Klagevejledning
Du kan klage over omfanget af den hjælp, du er blevet tildelt i forhold til personlig pleje, praktisk hjælp (rengøring og tøjvask), madservice samt afløsning og aflastning (§ 83 og § 84 i Lov om Social Service).
Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen om din bevilling. Klagebehandlingen sker ud fra § 66 i retssikkerhedsloven.
Hvordan klager jeg?
Du skal sende klagen til din bevillingsenhed, der vil vurdere din sag igen. Hvis den fornyede vurdering fører til en anden afgørelse, får du brev fra bevillingsenheden med den nye afgørelse.
Hvis den fornyede vurdering ikke fører til en anden afgørelse, sender bevillingsenheden inden 4 uger klagen videre til Det sociale Nævn, Statsforvaltningen Nordjylland, og du vil derefter høre fra Nævnet.
Hvordan klager jeg over hjælpens udførelse?
Ønsker du at klage over udførelsen af hjælpen eller madleverancen, skal du kontakte leverandøren. Din leverandørs kontaktoplysninger fremgår af din bevilling.
Den Åbne Linie
Du kan også kontakte Den Åbne Linie, Aalborg Kommunes servicetelefon på ældre- og handicapområdet. Så hjælper brugervejlederen dig med at klage.
Klage-dialog gruppen
Som en kompensation for nedlæggelsen af klagerådene er der oprettet en Klage-dialog gruppe. Det er ikke noget klageorgan, men skal bevare Udvalget og Ældrerådets mulighed for at følge med i og påvirke udviklingen i bevillingsenhedernes afgørelser på servicelocvens område.
Seneste referat af gruppens møder findes nederst på siden.
Senest opdateret den 8. maj 2012