Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
barn, der skriver
 

Specialbørnehaver

Hvis dit barn har et særligt behov for støtte, behandling m.v på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, kan dit barn få en plads i et særligt dagtilbud. Det er dog forudsat, at dette behov ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud

Formål

De særlige dagtilbud skal ligesom almindelige dagtilbud:

  • I samarbejde med forældrene give børn omsorg samt støtte det enkelte barns udvikling af sociale og almene færdigheder. Dette med henblik på at styrke barnets alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
  • Give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling. Endvidere skal barnet have mulighed for at lege og lære og for fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne.
  • Give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.
  • Medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen.
  • Medvirke til og understøtte børns demokratiforståelse og integration i og samhørighed med samfundet.

Derudover skal særlige dagtilbud give særlig støtte, behandling m.v. til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

Målgruppe

Børn i alderen 0-6 år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v. Det er forudsat, at dette behov ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud.

De enkelte tilbud 

Specialbørnehavegrupper

Aalborg Kommune har fire specialbørnehavegrupper med plads til sammenlagt 30 børn. Alle grupperne er placeret i forbindelse med almindelige daginstitutioner. Denne model er valgt ud fra ideen om en samværsmodel og nærhedsprincippet:

Specialgruppen ved Børnehaven Fantasia,
Nøhr Sørensens Vej 3,
9210 Aalborg SØ,
Tlf.: 9814 5634

Specialgruppen ved Børnehaven Bakkegården
Aarestrupsvej 1,
9000 Aalborg
Tlf.: 9813 2205

Specialgruppen ved Børnehaven Gl. Kongevej
Gl. Kongevej 38,
9400 Nørresundby
Tlf.: 9817 4161

Specialgruppen ved Børnehaven 6eren
Attrupgårdvej 6
9310 Vodskov
Tlf.: 9829 3822

Specialbørnehaven Birken

Specialbørnehaven Birken fungerer som en selvstændig børnehave under Fagcenter for Autisme og ADHD. Birken har plads til 20 børn i Vodskov og 12 børn i Langholt i alderen 0-6 år med autisme spektrum forstyrrelser.

Specialbørnehaven Birken, Specialbørnehave for børn med autisme
Storemosevej 31-33,
9310 Vodskov
Tlf.: 9931 7050

Vestvej 1, Langholt
9310 Vodskov
Tlf.: 9982 3750

Observations- og Behandlingsbørnehaven Stampe

Stampe har plads til 15 børn i alderen 0-6 år, som har et bevægelseshandicap og specifikke kognitive vanskeligheder. Stampe har en tværfaglig personalegruppe med fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, pædagogmedhjælpere samt talepædagog og psykolog, der udreder og beskriver barnets funktionsniveau og udviklingspotentialer samt yder behandling. Desuden stilles foranstaltningsforslag i forhold til fremtidig institutionstype, behandling og hjælpemidler.   

Observations- og Behandlingsbørnehaven Stampe
Saturnvej 7-9,
9200 Aalborg SV
Tlf.: 9931 3948

Behandlingsinstitutionen Barnets Hus

Barnets Hus har plads til 8 børn i alderen 0-6 år, hvor de primære formål er at sikre en udredning af det enkelte barn mhp. at stille en eventuel diagnose og dermed være i stand til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, herunder medvirke til at identificere det relevante specialtilbud, når barnet når skolealderen. Personalet i Barnets Hus stiller ikke diagnosen, men de er gennem erfaring og deltagelse i eksterne udredningsforløb, såsom ledsagelse til speciallægekonsultationer, en medvirkende faktor.

Der ydes ydermere tilbud om udvidet familierådgivning samt Marte Meo forløb til forældre i forhold til samspillet med deres børn. 

Behandlingsinstitutionen Barnets Hus
Lyøgade 10-12
9000 Aalborg
Tlf.: 9810 3066

Takster

Se Tilbudsportalen

 

Hvis det alene eller i hovedsagen er af behandlingsmæssige årsager, at barnet er optaget i et særligt dagtilbud, er der ingen forældrebetaling

Hvis det alene eller i hovedsagen er af behandlingsmæssige årsager, at barnet er optaget i et særligt dagtilbud, er der ingen forældrebetaling.

Ansøgningsprocedure

Hvis dit barn har behov for en plads i en af Aalborg Kommunes specialbørnehavegrupper, specialbørnehaverne Birken, Stampe eller Barnets Hus, skal du henvende dig til rådgiveren i den kommune, du bor i. Rådgiveren indstiller barnet til en plads, og Specialcentret for Børn & Unge behandler indstillingen sammen med småbørnsafsnittet.

Hvis du har spørgsmål om Specialbørnehaverne eller ønsker at få tilsendt et indstillingsskema, er du velkommen til at kontakte Dag- og Døgnkonsulent eller konsulent i småbørnsafsnittet på hhv. tlf. 9931 9293 eller 9931 9248.

Du kan også finde indstillingsskemaet her på hjemmesiden. Skemaet kan udfyldes på skærmen, men det er desværre ikke muligt at indsende det elektronisk til kommunen. Udskriv derfor skemaet og indsend det til:

Specialcentret for Børn & Unge
Att.: Den pædagogiske konsulent
Strandvejen 35E
9000 Aalborg

Specialcentret for Børn & Unge giver efterfølgende forældrene skriftlig besked om, hvornår sagen behandles.

Hvis barnet tilhører målgruppen, vil det hurtigst muligt blive tilbudt en plads.

Som opfølgning på visitationen afholdes der møde i Specialbørnehaven inden for tre måneder efter barnets start. I mødet deltager forældre, børnehave, rådgiver og eventuelt pædagogisk konsulent. Formålet er at sikre barnet det optimale tilbud og drøfte en foreløbig handleplan.

Lovgrundlag

Specialbørnehaverne drives på baggrund af Loven om social service § 32

 
Senest opdateret den 8. maj 2012
 

Emneregister

Kontakt

Specialcentret for Børn og Unge
Strandvejen 35E
9000 Aalborg
Tlf. 9931 9273
familiecentret@aalborg.dk


Åbningstider
Mandag-fredag 8.00-15.00
Torsdag tillige 15.00-17.00

Telefontid
Mandag-fredag 8.00-15.00
Torsdag tillige 15.00-17.00