille hjælp fra tolke hver dag mellem 8.30 og 12.00, torsdag fra kl. 15.00-17.00.
Ring på 9931 3100.

 
Senest opdateret den 2. maj 2012
 

Emneregister

Kontakt

Socialcenter
Integration

Kastetvej 26
9000 Aalborg
Tlf. 9931 5830
social.integration@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - fredag
09.00 - 13.00
Torsdag tillige
15.00 - 17.00

mukufo - Oversættelse til foreninger
Vejviser for Jobcenter og Socialafdelingen