Hvem kan få folkepension?
Du kan få folkepension, når du når folkepensionsalderen og
opfylder en række generelle betingelser. Folkepensionsalderen kan
være fra 65 til 67 år. Det præcise tidspunkt afhænger af, hvornår
du er født.
Folkepensionen er livsvarig.
Generelle betingelser for pension
Sådan får du folkepension eller udsættelse af pensionen
Du skal selv sørge for at søge om folkepension. Det gør du
gennem kommunen, som sender et brev til dig, når du nærmer dig
pensionsalderen.
Hvis du får førtidspension, ændres din førtidspension automatisk
til folkepension, når du når folkepensionsalderen.
Du skal selv bede kommunen om evt. at udskyde pensionen. Det er
en forudsætning, at du forinden eller samtidig har søgt om
folkepension. Kontakt kommunen, når du senere vil ophæve
udsættelsen af pensionen og begynde at få udbetalt
folkepension.
Din folkepensionsalder
Pensionsalderen er ikke ens for alle. Tidspunktet for, hvornår
du kan få folkepension, afhænger af, hvornår du er født. Du kan få
folkepension, når du fylder 65 år, hvis du er født den 31. december
1953 eller tidligere.
Alderen for folkepension bliver gradvis forhøjet, hvis du er
født den 1. januar 1954 eller senere.
Din pensionsalder
Hvis du udskyder din folkepension
Du kan søge om at vente med at få din folkepension udbetalt.
Dermed får du i stedet senere forhøjet din folkepension med et
tillæg. Det kaldes opsat pension.
Det kan være en fordel at vente med at få udbetalt din pension,
hvis din pension bliver reguleret så meget pga. arbejdsindtægter,
at du kun får en lille eller ingen folkepension i
arbejdsperioden.
Jo længere tid du udskyder din folkepension, desto større tillæg
får du, når du får pensionen. Tillægget udgør en fast pct. af din
udbetalte folkepension før skat. Beløbet kaldes en
’venteprocent’.
Eksempel: Opsat pension
Hvis du er 65 år og udskyder din pension i et år, så bliver din
udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på 6 pct. i
resten af dit liv, når du går på pension. Hvis du udskyder i to år,
tre år, fire år eller fem år, så bliver din udbetalte folkepension
forhøjet med et tillæg på henholdsvis 12 pct. , 19 pct. , 26
pct. og 34 pct., når du går på folkepension.
Hvis du fx har udskudt din folkepension, til du fylder 70 år, så
får du altså et tillæg, der svarer til 34 pct. af din folkepension.
Grundbeløbet er på 68.556 kr. om året (2012) - det svarer til 5.713
kr. om måneden (2012). Dvs. at du får 1.942 kr. oveni hver måned
(2012) ved at vente fem år. Hertil kommer, at dit udbetalte
pensionstillæg også forhøjes med 34 pct.
For at optjene tillæg skal du arbejde mindst 1.000 timer om
året i den tid, du udskyder folkepensionen. Det svarer i gennemsnit
til lidt over 19 timer om ugen. Hvis du begynder at arbejde midt i
et kalenderår, nedsætter man tilsvarende antallet af timer, du skal
arbejde for at optjene tillægget. Hvis du fx begynder at arbejde 1.
oktober, skal du arbejde mindst 250 timer i fjerde kvartal.
Du kan godt udskyde folkepensionen, selvom du i en periode har
modtaget folkepension. Du kan også udskyde folkepensionen, selvom
du har gjort det en gang tidligere og nu modtager folkepension
forhøjet med et tillæg. Du kan dog højst udskyde pensionen og
samtidig optjene ventetillæg to gange i alt.
Du kan udskyde folkepensionen i tilsammen højst ti år.
Det består din folkepension af
Folkepension er opdelt i et grundbeløb og et pensionstillæg.
Grundbeløbet bliver reguleret, hvis du har en arbejdsindkomst af
en vis størrelse.
Pensionstillægget er større, hvis du er enlig, end hvis du er
gift eller samlevende. Pensionstillægget bliver reguleret, hvis du
har en arbejdsindkomst eller anden indtægt, fx en renteindtægt fra
en pensionsopsparing.
