Dagtilbudsloven
Dagtilbudsloven sætter fokus på at skabe større åbenhed om ydelsen i private og offentlige tilbud i den enkelte kommune.
Således skal kommunerne og tilbuddene offentliggøre en række oplysninger om dag-, fritids-, og klubtilbud. Information om dag-, fritids og klubtilbudsydelsen skal give de enkelte familier indsigt i rammerne for tilbuddene og understøtte familierne, når de skal vælge tilbud. Ligeledes skal informationen medvirke til forventningsafstemning mellem forældrene og kommunen eller de enkelte tilbud.
Herudover skal information om tilbud efter loven sammen med en øget grad af evaluering sikre en løbende erfaringsudveksling og kvalitetsudvikling på både dagtilbudsniveau og kommunalt niveau. Det er forudsat, at offentliggørelsen på kommunalt niveau er elektroniskb på fx kommunens hjemmeside. På institutionsniveau kan offentliggørelse ske elektronisk, såfremt tilbuddet har adgang til elektronisk offentliggørelse.
Senest opdateret den 21. februar 2012