Betaling af madservice via PBS
Alle brugere af kommunens madservice skal pr. 1. august 2010 betale via Pengeinstituternes Betalings Service (PBS). Der vil blive fremsendt et girkort efter de første leveringer af mad. Opkrævningsperioden er fra den 10. i måneden til den 9. i den efterfølgende måned.
Som bruger skal du sørge for, at girokortet bliver betalt, og at det bliver tilmeldt PBS, så betalingen herefter sker automatisk.
Ofte stillede spørgsmål
Koster det noget at komme på PBS?
Nej, det koster ikke noget, hverken ved tilmelding eller de løbende betalinger. Dog skal der betales et mindre gebyr ved betaling af det udsendte girokort. Gebyrets størrelse afhænger af, om du betaler via bank eller posthuset - de fleste kan betale uden gebyr via netbank.
Hvad sker der, hvis jeg ikke tilmelder mig PBS?
Så vil du få et girokort tilsendt hver måned. En både besværlig og dyr løsning!
Kan jeg se, hvad jeg har betalt for på min PBS-oversigt?
Ja, hver måned vil det af PBS-oversigten fremgå, hvor meget mad, der er leveret. På den måde har du mulighed for at kontrollere om betalingen passer.
Skal man også over på PBS, hvis man har valgt en privat leverandør?
Vester Hjermitslev Kro og Dronninglund Hotel er endnu ikke klar til PBS, men det bliver de. Du vil få besked, når betalingen overgår til PBS. Indtil da betales fortsat via træk i din pension. Har du valgt Det Danske Madhus vil betalingen foregå via girokort / PBS.
Er der nogen man kan ringe til, hvis man er i tvivl om noget?
Ja, ring blot på 9931 5438 alle hverdage mellem kl. 8 og 15.
Hvad nu hvis jeg ikke har fået et girokort eller hvis det er blevet væk?
Så ringer du blot på ovennævnte telefonnummer – og vi sender dig et nyt girokort.
Senest opdateret den 2. april 2012