Hvis du er gift eller bor sammen med en, kan din partners
arbejdsindkomst og andre indtægter påvirke pensionstillæggets
størrelse.
Du har mulighed for at søge om forskellige økonomiske tillæg,
der kan dække dine udgifter til fx varme, tandpleje, medicin og
fodpleje. Du vil automatisk få udbetalt supplerende pensionsydelse,
dvs. ældrechecken, hvis du opfylder betingelserne for at modtage
den.
Har du tidligere fået førtidspension, kan du blive ved med at
modtage et bistands- eller plejetillæg som folkepensionist, hvis
kommunen vurderer, at du stadig har brug for det.
Personligt tillæg
Helbredstillæg
Varmetillæg
Ældrecheck - supplerende pensionsydelse
Din økonomi, når du er folkepensionist
Beregn din
pension
Folkepensionens grundbeløb
Folkepensionens grundbeløb er på 68.556 kr. om året (2012) før
skat. Grundbeløbet kan blive sat ned, hvis du har en større indtægt
fra arbejde.
Regulering af grundbeløbet
Grundbeløbet bliver reguleret, hvis du har en arbejdsindtægt på
mere end 291.200 kr. på årsbasis (2012). Indtægten opgøres i nogle
tilfælde som 12 gange en månedlig indtægt. For hver 100 kr. du
tjener over dette beløb, bliver beløbet sat 30 kr. ned. Du får ikke
udbetalt folkepension, hvis du har en indtægt på over 514.000
kr. på årsbasis (2012).
Hvis du kun arbejder i dele af året, bliver arbejdsindtægten
omregnet til indtægt på årsbasis. Dvs. din månedsløn ganges med 12
uafhængigt af kalenderåret.
Grundbeløbets størrelse nedsættes kun ved indtægter fra såkaldt
personligt arbejde, der indgår i den personlige indkomst.
Arbejdsmarkedsbidrag indgår ikke i den personlige indkomst.
Grundbeløbet bliver ikke påvirket af formue eller andre supplerende
indtægter, fx udbetalinger fra individuelle pensionsordninger eller
din kapitalindkomst (omfatter fx renteindtægter og –udgifter).
Indtægt ved personligt arbejde, der kan påvirke folkepensionens
grundbeløb, er typisk:
- lønindtægt (eksklusive arbejdsmarkedsbidrag)
- honorar, mødediæter mv.
- indtægt, der midlertidigt er lønindtægt, fx dagpenge
- indtægt fra egen virksomhed
Indkomsten skal indgå i den såkaldte ’personlige indkomst’ efter
personskatteloven.
Hvis du er selvstændig, kan du betale skat på flere måder. Få
vejledning hos SKAT, hvis du er i tvivl om, hvorvidt indtægten fra
din virksomhed er indtægt fra ’personligt arbejde’.
Beregn din
pension
Pensionstillægget - grundsatserne
Pensionstillægget er målrettet de økonomisk dårligst stillede
folkepensionister.
Enlige får et pensionstillæg på 71.196 kr. om året (2012). Er du
gift eller samlevende, er tillægget på 34.416 kr. om året
(2012).
Regulering af dit pensionstillæg
Pensionstillægget bliver sat ned, hvis du har
årlige indtægter over en vis størrelse ved siden af
folkepensionen. Tillæggets størrelse kan påvirkes af både din egen
indtægt og din eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt.
Hvis du kun har supplerende indtægter i dele af året, bliver de
omregnet til indtægt på årsbasis. Dvs. din månedlige indtægt ganges
med 12 uafhængigt af kalenderåret.
De supplerende indtægter, som kan få betydning for dit
pensionstillæg, er:
- indtægt ved personligt arbejde, dvs. løn, honorar mv. ud over
det særlige bundfradrag for folkepensionister
- udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle
pensioner, fx ratepensioner
- underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
- anden indkomst ud over folkepensionen, du skal betale skat
af
- aktieindkomst
- positiv kapitalindkomst
Er du enlig eller samlevende?
