Indflydelse
Brugerne skal i videst muligt omfang have indflydelse på, hvordan vi udformer vores tilbud. Det gælder:
- på det personlige plan - direkte mellem brugeren og medarbejderen
- på aktivitetscentrenes tilbud - via centerråd
- på plejehjemsområdet - gennem bruger- og pårørenderåd
- på den samlede indsats og den samlee politik for yngre med handicap og ældre i kommunen - via lokalråd, ældreråd eller handicapråd
Brugerindflydelse på det personlige plan
Sammen med brugeren og en eventuel pårørende aftaler en leder eller en medarbejder fra Ældre- og Handicapforvaltningen, hvilke opgaver brugeren har behov for hjælp til. Sammen aftaler de, hvilke opgaver medarbejderen skal udføre, hvilke opgaver brugeren og en eventuel pårørende selv udfører, og hvilke opgaver i sammen udfører.
Læs vedtægter for bruger- og pårørenderåd og informationspjece for bruger- og pårørenderåd
Referater fra bruger- og pårørenderådenes møder på de enkelte plejehjem kan læses ved at klikke sig ind på de enkelte plejehjem i Boligportalen
Gå til Aalborg Kommunes Boligportal
Centerråd
Alle aktivitetscentre i Aalborg Kommune har et centerråd valgt af og blandt brugerne. Centerrådet har indflydelse på alle beslutninger af betydning for aktivitetscentret. Det kan fx være, hvilke aktiviteter der skal være på centret, og hvordan centret anvender driftsbudgettet.
Læs vedtægter for centerråd
Ældreråd
Ældreråd er valgt af og blandt førtidspensionister og borgere på 60 år og derover, som bor i Aalborg Kommune. Det består af 13 medlemmer, heraf mindst et medlem fra hvert af lokalrådene.
Ældrerådet skal høres i alle sager af betydning for ældre i kommunen. Det betyder, at ældrerådet får mulighed for at udtale sig om en given sag, inden de politiske udvalg eller byrådet beslutter sig.
Læs mere om ældreråd
Lokalråd
Der er oprettet 7 lokalråd, der arbejder for den størst mulige trivsel for lokalområdets pensionister. En af lokalrådets opgaver er at rådgive områdechefen om ønsker og synspunkter fra brugere og borgere og være med til at prioritere indsatsen i lokalområdet.
Læs mere om lokalråd
Handicaprådet
Handicaprådet består af 13 medlemmer. Heraf er syv brugerrepræsentanter valgt af De Samvirkende Invalideorganisationer. Rådet skal arbejde for at forbedre forholdene for personer med handicap i Aalborg Kommune.
Inden kommunen sætter projekter i gang, der har betydning for personer med handicap - fx om- og nybyggeri - skal Handicaprådet først have mulighed for at vurdere og bearbejde dem.
Læs mere om Handicaprådet
Senest opdateret den 20. december 2011