Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Kvitteringer samt penge
 

Personlige tillæg

Er du folkepensionist eller tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, kan du søge om personlig tillæg til dækning af en rimelig og nødvendig udgift, hvis dine økonomiske forhold er særligt vanskelige.

Hvordan søger jeg om personlig tillæg?

Du kan søge om personlig tillæg ved at henvende dig i dit socialområde.

Hvad kan jeg søge til?

Du kan søge om personlig tillæg til blandt andet din egenbetaling ved køb af medicin, briller og  fodbehandling, efter helbredstillægget er trukket fra. Du kan også søge om hjælp til nødvendig flytning, diættilskud, varmeudgifter m.m.

Du skal søge om personlig tillæg, inden du påtager dig udgiften.

Søger du om hjælp til eksempelvis tandbehandling, fysioterapi, briller eller fodbehandling, skal du søge efter reglerne om helbredstillæg.

Individuel vurdering

Søger du om personlig tillæg, vil vi foretage en vurdering af din udgift samt dine økonomiske forhold. 

I vurderingen af din udgift indgår følgende:

  • at udgiften er rimelig og nødvendig.
  • at du ikke selv har mulighed for at afholde udgiften.
  • at udgiften eller en del heraf ikke kan afholdes efter anden lovgivning.

I vurderingen af dine økonomiske forhold indgår følgende:

  • at din samt eventuel ægtefælles/samlevers samlede likvide formue ikke overstiger 77.500 kr. i 2012.
  • at dit rådighedsbeløb som enlig ikke overstiger 6.000 kr.
  • at jeres rådighedsbeløb som gifte eller samlevende ikke overstiger 9.100 kr.

Vi beregner dit rådighedsbeløb på baggrund af din og din eventuelle ægtefælles/samlevers samlede indkomster (pension, ATP efter skat, boligydelse m.v. ). Vi trækker de udgifter fra i din indkomst, som vi mener er nødvendige og rimelige udgifter.

Oplysningspligt

Du har pligt til at give Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen oplysninger om alle ændringer i indtægts- og formueforhold samt samlivsforhold.

Vil du vide mere

Du kan få råd og vejledning i dit socialområde. Kender du ikke dit socialomåde, kan du bruge linket "Find dit lokalområde" ude til højre.

Klagemulighed

Ønsker du at klage over en afgørelse, skal klagen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen sendes til dit socialområde. Her vil din sag blive genvurderet. Hvis afgørelsen ikke kan ændres, sendes klagen videre til Statsforvaltningen.

 
Senest opdateret den 30. januar 2012
 

Emneregister

Kontakt

Varmetillæg:

Udbetaling Aalborg

Hobrovej 461

9200 Aalborg SV

Tlf.nr. 99312765

mail: fb.forvaltning@aalborg.dk

 

 

Tillæg til pension:

Ydelses- og socialcenter

Vejgaard Bymidte 12, 9000 Aalborg

Tlf.nr. 99313744

mail: fb.forvaltning@aalborg.dk     

Find dit lokalområde her
Her kan du tilmelde dig e-Boks - din elektroniske arkivmappe
Her kan du bestille NemID