Din pensionens størrelse er afhængig af, om du er enlig eller
ej. Pensionstillæg til en enlig pensionist er større end til en
pensionist, der er gift eller samlevende. Du kan kun få satsen for
pensionstillæg til enlige, hvis du er ’reelt enlig’. Kommunen ser
blandt andet på din og din partners folkeregisteradresser, hvor
ofte din partner overnatter hos dig, og om han eller hun bidrager
til din økonomi. Hvis I er gift, men en af jer eller I begge
flytter på plejehjem, kan I efter en konkret vurdering af kommunen
få pension som enlige. Kontakt kommunen for at høre, hvad det
betyder for din pension, hvis du bliver gift eller skilt, flytter
fra din samlever eller får en ny.
Hvis du er enlig
Hvis du er enlig, kan du have supplerende indtægter på op til
64.300 kr. årsbasis (2012), før det påvirker pensionstillægget.
Indtægten opgøres i nogle tilfælde som 12 gange en månedlig
indtægt. For hver 100 kr. din indtægt overstiger 64.300 kr. (2012),
bliver pensionstillægget sat 30,9 kr. ned. Hvis du tjener mere end
294.600 kr. på årsbasis (2012), kan du ikke få pensionstillæg.
Hvis din partner er pensionist
Er du gift eller samlevende med en pensionist, kan I sammenlagt
have supplerende indtægter op til 128.900 kr. årsbasis (2012), før
det påvirker pensionstillægget. Indtægten opgøres nogle gange som
12 gange en månedlig indtægt. For hver 100 kr. jeres samlede
indtægt er højere end 128.900 kr. (2012), bliver dit pensionstillæg
sat 16 kr. ned. Du kan ikke få pensionstillæg, hvis I samlet set
har indtægter, der er højere end 343.900 kr. (2012).
Hvis din partner ikke er pensionist
Er din ægtefælle eller samlever ikke pensionist, kan I se bort
fra halvdelen af hans eller hendes indtægt op til 201.100 kr. på
årsbasis (2012). Dette fradrag kan derved højst udgøre 100.550 kr.
årligt (2012). Jeres samlede indtægter udover din pension kan efter
dette fradrag udgøre op til 128.900 kr. på årsbasis (2012), uden at
det påvirker pensionstillægget. For hver 100 kr. jeres samlede
indtægter overstiger 128.900 kr. (2012), bliver pensionstillægget
sat 32 kr. ned.
Eksempel 1: Beregning af pension
Du er enlig folkepensionist og tjener 400.000 kr. om året. Du
får 18.000 kr. om året i ATP Livslang Pension og har en
renteindtægt på 10.000 kr. om året.
- grundbeløb:
Det er kun indtægt ved personligt arbejde, der indgår i
beregning af grundbeløbet. Du tjener mere end 291.200 kr. om året
(2012) – derfor vil dit grundbeløb blive reguleret. For hver 100
kr. du tjener over 291.200 kr. (2012), bliver dit grundbeløb sat 30
kr. ned.
Dvs. at dit grundbeløb på 68.556 kr. om året (2012) bliver sat
ned med 32.640 kr. (2012). Beregningen sker således: 291.200 kr.
(2012) trækkes fra 400.000 kr. - det giver 108.800 kr. (2012). De
108.800 kr. (2012) divideres med 100 og ganges med 30 - det giver
32.640 kr. (2012) og er det beløb, du skal trække fra dit
grundbeløb.
Dit grundbeløb bliver dermed 68.556 kr. minus 32.640 kr., dvs.
35.916 kr. (2012). Beløbet afrundes til et beløb, der er deleligt
med 12, dvs. til 35.916 kr. (2012)
- pensionstillæg:
Din samlede indtægt er højere end 294.600 kr. (2012). Derfor kan
du ikke få pensionstillæg. Du skal regne både din arbejdsindkomst
(efter fradrag af det særlige bundfradrag på 30.000 kr., jf.
nedenfor) og anden indtægt med i den samlede indtægt.
Eksempel 2: Beregning af pension
Du er folkepensionist og gift med en ikke-pensionist. Din
ægtefælle tjener 200.000 kr. om året
- grundbeløb:
Det er kun pensionistens egen arbejdsindtægt, der indgår i
beregningen af grundbeløbet. Har du ingen arbejdsindtægt, modtager
du det fulde grundbeløb på 68.556 kr. om året (2012).
