Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Pengesedler
 

Servicekort

Er du berettiget til helbredstillæg, men har svært ved at betale din egenbetaling, kan du søge om et servicekort.

Med et servicekort, kan du få tilskud til at betale din egenbetaling på:

  • lægeordineret tilskudsberettiget medicin
  • briller
  • tandbehandling
  • fysioterapi
  • tandproteser
  • fodbehandling

Du skal dog huske, at trække helbredstillægget fra først. 

For at du kan få et servicekort, skal du være berettiget til personlig tillæg. Du skal derfor opfylde følgende betingelser:

  • din samt eventuel ægtefælles/samlevers samlede likvide formue ikke må overstige 77.700 kr. i 2012
  • dit rådighedsbeløb som enlig ikke overstiger 6.000 kr.
  • dit rådighedsbeløb som gift eller samlevende ikke overstiger 9.100 kr.

Dit rådighedsbeløb bliver beregnet ud fra din og din eventuelle ægtefælles/samlevers samlede indkomster (pension, ATP, boligydelse m.v. efter skat) fratrukket nødvendige og rimelige udgifter.

Er du berettiget til tilskud til eksempelvis briller, og kommunen har indgået en prisaftale, kan du kun få dækket din egenbetaling op til det beløb, som brillen må koste ifølge prisaftalen.

Er du bevilget et servicekort, vil du få tilsendt et helbredstillægskort, hvor der på bagsiden står, at du er bevilget servicekort.

Servicekortet gælder for ét år ad gangen, og du vil automatisk få tilsendt et nyt ved årsskiftet.

Du skal søge om servicekortet hvert år. Du vil i den forbindelse få tilsendt en ansøgning.

Oplysningspligt

Du har pligt til at give Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen oplysninger om alle ændringer i dine indtægts- og formueforhold samt samlivsforhold.

Vil du vide mere

Du kan få råd og vejledning i dit socialområde. Kender du ikke dit socialomåde, kan du bruge linket "Find dit lokalområde".

Klagemulighed

Du kan ikke klage over et afslag på bevilling af servicekort, da servicekortet blot er udtryk for, at du er berettiget til at få dækket din egenbetaling på de ydelser, som er omfattet af servicekortet. 

 
Senest opdateret den 30. januar 2012
 

Emneregister

Kontakt

Ud­be­ta­ling af pen­sion

Ud­be­ta­ling Aal­borg

Ho­brovej 461

9200 Aal­borg SV

Tlf.nr. 99312765

mail: fb.​for­valt­ning@​aal­borg.​dk

 

Del­pen­sion og til­læg til pen­sion

Ydel­ses-​ og so­ci­al­cen­ter

Vej­gaard By­mid­te 12, 9000 Aal­borg

Tlf.nr. 99313744

mail: fb.​for­valt­ning@​aal­borg.​dk     

Find dit lokalområde her
Her kan du tilmelde dig e-Boks - din elektroniske arkivmappe
Her kan du bestille NemID