Hjælpemidler og boligindretning
Hjælpemidler
Der findes forskellige typer hjælpemidler:
- særlige personlige hjælpemidler, f.eks. kompressionsstrømper, ortopædisk fodtøj
og proteser
- genbrugsegnede hjælpemidler, f.eks. plejeseng, kørestol og rollator
- engangsartikler, f.eks. bleer, stomihjælpemidler eller lign.
Hvordan får jeg et hjælpemiddel
Hjælpemidler vedrørende Stomi og Inkontinens bevilges af hjemmesygeplejen i det ældreområde hvor du bor. Se Den digitale Vejviser for nærmere information. Øvrige hjælpemidler bevilges af bevillingsenheden i det område, hvor du bor.
Find dit Ældreområde på Den Digitale Vejviser
Nederst på siden kan du finde links til de tre bevillingsenheder (Nord, Øst og Vest) i kommunen. Der er også link til Den Digitale Vejviser, som du kan bruge, hvis du er i tvivl om hvilket ældreområde og bevillingsenhed, du skal henvende dig til.
Hvis du mener, du har brug for særlige personlige hjælpemidler og genbrugsegnede hjælpemidler, skal du kontakte den bevillingsenhed, du hører til.
Drejer det sig om seksuelle hjælpemidler, skal du kontakte en seksualvejleder i Handicapafdelingen på 9931 7484.
Seksualitet og livskvalitet - Aalborg Kommunes seksualvejledere
Hvis du har brug for bleer eller lignende, skal du kontakte hjemmesygeplejen i det ældreområde, du bor i - se nedenfor.
De fleste hjælpemidler stilles gratis til udlån for dig. Der er en egenbetaling på ortopædisk fodtøj.
Boligindretning
Det er også muligt at få hjælp til at få indrettet din bolig mere hensigtsmæssigt. Det kan være, at der skal fjernes et dørtrin eller der skal sættes et greb op på badeværelset.
Hvis du har brug for at få ændret din boligindretning, skal du kontakte den bevillingsenhed, du hører til.
Senest opdateret den 13. december 2011