- pensionstillæg:
Dit pensionstillæg udregnes på grundlag af jeres samlede
indtægt, men der ses bort fra halvdelen af din af din
ægtefælles indtægt, dog højst halvdelen af 201.100 kr.
(2012). Hvis din ægtefælles indtægt er 200.000 kr., bliver
der således fratrukket halvdelen af 200 .000 kr., dvs. 100.000 kr.
(2012), ved beregningen af dit pensionstillæg. Din ægtefælles
indtægter indgår således i beregningen med: 200.000 kr. fratrukket
100.000 kr. lig med 100.000 kr. (2012). Hvis jeres samlede
indtægter ud over folkepensionen er under 128.900 kr. årligt
(2012), kan du modtage hele pensionstillægget på 34.416 kr. årligt
(2012).
Særligt bundfradrag for folkepensionister
Som folkepensionist har du ret til et særligt
’bundfradrag’, når kommunen opgør dine supplerende indtægter
til brug for beregning af dit pensionstillæg. Bundfradraget er på
30.000 kr. om året (2012).
Bundfradraget gælder, hvis du har indtægter ved ’personligt
arbejde’.
Fradraget betyder, at man ser helt bort fra op til 30.000 kr. i
arbejdsindtægt, når man opgør dine supplerende indtægter.
Du kan fradrage det fulde bundfradrag for et arbejdsår i din
arbejdsindtægt, selv om du fx først starter med at arbejde 1.
oktober i et år.
Du kan kun få særligt bundfradrag for indtægt ved
personligt arbejde, som du selv udfører. Din samlever eller
ægtefælles kan ikke få del i dit bundfradrag.
Bundfradraget gælder også, hvis du får beregnet
helbredstillæg, varmetillæg eller supplerende pensionsydelse,
den såkaldte ældrecheck.
Ældrecheck - supplerende pensionsydelse
Helbredstillæg
Varmetillæg
Beregn din
pension
Sådan udbetales pensionen
Folkepension udbetales månedsvis bagud og skal være til
disposition for dig den sidste bankdag i måneden. Fylder du
fx 65 år den 7. september, vil du modtage din første
folkepension med udgangen af oktober måned.
Hvis du har opnået ret til folkepension før den 1. februar 1999,
udbetales pensionen månedsvis forud. Pensionen skal være til
disposition for dig den sidste bankdag i den forudgående
måned.
Skat og folkepension
Du betaler skat af din folkepension.
Skat
af pension
Skatterabat til 64-årige, der arbejder
Arbejder du på fuld tid, fra du er 60 til 64 år, kan du få en
skatterabat. Det kaldes også et skattenedslag. Skattenedslaget kan
højst udgøre 103.500 (2011 eller 2012). Du er omfattet af
ordningen, hvis du er født i årene 1946 til 1952.
Du skal have en indkomst på mindst 173.183 kr. per år. (2011)
for at få skatterabat. Der stilles også særlige krav til din
indkomst, når du er 64 og 65 år.
Din indtægt fra du er 57 til 59 år skal være under 569.000 kr.
(2011).
Ordningen er midlertidig. SKAT afgør, om du kan få et
skattenedslag. SKAT sender en orientering om skattenedslag sammen
med årsopgørelserne i 2008-2016.
SKAT om skattenedslag for seniorer (nyt
vindue)
Din folkepension efter din død - efterlevelsespension
Udbetalingen af din folkepension fortsætter i op til tre måneder
efter din død, hvis din ægtefælle eller samlever selv modtager
enten førtidspension eller folkepension. Det kaldes også
efterlevelsespension.
Din ægtefælle eller samlever kan kun få efterlevelsespension,
hvis I lever sammen inden din død.
Din partner kan ikke få efterlevelsespension, hvis din
folkepension er reguleret ned til nul inden din død på grund af
jeres indtægtsforhold.
Efterlevelsespension omfatter også et eventuelt bistands- eller
plejetillæg.
Førtidspension
Klagemuligheder
Du kan klage til Det Sociale Nævn, hvis du er uenig
i kommunens afgørelse om din ret til
folkepension eller opsat pension. Klagen skal sendes til
kommunen.